Det er alle prøvelserne og anstrengelserne værd, når du når toppen af Kilimanjaro – Uhuru Peak.
Den udsigt, der møder dig på toppen, er nemlig en oplevelse udover det sædvanlige.
Men hvornår er det bedst at bestige Kilimanjaro?
Læs med herunder.
NB: Guiden herunder er vejledende.
Kilimanjaros placering tæt på ækvator betyder, at der ikke er fire klare årstider, som vi er vant til i Danmark.
Faktisk er der ikke de store temperaturudsving i løbet af året, men vejret afhænger derimod i høj grad af sæsonerne samt hvilken vegetationszone, du bevæger dig igennem på vejen op.
På Kilimanjaro er der to sæsoner, en tørsæson og en regnsæson, der begge kommer to gange i løbet af året.
Tørsæsonerne går fra:
Tørsæsonen er generelt karakteriseret ved milde temperaturer, bortset fra juni til august, der kan være kolde. Derudover er vejret klarere og der er mindre regn end i regnsæsonen.
Pga. den mindre mængde nedbør er disse måneder også højsæson, hvorfor der er flere der besøger Kilimanjaro i disse perioder.
Regnsæsonen går fra:
Regnsæsonen er karakteriseret ved større mængde regn – specielt månederne april og maj er hårde ramte. Der falder mest regn på syd- og østsiden af Kilimanjaro. Regnen betyder dårligere sigtbarhed, men i den korte regnsæson har morgentimerne bedre sigtbarhed.
Pga. den øgede mængde regn er regnsæsonerne mindre populære end tørsæsonen. Derfor kan du forvente at få en mere privat trekkingoplevelse i disse perioder.
Nedenfor får du et overblik vejret året rundt.
Mellem januar og marts får du milde temperaturer og klart vejr morgen og eftermiddag.
Dagenes ellers næsten skyfrie kendetegn kan dog godt ledsages af lidt regn eller sne på toppen af Kilimanjaro.
Mellem marts og maj er det regnsæson. Det betyder ofte ringere sigtbarhed. Skyerne kan være tunge og give kraftige regnskyl og sne på toppen.
I regnsæsonen kan det være en større udfordring at trekke, så hvis du er nybegynder, er det en god idé at trekke på andre tider af året. Til gengæld får du en mere privat oplevelse, når du bestiger Kilimanjaro i denne periode.
De danske sommermåneder kan være kolde i Tanzania.
Dagtemperaturerne er behagelige, men forvent kolde nætter. Sigtbarheden er normalvis rigtig god. Derudover er disse måneder, ligesom september og oktober, mere tørre end årets øvrige måneder.
Efter nogle kolde måneder begynder temperaturen langsomt at stige igen.
Det varmere vejr fører dog tåge med sig i de lavere dele af trekket, men når du kommer højere op på bjerget, skiftes tågen ud med klarere vejr.
I årets sidste måneder kan du forvente eftermiddagsregnskyl, der indimellem indeholder torden. Men ud over dette er sigtbarheden i de to måneder god i morgentimerne og om natten.
Foruden de to sæsoner har højdemeterne også indflydelse på, hvilket vejr du kan forvente på Kilimanjaro.
På vejen mod toppen kommer du nemlig gennem 5 forskellige vegetationszoner, der hver især har unikke vejrforhold.
For foden af bjerget er temperaturen omkring 21 til 27 grader året rundt, og jo højere du bevæger dig opad bjerget, des koldere bliver det også. På toppen, ved Uhuru Peak, kan nattemperaturerne nå ned mellem -7 til -29 grader.
Som udgangspunkt kan alle ruter på Kilimanjaro bestiges året rundt.
De forskellige ruter bestiges fra forskellige sider af bjerget, hvilket betyder, at nogle ruter er bedre end andre på forskellige tidspunkter løbet af året.
Har du brug for at få et præcist overblik over forskellene på de enkelte ruter, så tag et kig på vores sammenligning af ruterne.
Størstedelen af bestigningen foregår i dagtimerne, men det sidste stykke vej til bjergtoppen foregår midt om natten – i mørke – så du når toppen ved solopgang.
Det er en helt særlig (og populær) oplevelse, at gå det sidste stykke, enten i fuldmånens skær – uden brug af pandelamper – eller når det er nymåne, hvor stjernerne bliver ekstra tydelige på himlen.
Derfor kan du tage fuldmånedatoerne med i din planlægning. Vær dog opmærksom på, at det er meget populære tidspunkter, hvorfor der ofte er mange mennesker på disse tidspunkter.
Du kan få overblik i skemaet herunder:
Fuldmåne-datoer | JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
2023 | 6 | 5 | 7 | 5 | 5 | 3 | 3 | 1,30 | 29 | 28 | 27 | 26 |
2024 | 25 | 24 | 25 | 23 | 23 | 21 | 21 | 19 | 17 | 17 | 15 | 15 |
*Bemærk venligst, at datoerne er estimater. Dobbelttjek derfor både dato og tidspunkt for fuldmåne inden bestilling.
Det er intet mindre end en fantastisk følelse at gennemføre et trek til toppen af verdens højeste fritstående bjerg.
Har du besluttet dig for, at du skal afsted? Fortsæt evt. din planlægning med vores ultimative guide til Kilimanjaro og se programmerne for de enkelte ruter for en detaljeret beskrivelse af ruten.
Har du brug for vejledning til, hvilken rute, årstid eller kombination du skal vælge, så tøv ikke med at tage kontakt til vores rejsekonsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig til den helt perfekt tur.
Bemærk, at ovenstående guide er vejledende, og anbefalinger kan løbende ændre sig.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende