Storslåede naturoplevelser, fascinerende storbyer, frodig regnskov og lækre strande er bare nogle af de eminente seværdigheder, det enorme land i Sydamerika har at byde på.
Brasilien er et rejseland udover det sædvanlige, men hvornår er det bedst at besøge Brasilien?
Læs med her, og bliv klogere på landets klima.
NB: Guiden er vejledende.
Brasilien er en fantastisk rejsedestination året rundt!
Spørgsmålet om, hvornår det er bedst at besøge landet, afhænger dog meget af, hvor du vil hen. Brasilien er nemlig arealmæssigt verdens femtestørste land, og dets enorme størrelse har derfor stor indflydelse på landets klima og sæsoner.
Brasilien ligger ved ækvator, og derfor er størstedelen af landet tropisk, dog med subtropisk klima i den sydligere del. De tropiske klimabælter betyder, at størstedelen af Brasilien er varm og har høj luftfugtighed. Men derudover bestemmes tør- og regnsæsoner af, hvor i landet du befinder dig.
Tørsæsonen er Brasiliens vinter, mens regnsæsonen er sommer – og dermed ligger årstiderne modsat Danmark.
Herunder kan du læse om klimaet forskellige steder i Brasilien.
Amazonas-regnskoven har et særegent klima.
Her er en højere luftfugtighed og højere temperaturer end i den øvrige del af Nordbrasilien. Året rundt kan du forvente varmt vejr både dag og nat. Og så ser regnskoven store mængder af nedbør.
Selvom det faktisk regner i Amazonas året rundt, kan regnskoven alligevel inddeles i en tør- og regnsæson.
Varmen og luftfugtigheden er intens i regnskoven, men de storslåede oplevelser opvejer sveden på panden.
I maj og juni er vandstanden høj, hvilket giver gode muligheder for en fremragende bådtur i Amazonas. Og vil du gerne vandre, er det bedst i tørsæsonen.
Vejrstatistik for Manaus (Amazonas): | JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
Gennemsnitlig maks. temp. | 30 | 29 | 30 | 30 | 30 | 30 | 31 | 32 | 33 | 33 | 32 | 31 |
Gennemsnitlig min. temp. | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 25 | 25 | 25 | 25 | 24 |
Nedbør mm | 264 | 290 | 335 | 331 | 279 | 115 | 85 | 47 | 74 | 113 | 174 | 220 |
Salvador, der er en kystby i det nordlige Brasilien, ligger også i det tropisk klima.
Vejret i Salvador er varmt hele året rundt med rimeligt konstante, varme temperaturer. Og du skal være opmærksom på, at byen får meget regn året rundt.
Karnevallet i Salvador falder typisk i februar eller marts, hvor der kommer mange mennesker til byen.
Vejrstatistik for Salvador: | JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
Gennemsnitlig maks. temp. | 30 | 30 | 30 | 29 | 28 | 27 | 26 | 26 | 27 | 28 | 29 | 29 |
Gennemsnitlig min. temp. | 24 | 24 | 24 | 23 | 23 | 22 | 21 | 21 | 22 | 23 | 23 | 23 |
Nedbør mm | 111 | 121 | 145 | 322 | 325 | 251 | 204 | 136 | 112 | 122 | 119 | 132 |
Kystbyen Rio de Janeiro, syd for Salvador, har et tropisk klima og forskelligartet vejr i tør- og regnsæsonen.
Byens klima påvirkes af placeringen ud til Atlanten, der er med til at sænke temperaturen.
Kan du lide at vandre, og elsker du sightseeing, så er maj til september, i tørsæsonen, et godt tidspunkt at besøge Rio. Det behagelige og klare vejr giver en smuk udsigt fra udsigtspunkter som Sukkertoppen.
Karnevallet i Rio falder i februar eller marts, så vær opmærksom på, at rigtig mange besøgende fra Brasilien og resten af verden kommer til byen i denne periode.
Vejrstatistik for Rio de Janeiro: | JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
Gennemsnitlig maks. temp. | 29 | 30 | 29 | 28 | 26 | 25 | 25 | 26 | 25 | 26 | 27 | 29 |
Gennemsnitlig min. temp. | 23 | 24 | 23 | 22 | 20 | 19 | 18 | 19 | 19 | 20 | 21 | 22 |
Nedbør mm | 114 | 105 | 103 | 137 | 86 | 80 | 56 | 51 | 87 | 88 | 96 | 169 |
På grænsen til Argentina ligger et af verdens største vandfald, Iguazú. Vejret ved Iguazú-vandfaldene er køligere end de øvrige nævnte steder i Brasilien, men da vandfaldene ligger i det subtropiske klimabælte, er der generelt varmt året rundt.
Området omkring Iguazú har regn hele året, men intensiteten i regnen varierer.
Juni til august (Vinter)
September til november (Forår):
December til februar (Sommer):
Marts til maj (efterår):
Hver sæson tilbyder noget unikt. Fra sommermånederne, hvor der er mest styrke i vandfaldene, til vintermånedernes mere fredfyldte oplevelser. Vælg det tidspunkt, der bedst passer til det, du gerne vil opleve.
Vejrstatistik for Foz do Iguaçu: | JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
Gennemsnitlig maks. temp. | 33 | 32 | 32 | 29 | 25 | 24 | 24 | 27 | 28 | 30 | 31 | 33 |
Gennemsnitlig min. temp. | 21 | 21 | 20 | 17 | 14 | 12 | 12 | 13 | 14 | 18 | 19 | 20 |
Nedbør mm | 110 | 100 | 80 | 90 | 70 | 110 | 50 | 60 | 100 | 110 | 110 | 100 |
I det sydvestlige Brasilien ligger verdens største vådområde, Pantanal. Pantanal ligger i det tropiske klimabælte.
Vejrstatistik for Campo Grande (Pantanal): | JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
Gennemsnitlig maks. temp. | 31 | 31 | 32 | 31 | 28 | 28 | 28 | 30 | 31 | 32 | 31 | 32 |
Gennemsnitlig min. temp. | 22 | 22 | 22 | 20 | 17 | 17 | 16 | 17 | 19 | 21 | 21 | 22 |
Nedbør mm | 243 | 187 | 145 | 101 | 111 | 45 | 46 | 40 | 81 | 110 | 130 | 229 |
Vejret i Brasilien varierer altså meget, både i forhold til hvor i Brasilien du befinder dig, samt hvornår du besøger landet.
Brasilien er især populær mellem december og marts, når det er vinter i Europa. I denne periode får du nemlig stadig masser af varme og dejligt vejr, selvom det er regnsæson flere steder i landet. Mange holder ferie i disse måneder, også brasilianerne, og derudover er det karnevalssæson, hvor bl.a. verdens største karneval i Rio bliver afholdt.
Uden for højsæsonen venter der dig også mange, fantastiske oplevelser. Det er bl.a. her, at det er bedst at besøge Amazonas og Pantanal. Ofte vil priserne være lavere uden for højsæsonen, og du kan opleve, at der er færre besøgende.
Uanset hvornår du rejser, tør vi dog godt garantere, at du kommer hjem med fantastiske oplevelser i bagagen.
Brasilien er et betagende land, og har du først oplevet dets befolkning, natur og kultur, er der gode chancer for, at du vender tilbage.
Er du i tvivl om, hvilket tidspunkt eller hvilken rejse der passer bedst til de oplevelser, du gerne vil have, så tøv ikke med at tage kontakt til vores rejsekonsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig på din næste drømmerejse.
NB: Husk, at denne guide er vejledende, og anbefalinger kan løbende ændre sig.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende