TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Rejser til Brasilien

En rejse til Brasilien er en rejse til nogle af verdens største seværdigheder, herunder Iguazú-vandfaldene, Amazonas og Rio de Janeiro.

Brasilien er et sikkert valg for storslåede naturoplevelser, fængslende kulturelle & historiske seværdigheder og afslappende badeferie.

Se alle vores rejser til Brasilien herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.

Brasilien
Brasilien

Rejser til Brasilien

En rejse til Brasilien er en rejse til nogle af verdens største seværdigheder, herunder Iguazú-vandfaldene, Amazonas og Rio de Janeiro.

Brasilien er et sikkert valg for storslåede naturoplevelser, fængslende kulturelle & historiske seværdigheder og afslappende badeferie.

Se alle vores rejser til Brasilien herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.

Hvorfor skal du rejse til Brasilien?

Brasilien er blandt verdens største lande og her finder du også nogle af verdens største seværdigheder, f.eks. verdens største vandfald, Iguazú, verdens største regnskov, Amazonas, og verdens største karneval i Rio de Janeiro.

På en rejse til Brasilien får du altså store oplevelser, der indeholder overvældende naturoplevelser såvel som kulturel mangfoldighed og seværdigheder.

Vores rundrejser i Brasilien

Vores rejser tager dig med rundt til nogle af Brasiliens største oplevelser, der byder på noget for både naturelskeren, den historieinteresserede og for dig der drømmer om fantastiske, hvide sandstrande.

På vores rejser til Brasilien kan du bl.a. opleve følgende højdepunkter:

Rio de Janeiro – en ikonisk by

Brasilien er næsten synonym med Rio de Janeiro, Brasiliens mest berømte by. Byen har den smukkeste beliggenhed, placeret ud til kysten, og byder på både bjerge, smukke skove og lækre strande.

Rio er måske især kendt for karnevallet og sine smukke strande, Copacabana og Ipanema, hvor du kan møde massevis af solbrændte kroppe, spille strandfodbold eller nyde en caipirinha fra en af de mange strandkiosker.

Rio har det hele og byen er en sand smeltedigel af både interessante seværdigheder, smuk natur og et summende byliv, der emmer af brasiliansk livsglæde. Hvis du er frisk, kan du opleve byens populære strande og store lagune på en cykeltur.

Kristus-statuen

En af Rios største attraktioner er den 38 meter høje og mere end 1100 tons tunge Kristus-statue, som du finder på toppen af Corcovado-bjerget.

Statuen er udnævnt til én af verdens syv nye vidundere, og vogter over Rio fra sin placering 710 meter over havet.

Statuen kan ses over alt i byen og man får virkelig følelsen af storhed, når man står for foden af statuen på toppen af bjerget. Her får du en fantastisk udsigt over Tijuca Nationalpark, Guanabarabugten og Rios vidunderlige strande.

Sukkertoppen

Sukkertoppen, eller Pão de Açúcar på portugisisk, er et af Rios vartegn og består af en 396 meter høj granitklippe for enden af Copacabana-stranden.

Du kommer til toppen via en svævebane, først til toppen af bjerget Urca og derefter til Sukkertoppen. Her venter dig den eventyrlige 360 graders udsigt ud over Rios livlige metropol, der har været med til at give Rio de Janeiro tilnavnet ”Verdens smukkeste by”.

Sambaens hjemby

Brasilien er hjemsted for sambaen, og Rio de Janeiro er et af de bedste steder at opleve den forføriske dans og musik.

Hvis du har mod på det, kan du selv lære at danse de forførende rytmer. Få undervisning af en lokal på en af vores ekstra ture, og afslut aftenen på en brasiliansk natklub, hvor du kan afprøve dine nye trin på dansegulvet.

Alle vores rejser tager dig med til Rio og du kan godt begynde at glæde dig. Rio de Janeiro er en ikonisk by, hvor du får oplevelser for livet!

Iguazú-vandfaldet

Iguazú-vandfaldet er et af verdens største vandfald. Iguazú består af 275 større og mindre vandfald, der breder sig over næsten 2,7 km og varierer mellem 60 og 82 meter i højden. Garganta del Diablo, eller Djævelens Gab, er det største og mest kendte af vandfaldene.

Iguazú ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. På vores rejser vil du opleve det mægtige vandfald fra begge sider af grænserne, som byder på to vidt forskellige oplevelser. På den argentinske side kan du opleve vandfaldet helt tæt på, hvor den brasilianske side byder på et større panoramaoverblik over vandfaldene.

Begge oplevelser er af en anden verden og et must-see på rejsen. Har du lyst til at opleve vandfaldenes enorme størrelse fra oven, kan du tilkøbe en helikoptertur og få set de betagende vandfald fra et fugleperspektiv.

Kolonitidens Brasilien

Salvador – Fusion af historie og kultur

Salvador er en charmerende historisk by, kendt som byen, hvor Brasilien blev født. Oprindeligt en portugisisk koloni, men i dag en fusion af kulturer, hvor du mærker Brasiliens sjæl.

Salvador var én af de vigtigste byer i det portugisiske imperium. I dag byder byen på en blanding af historiske oplevelser med koloniale pastelfarvede bygninger, afrikanske kulturer og fest & farver.

Oplev bl.a. den gamle bydel Pelourinho, hvor du finder mange af kolonitidens bygninger og kirker. Pelourinho blev i 1985 optaget på UNESCO verdensarvsliste.

Salvador er også kendt for sit karneval i februar måned. Hvor karnevallet i Rio har rødder i sambaen, så har karnevallet i Salvador rødder i axá, et mix af afrikansk og brasiliansk popmusik.

Paraty

I Paraty finder du en anden af Brasiliens interessante kolonitidsperler. Paraty var tidligere en vigtig havneby, og det var her guld, sukker, kaffe og slaver blev sejlet til og fra. Det er også fra dette område, at den berømte brasilianske brændevin cachaça, der bruges til den brasilianske drink Caipirinha, stammer fra.

I dag rummer byen uendeligt mange smukke, hvidkalkede bygninger med farverige døre- og vindueskarme fra kolonitiden, som du kan beundre på en gåtur gennem byens brostensbelagte gader. På en byrundtur får du også et indblik i byens spændende historie.

Naturoplevelser

Brasilien har også en overflod af oplevelser til dig, der er interesseret i natur og dyr.

  • Amazonas er både navnet på verdens største regnskov og på den vandrigeste flod. Her skal du sejle på floder, vandre i junglen og hvis du har lyst tage på overlevelsestur, hvor du skal overnatte i en primitiv junglelejr. Undervejs kan du opleve masser af natur- og dyreliv, f.eks. kaimaner, eksotiske fugle og aber.
  • Pantanal er med sine 210.000 kvadratkilometer verdens største tropiske vådområde, og ligesom Amazonas – et paradis for natur- og dyreelskere. Oplev f.eks. de blå araer, krokodiller eller kapivaren – verden største gnaver.
  • Bonito er centrum for økoturismen i det sydligere Brasilien. Her, knap 150 km syd for Pantanal, finder du masser af smukke, naturlige seværdigheder: Floder med det klareste vand og eksotiske fisk, grotter, vandfald og jungle, og selvfølgelig et spændende dyreliv

Badeferie i Brasilien

Afslut din rejse med en badeferie ved en af Brasiliens mange eksotiske strandområder:

  • Ilha Grande er en paradisø uden veje, og derfor heller ingen biler. Her finder du uspoleret og frodig natur, et spændende dyreliv og mere end 100 strande. Besøg f.eks. Lopes Mendes, der er en af Brasiliens smukkeste strande. Den kuperede ø er også centrum for massevis af spændende vandreruter, hvis du har lyst til at være aktiv.
  • Halvøen Buzios var oprindeligt et lille fiskerleje, men er i dag er en eftertragtet badeby, hvor du finder shoppingmuligheder, kulinariske oplevelser og mere end 20 fantastiske strande. Buzios er et oplagt rejsemål for nogle dages badeferie.
  • Praia do Forte er et oplagt badeferiemål, hvis du skal til Salvador. Praia do Forte er en lille fiskerilandsby, der har en smuk, sandstrand, omgivet af palmer og hvor du kan snorkle i vandet eller bare slappe af.

Har du spørgsmål om vores rundrejser?

Vi har samlet al praktisk rejserelevant information om Brasilien på vores side ”praktisk information om Brasilien”. Her kan du eksempelvis finde mere information omkring visum, vejret og meget andet.

Hvis du sidder med spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter. De ved alt om vores rejser til Brasilien og andre rejser i Sydamerika og Mellemamerika.

Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Hvordan gør du?
Sådan bestiller du på TourCompass

Find din drømmerejse

På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.

Har du spørgsmål og ønsker?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.

Indhent et uforpligtende tilbud

Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.

GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS?
Derfor bliver vi valgt

Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.

Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed. 

Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.

Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.