TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 14 | Se åbningstider
ForsideNyheder og rejseartiklerHvorfor er morgenmad ikke inkluderet i prisen? En guide til amerikansk morgenmadskultur

Hvorfor er morgenmad ikke inkluderet i prisen? En guide til amerikansk morgenmadskultur

13.10.2024
Vis alle indlæg

Mand sidder på diner og spiser vafler og drikker kaffe

Morgenmaden kaldes ofte dagens vigtigste måltid, og i USA tages dette udtryk til nye højder.

Den amerikanske morgenmadskultur er både mangfoldig, fascinerende og spækket med både de traditionsrige og moderne morgenmadsmenuer.

Men hvorfor er morgenmaden så vigtig en del af at opleve den amerikanske kultur? Og hvorfor inkluderer vi så ikke morgenmaden i prisen på alle vores rejser til USA?

Vi giver dig her en guide til morgenmadskulturen i USA og forklarer hvorfor vi synes, du skal spise din morgenmad et andet sted end på hotellet.

Morgenmadskulturens rødder

I tiden før industrialiseringen, hvor mange amerikanere arbejdede på landet, blev der ikke tillagt meget værdi til morgenmåltidet. For landarbejderne lå måltidet tidligt, og det skulle derfor være nemt og tilgængeligt. Det var ofte tunge måltider, der gav masser af energi f.eks. rester fra dagen før eller majsgrød.

Med industrialiseringen og urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landet til byerne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, blev det nødvendigt med en anden type mad end den tunge landmandskost.

Morgenmåltidet skulle fortsat være nemt og hurtigt, men nu var det også vigtigt, at det ikke var så tungt, som tidligere. Derfor blev af cereal (morgenmadsprodukter som cornflakes) et lettere og populært valg. Cereal kræver nemlig kun en skål og mælk, hvilket passede perfekt til den travle amerikanske livsstil.

Hvad spiser amerikanerne så til morgenmad i dag?

bagels til morgenmad i New York

Når du hører ordene ”amerikansk morgenmad”, falder tankerne nemt hen på lidt tungere mad, f.eks. den klassiske amerikanske diner-mad, som vi kender fra film og serier.

Selvom cereal stadig er i toppen over foretrukne morgenmadsretter i dag (ifølge en undersøgelse fra 2023), så spiser amerikanerne faktisk utroligt varierede morgenmadsretter, der strækker sig helt fra hurtige fastfood-morgenmadsburgere til de friskere smoothie bowls og avokadotoasts, som sundhedsbølgen har affødt.

Hvorfor spiser amerikanerne så meget ude?

Det at spise på restaurant eller bestille take-away, har længe været en stor del af amerikanernes kultur. Undersøgelser har vist, at den gennemsnitlige amerikaner spiser mad, de ikke selv har lavet 5-6 gange om ugen i gennemsnit. Dog satte corona-pandemien en stopper for det, da amerikanernes morgenmadslavning i hjemmet steg fra 37% til 60% under pandemien.

Siden amerikanerne kom tilbage på arbejde efter corona-pandemien og igen begyndte at have travle hverdage, er de blevet meget mere tilbøjelige til at snuppe en energibar eller takeaway-morgenmad ligesom tidligere. Det giver en pause fra madlavningen derhjemme, og det er oftest indbydende til at socialisere med sine venner.

Når du rejser til USA, vil du opleve, at landet har mange restauranter, og ikke mindst forskellige typer af restauranter. Uanset om du er villig til at prøve noget nyt, eller om du vil spise noget, du kender, kan du næsten altid finde præcis det, du vil have i de større amerikanske byer.

Så hvorfor er morgenmaden ikke inkluderet?

Det leder os til det egentlige spørgsmål.

Hvorfor inkluderer vi ikke morgenmad på alle hotellerne på vores rejser til USA? Når nu morgenmaden er så vigtig en del af den amerikanske kultur?

For det første er der rigtig mange hoteller, der ikke tilbyder det, og de steder, der gør, er prisen simpelthen for dyr i forhold til, hvad du får for pengene – typisk en meget enkel menu med en ”plain” bagel og simple morgenmadsprodukter. Og udover at være en dyr tilføjelse til prisen på din rejse – at spise morgenmad på hotellet – så misser du en del af den amerikanske kultur ved IKKE at udforske morgenmaden på de lokale caféer, restauranter o.lign.

I nabolagene omkring dit hotel vil du opdage et væld af morgenmadsmuligheder, der er langt mere spændende og velsmagende, end den simple bagel og de standard-morgenmadsprodukter, der ofte udgør tilbuddet på hotellet. At spise ude kan både være billigere og giver dig en autentisk smag på den lokale kultur. Dette er en oplagt måde at møde lokale og opleve den autentiske morgenmadskultur, der er dybt forankret i amerikanernes hjerter.

Til info er en kontinental morgenmad inkluderet i værelsesprisen på nogle enkelte hoteller i vores programmer (en service du ikke betaler ekstra for). På disse hoteller vil morgenmaden selvfølgelig være inkluderet i prisen på din rejse.

Hvor kan jeg så spise morgenmad?

Enlig café i midten af ingenting på Route 66 i USA

Mulighederne for at nyde en god morgenmad i USA er næsten uendelige. Uanset hvor du befinder dig i landet, vil der være noget for enhver smag.

Hvis du er på udkig efter en autentisk amerikansk oplevelse, så kan du besøge en af de mange diners, der er spredt over hele landet. Her serveres klassiske amerikanske morgenmadsretter som bacon, æg, pandekager og friskbrygget kaffe hele dagen.

Hvis du i stedet er på udkig efter noget hurtigt og nemt, tilbyder kæder som Wendys, Ihop, McDonalds og Taco Bell mere moderne morgenmadsalternativer som bagels eller fastfood-morgenmadsprodukter, der både består af morgenmadsburgere og burritos.

For en friskere og mere trendy morgenmad kan du prøve caféer, der specialiserer sig i smoothie bowls, avokadotoasts og økologisk kaffe. Disse steder findes ofte i storbyernes mere hippe kvarterer.

Og hvis du er eventyrlysten, hvorfor så ikke prøve en lokal foodtruck? Mange af dem tilbyder innovative og lækre morgenmadsmuligheder, der afspejler det lokale køkken, som f.eks. kan være inspireret af Mexico.

Uanset dine præferencer vil du finde et væld af morgenmadsoplevelser i USA, der gør det værd at tage ud og udforske nabolaget omkring dit hotel.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende.

Se vores rejser til USA herunder: