TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Praktisk information om Australien

Praktisk information om Australien
Praktisk information om Australien

Praktisk information om Australien

KLIMA

Bedste rejsetid

Det er muligt at rejse til Australien året rundt.

Australien er et stort land, og klimaet varierer meget i de otte stater og territorier; der er fire årstider over det meste af landet og en regn- og tørsæson i det tropiske nord.

Australien ligger på den sydlige halvkugle, og deres årstider ligger modsat Europas. Det vil sige, at når vi har sommer, har Australien vinter, når vi har efterår, har Australien forår osv.

De fleste besøger Australien i vores vintermåneder for at komme ned og nyde den dejlige sommer på den anden side af jorden. Australierne holder selv ferie i december og januar, så der vil være mere travlt i denne periode. Hvis du planlægger at rejse i denne periode, anbefaler vi, at du bestiller rejsen i god tid.

Læs mere om, hvornår det er bedst at besøge Australien her.

Du kan se gennemsnitstemperaturer og nedbør i udvalgte australske byer her:

Vejrstatistik for Adelaide: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 29 29 26 22 19 16 15 16 18 21 24 27
Gennemsnitlig min. temp. 17 17 15 13 10 9 8 8 9 13 13 15
Gennemsnitlig nedbør i mm 20 21 24 44 68 72 67 62 51 45 31 26
Gennemsnitlig antal dage med regn 4 4 6 9 13 15 16 16 13 11 8 6
Vejrstatistik for Airlie Beach/Whitsunday Islands: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 28 28 27 26 24 22 21 22 24 26 27 28
Gennemsnitlig min. temp. 24 24 24 22 20 18 17 17 19 21 23 24
Gennemsnitlig nedbør i mm 207 232 192 95 62 45 32 33 17 35 66 130
Gennemsnitlig antal dage med regn 14 14 13 12 9 6 4 4 4 6 7 10
Gennemsnitlig havtemperatur 28 28 28 27 25 23 22 22 23 25 26 28
Vejrstatistik for Alice Springs (Red centre): JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 36 35 32 28 23 20 19 22 27 30 33 35
Gennemsnitlig min. temp. 21 20 17 12 8 5 3 6 10 14 14 17
Gennemsnitlig nedbør i mm 39 44 32 16 19 14 15 9 9 22 29 38
Gennemsnitlig antal dage med regn 5 5 3 2 3 3 3 2 2 5 6 6
Vejrstatistik for Brisbane: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 29 29 28 26 24 21 21 22 24 26 27 29
Gennemsnitlig min. temp. 21 21 20 17 14 11 10 10 13 16 18 20
Gennemsnitlig nedbør i mm 158 172 139 90 99 71 63 43 35 94 97 126
Gennemsnitlig antal dage med regn 13 14 14 11 11 8 7 7 7 10 10 12
Vejrstatistik for Cairns/Port Douglas: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 29 29 28 26 24 23 22 23 25 26 28 29
Gennemsnitlig min. temp. 24 24 23 22 20 19 18 18 19 21 23 24
Gennemsnitlig nedbør i mm 246 259 222 108 54 37 33 29 20 38 66 159
Gennemsnitlig antal dage med regn 16 15 15 12 9 7 6 5 4 6 9 13
Gennemsnitlig havtemperatur 29 29 28 27 26 24 23 23 25 26 27 28
Vejrstatistik for Darwin: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 32 31 32 33 32 31 31 31 33 33 33 33
Gennemsnitlig min. temp. 25 25 25 24 22 20 19 20 23 25 25 25
Gennemsnitlig nedbør i mm 426 376 318 102 21 2 1 5 16 70 140 252
Gennemsnitlig antal dage med regn 21 20 20 9 2 1 1 1 2 7 12 17
Vejrstatistik for Hervey Bay/K’gari: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 28 28 27 25 23 21 21 21 23 25 26 27
Gennemsnitlig min. temp. 24 24 24 22 20 18 17 17 19 21 23 24
Gennemsnitlig nedbør i mm 207 232 192 95 62 45 32 33 17 35 66 130
Gennemsnitlig antal dage med regn 14 14 13 12 9 6 4 4 4 6 7 10
Gennemsnitlig havtemperatur 28 28 28 27 25 23 22 22 23 25 26 28
Vejrstatistik for Melbourne: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 26 26 24 20 17 14 13 15 21 23 24 24
Gennemsnitlig min. temp. 14 15 13 11 9 7 6 7 10 13 15 13
Gennemsnitlig nedbør i mm 48 48 50 58 56 49 48 50 61 72 81 59
Gennemsnitlig antal dage med regn 8 8 9 12 15 15 16 16 15 14 12 11
Vejrstatistik for Sydney: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 26 26 25 23 20 17 17 18 21 23 24 26
Gennemsnitlig min. temp. 19 19 18 14 11 9 7 8 10 13 15 18
Gennemsnitlig nedbør i mm 94 113 115 106 101 120 69 77 61 72 81 74
Gennemsnitlig antal dage med regn 11 11 12 11 11 11 9 9 9 11 11 11
VIGTIG INFORMATION OM DIN REJSE

Pas & visum

Som dansk statsborger skal du have et gyldigt pas og et turistvisum (Evisitor) for at komme ind i Australien. Det er dit eget ansvar at søge dette visum i god tid INDEN ankomst til Australien.

Det gøres via dette link: https://online.immi.gov.au/lusc/login. Du skal først oprette en konto og derefter kan du ansøge om visum. Det er gratis at ansøge om visum. Behandlingstiden er normalt 1-3 uger, men vi anbefaler, at du starter din ansøgning et par måneder inden ankomst. Dit visum er gyldigt i 1 år fra godkendelsen for ophold i Australien i op til 3 måneder ad gangen.
Du skal medbringe en kopi af dit godkendte turistvisum under hele din rejse.

Du kan finde en detaljeret gennemgang af visum-processen her.

Reglerne om visum kan ændres med kort varsel, og vi anbefaler, at du holder dig opdateret på den australske regerings hjemmeside.

Du kan også finde nyttige oplysninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Er du ikke dansk statsborger, er det vigtigt at du kontakter den australske ambassade i Danmark og undersøger visumreglerne for din nationalitet.

Hvis du har helbredsproblemer eller tidligere har været straffet, kan der være problemer med at få dit visum godkendt. Her anbefaler vi, at du kontakter et professionelt visa-service firma, der mod betaling kan hjælpe og vejlede dig om, hvordan du udfylder ansøgningen korrekt.
Hvis du er i tvivl, om dit visum bliver godkendt, anbefaler vi, at du får godkendt dit visum inden udstedelse af flybilletter.

Bemærk: Det er dit eget ansvar at undersøge, om du har brug for et visum til transitlufthavne undervejs.

Rejsedokumenter

Inden afrejse kan du downloade vores App her, hvor du kan finde dine rejsedokumenter og kontaktinformation på TourCompass og vores lokale samarbejdspartnere.

Du modtager desuden endeligt program og en voucher på dine forudbetalte oplevelser. På voucheren står der vigtig information om mødested og tidspunkt for dine ture og transfers. I Australien kan opsamling-/startsted være et andet sted end dit hotel.
Husk, at læse voucheren grundigt igennem og mød op på de angivne mødesteder og tidspunkter. Medbring program og voucher på rejsen, så dine guider har mulighed for at hjælpe dig undervejs.

Vi inkluderer normalt alle entréer til de nationalparker, du skal besøge på din rejse, i turens pris. Dog er der få nationalparker, hvor dette ikke er muligt, og her skal du selv bestille og betale dit nationalparkpas online, f.eks. Litchfield Nationalpark i Northern Territory. Det er tydeligt beskrevet i din voucher, hvor du køber dit nationalparkpas. Vi anbefaler at du gør det inden ankomst til Australien. Husk at medbringe din kvittering på nationalparkpasset på rejsen.

Vi anbefaler, at du downloader app’en WhatsApp til din smartphone og tilføjer vores samarbejdspartners telefonnumre. Her kan du gratis sende beskeder og ringe til dem, når du er på wi-fi forbindelse.

Vaccinationer

Vi råder dig til at kontakte en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik. Du kan også læse mere omkring reglerne for rejsevaccinationer hos Statens Serum Institut.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet land, hvor der findes gul feber. Nogle lande har krav om bevis for gul feber-vaccination ved indrejse. Hav derfor altid dit vaccinationsbevis med dig i håndbagagen, når du rejser.

 

Få 10% i rabat på vaccinationer

Når du bestiller en rejse hos Tourcompass.dk, kan du få 10% rabat hos følgende vaccinationsklinikker:

På alle hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos TourCompass. Rejser købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.

Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

Rejseforsikringer

Vi anbefaler altid, at du har en god rejseforsikring med i bagagen, når du skal afsted på drømmerejsen. Derudover er det også en rigtig god idé at tegne en afbestillingsforsikring.

Klik her for at gå til vores side om forsikring, hvor du kan læse mere om vores anbefalinger.

FØR REJSEN

Valuta, prisniveau & drikkepenge

Valuta:
I Australien hedder møntenheden australske dollars. Du kan finde den aktuelle kurs på australske dollars her.
Visa- og mastercard kan bruges overalt i Australien. Du kan hæve penge i banker og ATM-automater overalt i landet.

Prisniveau:
Få en idé om prisniveauet i landet her.

Drikkepenge:
Drikkepenge er ikke obligatorisk i Australien – heller ikke på restauranter og barer. Hvis du har haft en god oplevelse med en guide eller fået en ekstra god service på en restaurant, er det velset at give lidt drikkepenge, men det er helt frivilligt

Mad & allergier

På langt de fleste af vores destinationer er vi i stand til at tage hensyn til allergier, samt allergener eller præferencer vedr. mad, dog er det vigtigt, at du oplyser os om dette, når du bestiller rejsen.

Telefoni, wi-fi & elektricitet

Telefon & wi-fi:

Det er dyrt at bruge data og roaming i udlandet, hvis det ikke allerede er inkluderet i dit mobilabonnement. Du kan kontakte dit mobilselskab og høre hvilke services, der er inkluderet i dit abonnement, samt hvilke priser, der gælder for dig på forskellige destinationer.

Hvis du ikke allerede har data og roaming gældende for udlandet inkluderet i dit mobilabonnement, anbefaler vi, at du bruger det gratis wi-fi, når du er på dit hotel eller på restaurant. Så kan du ringe og skrive gratis hjem via forskellige tjenester som f.eks. Facetime, Messenger og WhatsApp.

Hvis du gerne vil være online hele tiden, kan du ved ankomst til Australien købe et lokalt SIM-kort, som udskiftes med dit eget SIM-kort i telefonen. Så får du et australsk telefonnummer og data på din rejse. Du kan undervejs tanke op, hvis du løber tør for data.
Telstra er det selskab der har den bedste dækning i Australien.

Det er nu også muligt at købe et eSIM kort til de fleste telefoner, hvor du beholder dit eget SIM kort i telefonen, og stadig har data undervejs på din rejse. eSIM kortet bestilles før afrejse og aktiveres ved ankomst i Australien.

Elektricitet:

I Australien har de 240-250 volt vekselstrøm. Det er vigtigt, at du medbringer en adapter, da de australske stik er med 3 tynde ben (2 skrå og en lige).

Pakkeliste

Sørg altid for at have alle vigtige og uundværlige ting i din håndbagage. Det gælder f.eks. pas, visum, vaccinationskort, kreditkort, penge, forsikringsdokumenter, rejsedokumenter, computer, mobiltelefon, samt evt. information om din sundhedstilstand og livsvigtig medicin.

Indførelse af planteprodukter til EU

Det er ikke tilladt for rejsende at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder også mindre mængder af planter og planteprodukter.

Du kan læse mere om reglerne her.

Rejsende med indskrænket bevægelighed

Vi gør opmærksom på, at vores rejser generelt ikke er egnede for bevægelseshæmmede personer. Kontakt os gerne for information om mulighederne i forhold til dine specifikke behov.

FLYREJSEN

Flybilletter

Flybilletten er hos de fleste flyselskaber elektroniske (e-billetter).

Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl, da dit navn på reservationen skal stå nøjagtigt som i dit pas. Hvis du har rettelser til dit navn, skal du kontakte os hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at dette kan medføre et gebyr fra flyselskabet.

Sædereservation

Flyselskabet vil tildele dig en plads ombord på flyet ved check-in. Hvis du har specifikke ønsker, kan du på flyselskabets hjemmeside eller i deres app foretage en sædereservation. Vær opmærksom på, at de fleste flyselskaber kræver betaling for en sædereservation.

Det varierer, hvornår flyselskaberne åbner for sædereservation, men som hovedregel kan du booke sæder fra bookingtidspunktet og indtil 48 timer før afgang.

Vi gør desuden opmærksom på, at flyselskabet har fuld rådighed over alle sæder på flyet, og at de derfor altid har ret til at foretage ændringer på reservationen.
Laver du ikke en sædereservation inden afrejse, vil flyselskabet tildele dig en plads ved check-in.

Check-in

Ved check-in skal du bruge dit pas og din bookingreference, som fremgår på din rejseplan.

Vi anbefaler, at du downloader flyselskabets app på din telefon. I appen er der mulighed for check-in, som åbner 24 til 48 timer før afrejse. I appen kan du også holde dig opdateret om evt. flyændringer og anden vigtig information om din flyrejse.

Bemærk venligst, at der kan være ændrede flytider i forhold til den rejseplan, du modtog ved booking af rejsen. Det er altid flytiderne i flyselskabets app eller på flyselskabets hjemmeside, der er gældende.

I lufthavnen

Vi anbefaler, at du møder op i lufthavnen senest 2 timer før afrejse. Du kan med fordel holde dig opdateret på lufthavnens hjemmeside for seneste opdateringer.

Bagage

Vi benytter mange forskellige flyselskaber til vores rejsemål. De nøjagtige regler for håndbagage og indtjekket bagage, kan du tjekke på flyselskabets hjemmeside eller i deres app.

Hvis der benyttes indenrigsfly i dit program, skal du være opmærksom på, at den tilladte bagage-mængde kan være anderledes end på dit oversøiske fly. Det er som regel altid muligt at tilkøbe ekstra bagage lokalt.

Forsinket bagage

 Skulle din bagage bliver forsinket, skal du ved ankomst henvende dig til personalet i bagageområdet i lufthavnen og anmelde din manglende bagage.

Det er vigtigt, at du har din bagagekvittering, når du skal udfylde din PIR- rapport (Property Irregularity Rapport).

Vær opmærksom på, at du ikke må forlade bagageområdet i lufthavnen, før du har fået udfyldt rapporten.

I tilfælde af forsinket bagage beder vi dig kontakte vores samarbejdspartner og sikre dig, at din guide/chauffør venter på dig.

Flyforsinkelser eller aflysninger

Skulle der ske ændringer i forbindelse med din flyreservation inden afrejse, kontakter vi dig naturligvis med information om dette.

Opstår der flyforsinkelse efter check-in, er det flyselskabet, som har ansvaret for at ombooke din flyrejse. De vil typisk booke næste mulige afgang og sørge for eventuel forplejning og overnatning, hvis det skulle være nødvendigt.

Vores samarbejdspartner tjekker selv eventuelle ændringer i ankomsttidspunkter og vil naturligvis stadig vente på dig, også selvom dit fly skulle være forsinket.

Hvis en forsinkelse eller aflysning betyder, at flyselskabet ombooker dig til et andet flynummer efter, du er ankommet i lufthavnen, beder vi dig kontakte os på TourCompass’ nødnummer.

PÅ DESTINATIONEN

Immigration & Told

Immigration:
Ved ankomst til din endelige destination, går du gennem immigrationen. Her tjekkes dit pas, eventuelle indrejsepapirer og visum. Mange steder skal du afgive fingeraftryk, og der tages ligeledes et billede af dit ansigt til biometrisk genkendelse. Du kan også blive stillet spørgsmål om dine rejseplaner i landet og evt. adresse på dit overnatningssted.

 

Told:
Når du er kommet gennem immigrationen og har samlet din bagage op, skal du gennem tolden. Har du intet at fortolde, kan du gå gennem ”nothing to declare”. Har du derimod noget at fortolde, er det vigtigt, at du går gennem ”declare”. Det er dit eget ansvar at tjekke, hvilke toldregler der er gældende i det land, du rejser til.

I Australien er der meget strenge regler for, hvad der må indføres af f.eks. frugt og friske madvarer. Derfor anbefaler vi, at du aldrig medbringer disse ting. Der er store affaldsspande og skilte ved ankomsten, så du nemt kan se, hvad du må have med – og smide de ting ud, du ikke må have med. Hvis du er i tvivl, om du har noget med, du ikke må indføre, er det bedre at fortolde det, så du ikke risikerer en bøde. Vi anbefaler dig, at du læser information om, hvad der må indføres i Australien her.

For at komme ind i Australien skal du have udfyldt et ”Passenger Card” (IPC). Dette kort indeholder informationer om dig og din helbredsstatus, og det er også her, du skal oplyse, om du har noget at fortolde. Du får udleveret dit Passenger Card i flyet inden ankomst til Australien.
Du kan læse mere om kortet, og hvordan det skal udfyldes her.

Ankomst

Ved ankomst bliver du mødt af en guide/chauffør, som står klar til at tage imod dig med et TourCompass-skilt.

Kan du mod forventning ikke finde din guide/chauffør, beder vi dig kontakte vores lokale samarbejdspartner på deres nødnummer, som fremgår af dine rejsedokumenter.

Hotel check-in & check-out

Normal check-in er typisk kl. 14.00, og du kan derfor ikke regne med at få dit værelse før dette tidspunkt. Ønsker du tidlig check-in, kan du mod betaling bestille dette i forbindelse med booking af rejsen.

Ved check-in vil receptionisten oftest registrere dit kreditkort og muligvis reservere et beløb. Dette er ikke en ekstra udgift, men almindelig kutyme på hoteller for at sikre betaling af evt. forbrug fra minibar eller lignende. Ved check-out bliver beløbet automatisk frigivet, hvis du ikke har gjort brug af dette.

Det er meget normalt, at hotellerne tager en kopi af dit pas. Dette er nogle steder et krav fra de lokale myndigheder.

Ved afrejse er der normal check-out omkring kl. 10.00. Skal du først rejse videre om eftermiddagen eller aftenen, kan du få opbevaret din bagage indtil, du skal afsted. Ønsker du i stedet sen check-out, kan du mod betaling bestille dette i forbindelse med booking af rejsen.

Rejseform & transport

I tilfælde af uforudsete forhold som f.eks. dårligt vejr, blokerede veje eller andet, kan det blive nødvendigt at ændre i rækkefølgen af sightseeingture og seværdigheder i dagsprogrammerne.

Kør selv i Australien:

På nogle af vores rejser til Australien foregår en del af turen som kør selv. Australien er et forholdsvis nemt kør selv-land, og det giver en fantastisk frihed at have egen bil og selv bestemme hvor og hvornår, der skal laves et stop. Husk dog at der i Australien køres i venstre side af vejen. Du kan læse mere om at køre selv i Australien her.

Vi benytter AVIS biludlejning i Australien. Her er nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når du lejer bil i Australien:

  • Minimum-alderen for at leje bil er 21-25 år afhængig af bilmodellen. Du skal have haft kørekort i minimum 12 måneder.
    Der er ingen maximum-alder for at leje bil.
  • Ved afhentning af din udlejningsbil skal du fremvise dit pas og kørekort. Hvis ikke dit kørekort er på engelsk, skal du få lavet et internationalt kørekort og medbringe det på rejsen sammen med dit rigtige kørekort (midlertidige kørekort godkendes ikke).
  • Der skal lægges et sikkerhedsdepositum ved billejens start. Dette beløb bliver reserveret/trukket på dit kredit- eller debetkort*. Husk at medbringe dit kort i fysisk form (ikke på telefonen).
    *Har du har et debetkort, er der disse krav til kortet: Det skal være udstedt af en godkendt bank, have Visa/Mastercard logo påført, have dit navn påført samt kortnummer for at kunne bruges.
  • Udlejningsbilerne må kun køre på officielle asfalterede veje og grusveje. Der må ikke køres på strande eller gennem vandløb, dæmninger, floder eller steder, hvor der er oversvømmelser. Bilen må ikke forlade fastlandet og tages med til mindre øer.
  • Vores billeje inkluderer: Ansvarsforsikring (CTP) og kaskoforsikring uden selvrisiko (LDW), vejhjælp (mekaniske problemer), fri kilometer, 1 ekstra chauffør og evt. envejslejegebyr.
  • Billejen inkluderer ikke en GPS, så vi anbefaler at du køber et australsk SIM kort med data ved ankomst til Australien, så du kan bruge navigationstjenester som f.eks. Google Maps undervejs. Det er nu også muligt at købe et eSIM kort. Læs mere om det i vores afsnit om telefoni i Australien.
  • Tilkøbsforsikringer: Det er lokalt muligt at tilkøbe en ekstra forsikring til dækning af sidespejle og dæk. Det er også muligt at tilkøbe en ekstra vejhjælpsforsikring, som dækker andre ting end mekaniske problemer. Det kan være mistede bilnøgler, et dækskifte mm.
  • Barnesæder skal bestilles samtidig med bestilling af rejsen, men betales lokalt ved afhentning af bilen. Læs mere her.
  • Ved misligholdelse af lejekontrakten eller overtrædelse af australsk lovgivning bortfalder forsikringsdækningerne. Du kan læse hele lejekontrakten her for 2024/25 (på engelsk).
  • Du kan se de forskellige bilmodeller her.

Brug for hjælp undervejs?

Vi har et 24-timers nødnummer, så du altid kan komme i kontakt med os, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser undervejs på din rejse. Derudover får du også tilsendt telefonnummer og nødtelefonnummer til vores samarbejdspartnere på destinationen. I nogle tilfælde kan det være nemmest og hurtigst at kontakte vores samarbejdspartnere pga. tidsforskelle, hvis du f.eks. skulle havne i en situation, hvor din opsamling til en tur eller transfer er mere end 15 min. forsinket.

EFTER REJSEN

Ris & Ros / kontakt

Vi lever af glade gæster, og vi vil derfor meget gerne høre fra dig efter hjemkomst. Send os en mail på info@tourcompass.dk eller ring til os på tlf.: 89 93 43 89.

Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14