TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Trekking i Afrika

Har du overvejet at tage på en aktiv ferie i Afrika?

Afrika byder på masser af aktiviteter, hvor du kan få udfordret dig selv i Afrikas storslåede natur – det ultimative eventyr!

Se vores rejser med trekking i Afrika herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.

Trekking i Afrika
Trekking i Afrika
ForsideTrekking i Afrika

Trekking i Afrika

Har du overvejet at tage på en aktiv ferie i Afrika?

Afrika byder på masser af aktiviteter, hvor du kan få udfordret dig selv i Afrikas storslåede natur – det ultimative eventyr!

Se vores rejser med trekking i Afrika herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.

ForsideTrekking i Afrika
Se vores rejser med trekking i Afrika:

Hvorfor skal jeg tage på aktiv ferie i Afrika?

En aktiv ferie i Afrika tilbyder nogle af verdens mest uforglemmelige trekkingoplevelser, hvor du ikke blot udfordrer dig selv, men også kommer tæt på kontinentets storslåede natur og unikke dyreliv.

Vores rejser med trekking

Vi tilbyder trekking på to af vores destinationer i Afrika; I Uganda og på Kilimanjaro.

Vandring i Ugandas dybe regnskov

Uganda er kendt for sin unikke mulighed for at komme på gorilla-tracking, en oplevelse der tiltrækker naturelskere fra hele verden.

I de tætte skove i Bwindi Impenetrable Nationalpark har besøgende chancen for at komme tæt på de imponerende bjerggorillaer i deres naturlige omgivelser. Et trek i søgen efter gorillaerne er ikke kun et spændende eventyr, men også et vigtig bidrag til naturbevaring, da turismeindtægterne hjælper med at beskytte disse truede dyr.

Gorilla-trekket i Uganda kombineres med safari i Ugandas nationalparker Queen Elisabeth og Lake Mburu, samt oplevelser ved Lake Viktoria, verdens næststørste ferskvandssø.

Er trekket krævende?

På gorilla-tracking i Uganda kan turen hen til gorillaerne vare alt mellem 45 minutter til seks timer, og det er derfor nødvendigt, at du er i rimelig form.

Skovens terræn kan til tider være udfordrende, men under hele turen har du erfarne guider fra Uganda Wildlife Authority med.

Hvad kan du forvente på gorilla-tracking?

Når først du har vandret gennem skoven og lokaliseret gorillaerne, tillader reglerne at tilbringe op til en time med gorillaerne.

Og sikke en time!

At stå ansigt til ansigt med en bjerggorilla er en oplevelse, kun de færreste får lov at opleve. Det er svært ikke at få en følelse af ærefrygt, når du står over for denne majestætiske skabning.

Tiden tilbringes i tæt nærhed, ofte inden for få meter af de store, fredelige primater, men altid under strenge retningslinjer for at sikre både gorillaernes og besøgendes sikkerhed. Gorillaerne er vant til menneskers nærvær, men det er vigtigt at opføre sig roligt og undgå direkte øjenkontakt for ikke at virke truende.

Hvornår er det bedst at tage på gorilla-tracking?

Bwindi Impenetrable Nationalpark kan opleves året rundt, men som mange andre destinationer er der forskel på regn- og tørsæsoner, samt hvor mange andre besøgende der er.

Det er bedst at tage på gorilla-tracking i tørsæsonerne fra december-februar og juni-august. Her er stierne nemmere at gå på, da de ikke er mudrede pga. regnen. Læs mere om hvornår det er bedst at besøge Uganda.

Er der aldersbegrænsning på gorilla-tracking?

Når du skal på gorilla-tracking i Uganda, skal du være fyldt 15 år. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Bestig verdens højeste fritstående bjerg

Kilimanjaro er Afrikas højeste bjerg og et populært mål for bjergbestigere verden over.

Med en højde på cirka 5.895 meter tilbyder bjergtoppen, Uhuru Peak, et udfordrende eventyr. Vandringen til toppen via én af vores 5 spændende ruter belønnes med en enestående udsigt og en stærk personlig præstation.

Er trekket krævende?

Selve bestigningen af Kilimanjaro er faktisk et trek og ikke en reel bjergbestigning. Det vil sige, at du ikke skal kravle op ad stejle vægge, men at du vandrer på stier og stenformationer.

De daglige strækninger er på mellem 4 til 20 kilometer af en varighed på mellem 3 til 7 timer (og endnu længere på dage med nedstigning). En god fysisk grundform er derfor vigtig. Det er desuden hårdt, fordi du kommer op i højere luftlag, hvor risikoen for højdesyge stiger, og det kan være mentalt drænende at fortsætte. Vi anbefaler derfor, at du både træner fysisk og mentalt op til trekket.

Hvad kan du forvente på Kilimanjaro?

Fra de frodige regnskove til de åbne græsarealer, stenfyldte ørkener og til sidst den sneklædte top, ændrer terrænet sig dagligt, når du bestiger Kilimanjaro.

Vandringen op ad bjerget tager flere dage, hvor hver etape afsluttes i lejre, der er strategisk placeret langs ruten. Her kan vandrere hvile, nyde varme måltider og dele oplevelser under en ofte stjerneklar himmel.

Selv om dagene er udfordrende med flere timers vandring, tilbyder eftermiddagene i lejren tid til at slappe af og forberede sig til næste dags etaper.

At stå på Uhuru Peak, Afrikas højeste punkt, efter disse krævende dage er en følelse af triumf og forundring, som få andre oplevelser kan matche.

Hvornår er det bedst at bestige Kilimanjaro?

Kilimanjaro kan bestiges året rundt.

Placeringen tæt på ækvator betyder, at der ikke er de store temperaturudsving i løbet af året, men vejret afhænger derimod af sæsonerne (regn- og tørsæsonen) samt hvor højt oppe, du befinder dig.

De fleste foretrækker at bestige Kilimanjaro i tørsæsonerne, som løber fra januar til midt marts og igen fra juni til oktober. Men det er også muligt at nå til toppen af Kilimanjaro i tørvejr, selvom du bestiger bjerget i regnsæsonerne, midt marts til maj og november til december.

I blogindlægget om hvornår det er bedst at bestige Kilimanjaro, kan du læse mere om vejret i de enkelte måneder.

Er der aldersbegrænsning på at bestige Kilimanjaro?

Den officielle aldersgrænse for at bestige Kilimanjaro i Tanzania er 12 år, men vi anbefaler, at du overvejer det meget grundigt, før du medbringer børn under 15 år.

Kombiner vandring i Afrika med badeferie

Både vores gorilla-tracking i Uganda og bestigning af Kilimanjaro kan afsluttes med en velfortjent badeferie på eksotiske Zanzibar, der ligger ud for Tanzanias kyst.

Zanzibar byder på krystalklart vand, gyldne sandstrande og en afslappet atmosfære, der er perfekt til at fordøje de mange indtryk fra din rejse.

Udover solbadning og svømning tilbyder Zanzibar også muligheder for snorkling og kulturelle oplevelser. Du kan eksempelvis:

  • Udforske historiske Stone Town, den gamle by, der er Zanzibars kulturelle hjerte, og som har stået nærmest uforandret de sidste par hundrede år.
  • Opleve krydderiplantager. Zanzibar er kendt for sine mange, forskellige krydderier, der har givet øen tilnavnet ”Krydderiøen”.
  • Besøge Joazani Chwaka Bay Nationalpark, hvor du bl.a. kan møde den røde colobusabe, som er endemisk for Zanzibar.

Har du spørgsmål til trekking i Afrika?

Skal vi hjælpe dig med at tage på en aktiv ferie i Afrika?

Uanset om du vil bestige Kilimanjaro eller vandre dybt ind i Ugandas regnskov, så sidder vi klar til at hjælpe dig.

Vores rejsespecialister har stor erfaring med vores rejser til Afrika og med at hjælpe vores gæster på den helt rigtige rejse, så kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Hvis du drømmer om aktiv ferie på vores andre destinationer, tilbyder vi også rejser med trekking eller vandring i Sri Lanka, Colombia og Peru.

Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14