Hvorfor skal du rejse til Kenya?
Kenya er en suveræn safaridestination i den østlige del af Afrika ved Ækvator og ud til det Indiske Ocean. Du kan besøge Kenya året rundt, og landet er et oplagt valg, når du gerne vil opleve en traditionel og eventyrlig safaridestination med stor variation i natur samt et fantastisk dyreliv.
Hvad kan du opleve på safari i Kenya?
Kenya er blandt vores mest populære rejsemål, og her kommer du til at opleve dyr og natur på helt tæt hold.
Din safarirejse vil tage udgangspunkt i én eller flere af Kenyas mest berømte nationalparker. Du kan eksempelvis komme på safari i Masai Mara National Park, som er den kenyanske del af den berømte Serengeti Nationalpark.
Kenyas mange nationalparker har én ting tilfælles: De rummer store bestande af vilde dyr. Men der stopper ligheden også. Hvor Amboseli National Park eksempelvis er mest kendt for sine elefanter, vil du i Lake Naivasha møde masser af flodheste og et rigt fugleliv.
Se hvilke nationalparker i Kenya, du har mulighed for at besøge under hver rejse.
Kenyas højdepunkter
Vores gæsters favoritoplevelser i Kenya varierer næsten ligeså meget som landets natur. Dog fremhæver vores gæster især følgende:
- Karen Blixens Museum for foden af Ngong Hill
- Besøg i masailandsby, hvor du møder den lokale krigerstamme, Masaierne
- Den store migration af gnuer og zebraer i Masai Mara National Park
- Ballonsafari over savannen ved solopgang
- De store elefantflokke i Amboseli National Park
Lige meget hvad du kommer til at huske bedst, når du kommer hjem, så vil Kenya uden tvivl gøre dig mange oplevelser rigere.
Kombinationsmuligheder
Badeferie ved Mombasa
I Mombasa kan du slappe helt af i de smukkeste omgivelser med kilometerlange sandstrande, der strækker sig langs Det Indiske Ocean. Mombasa har alt det man drømmer om på en badeferie: kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et vidunderligt koralrev, der gør det til et ideelt sted at snorkle.
Fra Mombasa er det muligt at komme på flere forskellige halv- og helddagsture. Tag eksempelvis på en tur til Wasini Island eller på rundtur i Mombasa by. Du kan se alle tilvalgsmuligheder under de rejser, der inkluderer badeferie ved Mombasa.
Badeferie på Zanzibar
Afslut din Kenya-rejse med badeferie på Zanzibar, der ligger 50 km fra Tanzanias kyst. Zanzibar ligger ud til det Indiske Ocean og er den ultimative badeferie-ø med sandstrande, kokospalmer og blåt vandt så langt øjet rækker.
På Zanzibar har du mulighed for at tage på én af vores tilvalgsture. Se alle tilvalgsmulighederne under de rejser, der afsluttes på Zanzibar.
Badeferie på Mauritius
Kombiner dit eventyr i Kenya med en rejse til Mauritius, hvor en af de mest fascinerende og eksklusive øer i det Indiske Ocean venter på dig.
Østaten er særligt kendt sine kridhvide sandstrande, som er smukt omgivet af turkisblå vand. I det sydvestlige Mauritius finder du nogle af øens mest betagende strande, f.eks. Le Morne, Tamarin og Flic en Flac.
Hvis du gerne vil gøre din badeferie mere aktiv, har du mulighed for at udforske, hvad Mauritius ellers har at tilbyde. Udover sine billedskønne strande byder Mauritius nemlig også på frodige og mangfoldige naturoplevelser. Tag f.eks. på en vandretur til det ikoniske bjerg, Le Morne, som nok er et af Mauritius’ mest kendte vartegn. Se dine muligheder på de rejser, der inkluderer Mauritius.
Oplevelser i Madagaskar
Kombiner din safarirejse i Kenya med en rejse til fantastiske Madagaskar, der, ligesom Mauritius, ligger i det Indiske Ocean ud for Afrikas østkyst.
Madagaskar bliver ofte kaldt verdens ottende kontinent, for selvom det hører til Afrika, kan en rejse hertil føles som at træde ind i en helt ny verden.
Øen, som er verdens fjerde største, byder nemlig på enestående natur og helt unikt dyreliv, hvoraf omkring 90 % af arterne ikke findes andre steder i verden.
Udover de mange fantastiske nationalparker, som Andasibe-Mantadia Nationalpark og Isalo Nationalpark, hvor du kan udforske Madagaskars utrolige natur og dyreliv, byder Madagaskar også på spændende historiske oplevelser, som du f.eks. kan opleve i Dronningens Palads i hovedstaden Antananarivo. Med andre ord er der noget for en hver smag på denne helt særlige destination.
Har du spørgsmål til Kenya-rejserne?
På siden praktisk information har vi svaret på mange af de spørgsmål der opstår, når man skal til Kenya, herunder spørgsmål omkring visum, vaccinationer og klimaet.
Vores rejsekonsulenter har mange års erfaring med Kenya og andre destinationer i Afrika. Vi gennemtester alle vores rejser, bl.a. for at kunne imødekomme de spørgsmål der opstår, når man forbereder sig på at skulle rejse til Afrika.
Sidder du inde med spørgsmål om Kenya eller nogle af vores andre rejser til Afrika, så er du mere end velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål.
Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende