Thailand er en drømmedestination for alle aldre.
På en rejse til Thailand kan du opleve storbyer, templer, nationalparker og ikke mindst strande, der tilsammen og hver især vil stjæle dit hjerte.
Thailand har det hele!
Her kan du opleve spændende bjergstammer, kontrastfulde storbyer, enestående nationalparker, et lækkert køkken og uendelige, hvide sandstrande.
Thailand er et spændende land og en af Asiens top-destinationer, og uanset om du er til storbyer, natur eller badeferie, så kan Thailand sikre dig en rejse for livet.
På en rundrejse i Thailand kan du se frem til at opleve en lang række af Thailands største seværdigheder, som eksempelvis den livlige hovedstad Bangkok, den charmerende by Chiang Mai i nord, Mae Hong Sons fascinerende kultur og natur samt exceptionelle strande i syd.
Læs mere om, hvad du kan opleve på vores rejser herunder.
Bangkok er Thailands hovedstad og største by, og storbyen kan tage pusten fra de fleste.
Her vil du opleve oplyste storcentre og arkitekttegnede skyskrabere, der ligger side om side med små butikker og funklende templer; duften fra de mange gadekøkkener, der blander sig med osen fra den tætte trafik, der samtidig langsomt overhales af kanalernes mange både; og orangeklædte munke der zigzagger sig ind og ud mellem travle forretningsfolk, skolebørn og turister i byens gader.
I Bangkok finder du masser af kontraster mellem det gamle & traditionelle, der blander sig med det nye & moderne i én skøn forening.
Oplev eksempelvis:
Chiang Mai er Thailands andenstørste by og her vil du, på trods af byens størrelse, opleve en rolig og yderst charmerende by med en interessant kulturel baggrund.
Fra 1296 til 1768 var Chiang Mai hovedstaden i Lanna-riget, som strakte sig til det nuværende Laos. I dag kan du stadig opleve Lanna-rigets eftermæle, f.eks. i det lokale køkken.
I og omkring Chiang Mai kan du:
Mae Hong Son er en charmerende og afsidesliggende provins i det nordvestlige Thailand tæt på grænsen til Myanmar. Mae Hong Son, provinsens hovedstad af samme navn, er berømt for sin afslappede atmosfære og traditionelle thailandske kultur. Her kan du udforske smukke templer som eksempelvis Wat Phra That Doi Kong Mu, som tilbyder en fantastisk udsigt (og solopgang!) over byen og det omkringliggende landskab.
Mae Hong Son er også en gateway til eventyr på Mae Hong Son-loopet (en godt 600 km rute, der starter i Chiang Mai). Loopet byder på masser af naturoplevelser med smukke udsigtspunkter, traditionelle landsbyer og besøg hos etniske minoriteter.
I den sydlige del af Thailand er der rig mulighed for at kombinere din rejse med badeferie på en af Thailands smukke strande eller med ø-hop mellem nogle af Thailands fantastiske øer.
Se alle vores ø-hop i Thailand her.
Tag til det centrale Thailand og oplev de smukke øer som Koh Chang, Koh Kood og Koh Samet.
Lad dig imponere af Koh Kood, der med sine stille strande og uberørte natur med regnskov og smukke vandfald fokuserer på den naturlige og rolige oplevelse
Det sydøstlige Thailand ved den Thailandske Golf
Tag på badeferie og ø-hop i den sydøstlige del af Thailand, og oplev nogle af Thailands mest populære badeferieøer som f.eks. Koh Samui eller Koh Phangan.
Her er alt, hvad du drømmer om af en badeferiedestination: lange, smukke sandstrande, turkisblå vand og kokospalmer. Du kan dase i vandkanten, snorkle blandt farvestrålende fisk og vandre i den frodige jungle, der både byder på vandfald og vilde udsigtspunkter!
Det sydvestlige Thailand ved Andamanerhavet
På den vestlige side af Thailand, ved Andamanerhavet, finder du mange enestående øer og strande.
Det er blandt andet her, du finder Phuket, Thailands største ø, der imponerer med sit gyldne sand og skyggefulde palmer. Nyd dage på stranden, eller tag på tur, f.eks. til Phang Nga-bugten, der er kendetegnet ved sine imponerende kalkstensklipper, der stikker lodret op af det smaragdgrønne vand.
Foruden Phuket tilbyder vi også øer som Koh Ngai og Koh Yao Yai, samt strandområder som Khao Lak og Krabi, i dette område af Thailand.
Thailand byder på masser af oplevelser, foruden dem der nævnes herover.
I Thailand kan du f.eks. også opleve følgende:
Alle vores rejser til Thailand er pakkerejser.
Det vil sige, at både fly (ud og hjem og eventuelle indenrigsflyvninger), transfers, overnatninger på hoteller og resorts og programlagte aktiviteter er inkluderet i den samlede pris.
Du skal typisk selv stå for ting som drikkevarer og måltider (udover de nævnte), drikkepenge, forsikringer og eventuelle vaccinationer.
Vi tilbyder flere forskellige kombinationsrejser, hvor Thailand blot er én af flere lande.
Herunder kan du se, hvilke andre lande du kan kombinere Thailand med.
På en rejse til Vietnam kan du opleve nogle af landets største højdepunkter.
I hovedstaden Hanoi kan du få et indblik i Vietnams spændende kulturhistoriske arv med besøg i templer, slentren gennem gader med kolonitidsbygninger eller en tur på et af byens mange lækre madmarkeder.
På et minikrydstogt i Ha Long-bugten får du en af Vietnams helt store naturoplevelser med på din rejse. Her kan du se frem til at vågne op til den smukke solopgang bag Ha Long-bugtens imponerende kalkstensklipper.
En rejse til Cambodia er ikke fuldendt uden et besøg til landets største seværdighed, nemlig det enestående Angkor-kompleks.
Komplekset er på UNESCOs verdensarvsliste og er et af verdens største arkitektoniske vidundere. Ruinbyen består af mange enestående templer – det meste kendte er nok Angkor Wat, der er et pragteksemplar på khmerernes byggestil, og som nærmest er blevet synonym med Cambodia.
Selve komplekset ligger i Siem Reap – en hyggelig by, der også byder på kulturelle oplevelser. Gå en tur i de hyggelige gader eller besøg det livlige natmarked, hvor du kan smage på det Cambodianske køkken.
På en rejse til Laos kommer du til at opleve UNESCO-byen Luang Prabang, der ligger i det nordlige Laos.
Byen har ikke mange moderne bygninger – i stedet ligger franske kolonitidsvillaer og aktive templer side om side i de gamle gader.
Luang Prabang byder bl.a. på smukke naturoplevelser, f.eks. Phousi-bjerget og Kuang-Si-vandfaldet. Dog er byen nok mest kendt for det traditionelle almisse-ritual. Hver morgen går mere end 300 munke stille gennem byens gader for at modtage almisse. Det er en unik og meditativ oplevelse for mange rejsende at være vidne til.
Når du skal planlægge en rejse til Thailand, kan der være mange spørgsmål, der melder sig.
Nedenfor har vi besvaret en række af de oftest stillede spørgsmål.
Thailand ligger midt i Sydøstasien. Landet grænser op til Myanmar mod nordvest, Laos mod nordøst, Cambodia mod sydøst og Malaysia mod sydvest.
Det tager typisk 10-11 timer at flyve fra Danmark til Thailand. Den endelig tid afhænger af din rejseplan, herunder om du har mellemlandinger undervejs, og hvor lang tid eventuelle mellemlandinger varer.
Du kan rejse til Thailand året rundt, og der findes som sådan ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Thailand.
Vejret i Thailand er kendetegnet ved et tropisk klima, hvilket betyder forholdsvis høje temperaturer året rundt, men også klart definerede regn- og tørsæsoner, der ligger på forskellige tidspunkter i de forskellige dele af landet. Det bedste tidspunkt afhænger derfor både af, hvor du vil rejse hen, og hvad du drømmer om at opleve på din rejse.
Mange rejsende foretrækker at rejse til Thailand i tørsæsonen, som ligger mellem november og februar i det meste af landet. Her er der behagelige (ikke for varme) temperaturer og minimalt nedbør.
I det sydlige Thailand ligger sæsonerne lidt anderledes. På vestkysten (Khao Sok, Phuket, Krabi, Khao Lak, Koh Yao Yai) ligger tørsæsonen fra december-marts, og på østkysten (Koh Samui, Koh Phangan, Koh Tao) ligger den fra januar-september.
Som dansk statsborger skal du typisk ikke have visum til Thailand.
Vi anbefaler, at du tjekker vores praktisk info eller Udenrigsministeriets hjemmeside.
Ja – du skal sandsynligvis vaccineres, inden du rejser til Thailand.
Hvilke vaccinationer du skal have, afhænger af flere ting, f.eks. hvilke vaccinationer du tidligere har fået. Vi anbefaler derfor, at du kontakter en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik med henblik i at blive vejledt i, hvilke vaccinationer du har brug for før din rejse.
Vi vil dog gøre opmærksom på reglerne omkring gul feber, særligt hvis du rejser til Thailand via et andet land, hvor der findes gul feber. Nogle lande har nemlig krav om bevis for en gul feber-vaccination ved indrejse.
TIP: Med TourCompass kan du få 10 % i rabat på vaccinationer ved udvalgte klinikker. Se mere på vores praktisk info-side.
Ja! Det er helt oplagt at rejse til Thailand med børn. Thailand er nemlig en fantastisk destination for familier, og der er store oplevelser i vente for de små rejsende.
Thaierne elsker børn, strandene på de utallige øer og langs kysten er børnevenlige, naturen er vidunderlig, og børnene kan stifte bekendtskab med en anderledes, farvestrålende kultur.
Typisk er det den lange flyrejse, der kan tage pusten fra forældrene, hvis de skal have (små) børn med på rejsen. Derfor har vi samlet 7 tips til at overleve en lang flyrejse med børn, som forhåbentligt kan gøre din rejse lidt mere overskuelig.
Din pakkeliste kan ændre sig afhængigt af vejret, rejsens indhold, og hvem du rejser med. F.eks. skal du være opmærksom på at medbringe regntøj, når du rejser i regnsæsonen, og din pakkeliste skal også tilpasses, når du rejser med baby eller børn.
Vi har lavet en vejledende pakkeliste til Thailand til dig, der skal pakke til dig selv, dig, der rejser med børn, eller dig, der rejser med baby.
Hvis du husker at pakke alle de essentielle, personlige ting som pas og pung, er du godt på vej. Glemmer du noget derhjemme, er der næsten ikke det, du ikke kan få i de thailandske butikker.
Thailandsk mad er kendt og elsket i hele verden.
Generelt spiser thaierne mange ris- og nudelretter, og blandt de mest populære er blandt andet Pad Thai, stegte ris og Panang-karry.
Disse retter kan du både støde på på traditionelle restauranter eller klassiske, thailandske madmarkeder. Der er rig mulighed for at smage dig gennem Thailands kultur på din rejse.
Både ja og nej.
I nogle butikker vil du kunne prutte om prisen, men det er ikke tilfældet i alle. F.eks. vil priserne i større butikker og storcentre være faste. Du vil selv kunne vurdere, om stemningen er til det, når du står der. På markeder, hvor mange boder f.eks. sælger de samme varer, vil det give god mening at prutte om prisen, og du kan med fordel følge vores tips til at prutte om prisen i Asien.
Andre steder i Thailand, f.eks. på madmarkeder, vil du opleve, at prisen i forvejen er så lav, at det ikke giver mening at prutte om prisen.
Drikkepenge er velset i Thailand, men det er op til dig, om du vil give drikkepenge, og hvor meget du vil give.
Vi har lavet en vejledende oversigt over drikkepenge i Thailand. Priserne står i den thailandske valuta baht (THB). Du kan finde den aktuelle kurs på thailandske baht her.
Hvis du har yderligere spørgsmål om Thailand eller vores andre rejser til Asien, hvordan du bestiller eller noget helt tredje, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Det er trygt at udforske verden med TourCompass – vi er med dig hele vejen!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende
På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.
Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.