Rejseberetning fra Kilimanjaro: Tårer og triumf på Kilimanjaro

Mange har en drøm om at rejse til en ekstraordinær destination. Vores rejsespecialist Cat har haft en livslang drøm at bestige Kilimanjaro, og i marts 2024 gjorde hun det endelig! Læs om Cats store præstation i hendes rejseberetning.

Jeg forstår godt, hvorfor så mange af vores gæster spørger mig, hvilken Kilimanjaro-rute, jeg mener, er den bedste – jeg er muligvis forudindtaget, men jeg svarer altid Lemosho. Den rute betog mig, og jeg ved, at den vil betage alle, der bestiger Kilimanjaro.

At bestige Kilimanjaro er ikke en nem opgave – det er noget, man skal træne op til ikke kun fysisk, men også mentalt. Man må forvente, at man får meget tid med sine egne tanker og en masse stilletid. For mig var det imidlertid en af de ting, der gjorde det så magisk!

Lemosho-ruten er en af vores mest populære ruter – ikke kun på grund af den meget høje succesrate, men også på grund af den smukke natur, hvor man bevæger sig gennem mange forskellige terræner og landskaber. Fra de første par dage i regnskoven over hedelandskabet og til den alpine ørken og selve toppen – jeg følte, at jeg havde rejst gennem hele verden på kun ét bjerg!

Der er så meget at sige om selve bestigningen, og jeg kunne bruge timer på at tale om det udstyr, jeg brugte (både mit eget og det, jeg lejede hos Springlands), men du kan læse alt om, hvad du har brug for, i vores ultimative guide og pakkeliste til Kilimanjaro.

Jeg kunne også berette om toiletforholdene (lej et toilettelt), maden (i overflod og altid friskt tilberedt – tak til kokken) eller vaskefaciliteterne (varmt vand i en sæbeskål er ikke så glamourøst).

Men alt dette blegner i sammenligning med de følelser, som bestigningen efterlod mig med.
Du kan forberede dig fysisk, og du kan forberede dig med dit udstyr – men intet vil forberede dig på den overvældende skønhed, du bliver vidne til. At vågne op hver dag til solen, der står op over det højeste fritstående bjerg i verden – og gå i seng hver nat i bælgmørke med den mest levende stjernehimmel, du kan forestille dig. Jeg havde ikke engang noget imod at stå op om natten for at gå i toiletteltet, da det gav mig en ekstra undskyldning for at se op!

Den første abe, jeg så i skoven, de nærmest rumvæsen-lignende træer, bjergets “evige” blomster og den snedækkede top, der altid tårnede sig op over os. Alt dette var noget af det smukkeste, jeg nogensinde havde set.

Især den snedækkede top er et vidunderligt syn. Når man gradvist nærmer sig den, virker bjerget næsten sansende, som om det holder øje med dig og venter på dig. Nerverne og spændingen begynder at stige, når du kommer tættere på. Det var først på den sidste strækning til basecamp, at vi så den tæt på – tæt nok på til at se dens smeltende gletsjere – og vi vidste, at den var klar til os.

Og vi var klar til den! Den sidste nat efter tjek af udstyr og iltniveau og efter søvn og snacks tog vi endelig afsted for at møde den. Turen var lang og hård – kulden blandet med den stigende højde betød, at jeg virkelig skulle finde styrken i mig selv. Men følelsen af at komme til Stellar Point og derefter op på toppen lige i tide til solopgang – der findes intet at sammenligne det med. Jeg var overvældet af følelser og græd og græd. Det var et øjeblik, hvor alle tænkelige følelser strømmede gennem mig og markerede kulminationen på den mest utrolige rejse i mit liv.

Så der er intet andet at sige end tak til Kilimanjaro og tak til Lemosho-ruten for at lade mig opleve jeres skønhed.

/Cat

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende!