Pole, pole – en hyldest til Kilimanjaros guider

“Pole, pole” – langsomt, langsomt, siger de til os, mens de selv nærmest danser op og ned ad bjerget, som om tyngdekraften ikke gælder for dem.

”Pole, pole”.

Vi går langsomt – for vi kan ikke andet.

Hver person, der bestiger Kilimanjaro, har en støttehær af lokale med sig. Og det er dem, vi vil hylde her.

Guiden, der viser vejen og sikrer, at vi har det godt.

Bærerne, der transporterer telte, mad, borde og stole mod næste camp

Kokken, der laver mad til os, så vi har energien til at gå de næste tunge skridt.

Uden dem ville ingen af os nå toppen.

En hverdag på bjerget

Hvis du har drømt om at bestige Kilimanjaro, har du sikkert forestillet dig de udfordringer, du kommer til at møde: den tynde luft, de endeløse stigninger og kampen for at sætte én fod foran den anden. Men måske har du ikke tænkt over dem, der gør denne drøm mulig – bjergets sande helte: guiderne og bærerne.

Mens vi kæmper os op ad Machame, Lemosho eller en af de andre ruter på Kilimanjaro, skridt for skridt, er de allerede langt foran – bærende på tunge byrder, sørgende for vores sikkerhed, mad og moral.

For os er dette noget, vi kun oplever én gang i livet. En udfordring, som vi måske har trænet op til i måneder.

For dem er det bare endnu en dag på arbejde. De forcerer Kilimanjaros træge skridt igen og igen, uge efter uge. De arbejder under barske forhold, i brændende solskin og i snevejr, men de gør det med en energi og dedikation, der er svær at forstå.  Nogle af dem har måske nået toppen – Uhuru Peak – flere hundrede gange, mens vi kæmper for at nå den bare én gang – og selv det er ikke en selvfølge.

Pole, pole

Vi bevæger os langsomt, som foreskrevet: “Pole, pole” – langsomt, langsomt. Men selv i dette snegletempo kan vi blive forpustede. Nogle af os kæmper med højdesyge. Nogle af os mister appetitten, og en god nats søvn er en by i Afrika. Hver dag bliver vi mere trætte.

Samtidig ser vi guiderne. De springer rundt mellem os for at tjekke vores iltmætning. Give os opmuntrende ord og sørge for, at vi drikker nok.

Og bærerne – maskinerne på bjerget. De byder os velkommen til næste lejr med store smil i ansigterne og en velkommen-sang, som om de ikke lige har løbet afsted med 20 kg på ryggen fra sidste camp. Nogle af dem løber endda tilbage til os, efter at de har sat telte op, for at hjælpe os lidt lettere mod dagens mål ved at bære vores lille rygsæk.

Det er umuligt ikke at blive en smule ydmyg, når man ser en af de lokale jogge elegant forbi, mens vi indimellem kæmper for at trække vejret i den tynde luft.

Når benene siger stop

Og når du så tvivler allermest på dig selv. Når du næsten er ved at være der, og viljestyrken begynder at give tabt, så er guiderne atter uundværlige. De hjælper dig med at holde øjet på bolden – Afrikas højeste punkt og målet for denne rejse.

Måske du er uheldig. Måske når du ikke målet. Det sørger din guide for at fortælle dig. De motiverer dig og de presser dig, men de passer på dig og ved, når du ikke skal presses mere. Når pole pole ikke er godt nok.

Men når du målet og den mageløse udsigt over Afrikas top, så kan du være sikker på, at de er de første, der står klar til at ønske dig tillykke. Til at hylde dig. Selvom det er os, der burde hylde dem.

En tak til bjergets mestre

Vi rejser hjem med billeder af os selv på Uhuru Peak. Vi fortæller historier om, hvordan vi kæmpede, men overvandt udfordringerne og (måske) nåede toppen.

Men vi kunne ikke have gjort det alene.

De bærer ikke kun vores tasker, men også vores modløshed – og erstatter dem med troen på, at vi kan klare det.

Så tak til jer, Kilimanjaros sande helte.

Tak fordi I hjælper os med at opfylde drømmen om at bestige Afrikas højeste bjerg. Og tak fordi I er der, også når det ikke lykkes.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

”Vores hold af bærere var helt fantastiske. Utroligt hårdføre – de bar mad, telte, borde og alt andet, vi havde brug for, op ad bjerget i et tempo, vi andre slet ikke kunne følge med i. Og når vi nåede lejren, var alt sat op, og vi blev mødt med smil og sang. Det var både imponerende og utroligt motiverende.”

Citat: Claus – vores CEO, der besteg Kilimanjaro i februar 2025.