Åbne vidder så langt øjet rækker.
Giraffer, zebraer, løver og elefanter, der går henover savannen.
Naturreservatet er garant for nogle helt fantastiske oplevelser, du aldrig vil glemme.
Velkommen til Masai Mara!
Masai Mara ligger i Kenya og blev, som et led i at beskytte dyrelivet mod krybskytteri, etableret i 1961. Naturreservatet ligger i den sydvestlige del af Kenya, op til Serengeti Nationalpark i Tanzania, og er en del af det ældgamle og unikke Serengeti-økosystem.
Økosystemet er med til at give naturreservatet en fantastisk natur, et mangfoldigt dyreliv og safarioplevelser for livet.
Masai Mara er ikke et særlig stort reservat, men hvad det ikke har i størrelse har det i storslåede oplevelser.
Masai Maras dyreliv er helt enestående.
Naturreservatet huser alt bl.a. antiloper, løver, geparder, leoparder, gnuer, elefanter, giraffer, bøfler og zebraer. Kort sagt – Masai Mara er fænomenal i forhold til at få de største dyreoplevelser på din safari.
F.eks. er Masai Mara et af de bedste steder at opleve løver, og der er faktisk god chance for at få et glimt af alle big five-dyrene.
Man kan ikke sige Masai Mara, uden at sige den store gnuvandring.
Året rundt er der helt unikke oplevelser i vente på Masai Maras sletter, men antallet af dyr stiger omkring den store gnuvandring.
Fra omkring juli-august krydser de omkring 2 millioner gnuer, zebraer og gazeller Mara-floden og begiver sig ind på Masai Maras territorie. På dette tidspunkt er Masai Mara et af de steder i verden med den største koncentration af dyr.
Den store flok kommer for at få det friske græs og vandforsyninger fra Masai Maras sletter. Vandringen sker i ryk, og et af de bedste tidspunkter at opleve krydsningen over Mara-floden er omkring juli og august, mens krydsninger kan opleves frem til omkring oktober, hvor flokken igen krydser floden, for at komme tilbage til Tanzania og Serengeti Nationalpark.
Men husk: Lige meget hvornår du besøger Masai Mara, er der garant for store dyreoplevelser.
Det er ikke kun Masai Maras dyreliv, der er en fascinerende oplevelse. Reservatets natur er nemlig også en seværdighed i sig selv.
Masai Maras landskab byder på smuk natur, der ændrer sig alt efter årstid. Fra nord til syd løber Mara-floden gennem det billedskønne landskab, der bl.a. byder på mægtige sletter med et vue så langt øjet rækker, kuperede græsområder og egne med akacietræer.
Med regnen kommer den frodige natur og fyldte vandhuller, mens der i løbet af de to tørtider bliver en mere og mere gold savanne.
Som et ekstrakrydderi har du mulighed for at opleve Masai Mara fra kurven af en luftballon. Det vil for nogle være en ”prikken over i’et”-oplevelse!
I Masai Mara bor de rødklædte masaier.
Den farvestrålende stamme har traditionelt levet som krigere og hyrder, og lever ikke af de vilde dyr, men af kvæg.
Udover det røde tøj, der kaldes en shuka, bærer masaierne også farverige udsmykninger og har piercede øreflipper. Så når du nærmer dig en masailandsby, er du ikke i tvivl.
Stammefolkets traditionelle sprog er Maa, og er et af de mere end 2.000 sprog de omkring 3.000 afrikanske stammer taler. Et besøg i en masailandsby er en skøn oplevelse. Masaierne er et venligt og gæstfri stammefolk, der gerne fortæller om deres traditioner.
Fantastiske dyreoplevelser, smuk natur og fascinerende stammefolk er nogle af de ingredienser, der er i en rejse til Masai Maras smukke sletter.
Hvis du har nogle specifikke oplevelser, du gerne vil have på din safarirejse til Masai Mara, er det vigtigt, at du rejser på det rette tidspunkt. For oplevelserne hænger bl.a. sammen med reservatets og landets klima.
Er du i tvivl om, hvilken rejse til Masai Mara du skal vælge, eller hvornår du skal tage af sted, er du mere end velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig med det helt rette valg.
Masai Mara vil ikke skuffe dig.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende