Smukke fjerdragter i alverdens farver. Letpåklædte kvinder. Intense trommerytmer, der slår om kap med dit hjerte. Livsglæde på sprøjte.
Karnevallet i Rio de Janeiro er euforiens fest.
Når sambarytmerne sættes i gang går verden i stå. Nuet er alt man har.
Karnevallet i Rio de Janeiro forvandler storbyen til et mekka af fest, glade mennesker, nærvær, rytme og farvestrålende fjer. Den ene parade afløser den næste, og i dagene, hvor festlighederne afholdes, handler det kun om én ting.
Karneval.
Karnevallet i Rio er en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor byen i fem dage står på den anden ende.
Rio de Janeiro-festlighederne finder sted 40 dage før påske, så afholdelsestidspunkt afhænger af, hvornår påsken falder det pågældende år.
I 2025 starter karnevallet fredag d. 28. februar
Hvis dine veje går forbi Brasilien i dagene omkring karnevallet er begivenheden et must-see.
Her samles 400.000 udlændinge og 5 millioner brasilianere hvert år til fejring af karnevallet i Rio de Janeiro.
Karnevallet består af 5 dages gadefester, musik og parader.
Sambaparaden er karnevallets højdepunkt. Her konkurrerer sambaskolerne mod hinanden i et veltilrettelagt show i Sambodromo – et stadion, der er bygget til festlighederne.
Sambaparaden er en konkurrence mellem de bedste 12 sambaskoler, hvoraf den ældste er fra 1923. De konkurrerer over flere dage ud fra kriterier som tema, kostumer, sambasangen og helhedsindtrykket af paraden, som alle er fastsat året forinden. Intet er overladt til tilfældighederne.
I hvert optog er der mellem 3.000 og 5.000 deltagere. Sambadanserne er i hvert optog inddelt i hold af mellem 100 og 200, som alle har samme kostume på. Indimellem de små grupper troner flåderne sig op. Hver sambaskole har omkring 8 flåder, der levendegør skolens tema.
Når de 3-5.000 deltagerne fra en sambaskole er danset forbi publikum i alle regnbuens farver, og de enorme og minutiøst dekorerede flåder er gledet forbi – som er det store skabninger, er det næste sambaskoles tur.
Hver skole har 80 min. til at vise sig frem. Til sidst findes en vinder af den prestigefyldte paradefest.
* Køb billetten i god tid, der er rift om dem.
Sideløbende med de store parader i Sambodromo, er det overalt i Rio muligt at deltage i gadefester, blocos, hvor folk kommer i hjemmelavede kostumer og fester til sambarytmerne dag og nat.
De fleste nabolag afholder deres egen gadefest, der er centreret omkring en danse- eller musikgruppe, som enten bliver samme sted hele tiden, eller langsomt bevæger sig omkring blokken (deraf navnet bloco).
Faktisk starter blocos med at poppe op flere måneder før karnevallet starter. Alle kan deltage i festlighederne i de mere end 500 forskellige gadefester – du skal bare møde op.
Efter fem dages intens fejring af livet med storslåede og farverige parader og massevis af gadefester, er festlighederne forbi. Lige indtil at det igen er tid til at arrangere det kommende års sprudlende livsfest.
Karnevallet vender hvert år tilbage med palietter, fjer og bekymringsfrie dage.
Karnevallet i Rio de Janeiro er i dag verdens største, og storbyen er for mange synonym med karneval.
Men karnevalstraditionen startede faktisk et helt andet sted.
Den egentlige karnevalstradition stammer fra tiden før ”Den nye verden” blev opdaget. Her fejrede romerne og grækerne forårets komme med en stor folkefest.
Traditionen spredte sig i de katolske dele af Europa, og karnevallet i Venedig, hvor befolkningen dansede i gaderne iført masker, var på den tid det mest kendte. Karnevallet nåede til Latinamerika i kolonitiden, hvor kolonister fra Portugal tog traditionen med.
Flere og flere portugisere kom til Brasilien, og traditionen blev en tilbagevendende begivenhed for befolkningen. Karneval i det Sydamerikanske land kan dateres helt tilbage til 1723, og har gennemgået en enorm udvikling gennem flere århundreder.
Musik- og dansetraditionerne, der på mange måder er indbegrebet af karneval, er blevet udviklet over mange år. Og flere folkeslag har været impliceret i udviklingen af rytmerne.
De vestafrikanske slaver, der gennem 300 år kom til Brasilien, tog unikke musiktraditioner med over Atlanten. I 1888 ophørte slaveriet og slaverne flyttede til storbyerne. Sambaen blev her skabt i et samspil mellem musik udviklet af afrikanerne og den europæiske tango og polka. Først i 1917 blev sambaen en del af karnevallet.
Med tiden blev Rio de Janeiros karneval større og større, og i dag er det verdens største spraglede fjer- og trommefest.
Karnevallet er en sand folkefest. Alle tager del i festlighederne, og i karnevalsdagene er der ikke forskel på rig og fattig, ung og gammel eller hvid og sort. Når trommerne runger gennem Rio de Janeiros gader, og der spilles op til fest, er alle lige.
Besøg Rio de Janeiro på en af vores rejser til Brasilien i perioden, hvor karnevallet foregår. Så har du mulighed for at opleve denne folkefest sammen med millioner af andre.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende