TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideParadise Beach Resort

Paradise Beach Resort

Marumbi

Paradise Beach Resort, 4*, Marumbi  

I den lille by, Marumbi på Zanzibars østkyst, finder du det hyggelige Paradise Beach Resort.  

Her er 96 værelser, som alle har myggenet, aircondition, værdiboks, terrasse samt gratis Wi-Fi. De er indrettet i traditionel Zanzibar-stil med farverige puder og lokal kunst på væggene.  

Værelserne ligger spredt i toetagers bygninger i den tropiske have med resortets store pool som det naturlige midtpunkt. Den ene ende af poolen er lavvandet og rigtig god til børnene. Solsenge er arrangeret rundt om poolen, og her er rigeligt med parasoller, så du både kan få skygge eller sol alt efter, hvad du ønsker. På græsplænen er der en lille legeplads til børnene, og resortet er generelt rigtig børnevenligt. 

Fra poolen er der udsigt til stranden, hvorfra en bro går langt ud i vandet. Halvvejs ude er der en bar, og fortsætter du længere ud, kommer du til en platform med solsenge. Fra platformen går en trappe ned i vandet, så du selv i lavvande kan få en svømmetur. 

Der er flere barer og restauranter på hotellet, og det er muligt at få både vegetar og vegansk mad – du skal blot oplyse om det ved reservation. 

På resortet finder du ligeledes et dykkercenter, en udflugtsskranke, spa, mulighed for at leje cykler og kajakker samt div. aktiviteter såsom bordtennis, pool bord og underholdning om aftenen.  

 

 

Zanzibar Bay Resort, 4*, Marumbi 

Zanzibar Bay Resort er søster-resort til Paradise Beach Resort, og de to resorts deler en række faciliteter såsom restauranter og den lange jetty ud i vandet.  

På Zanzibar Bay finder du 104 værelser med myggenet over sengene, aircondition, fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter, terrasse og gratis Wi-Fi.  

Resortet har hele to infinity-pools, hvor af ene har sin egen lille ø med solsenge. Den anden pool er dyb nok til at man kan tage dykkerlektioner heri.  

Zanzibar Bay er en opgraderingsmulighed for dig, som vil have en lidt mere ”privat” ferie. Resortet her appellerer lidt mere til par end Paradise Beach, da her ikke findes deciderede familieværelser. 

 

Pris for opgradering fra Paradise Beach Resort til Zanzibar Bay Resort (Luxury Room) pr. person:

Under hele opholdet på Zanzibar (8 nætter i alt): 1360 DKK

De fem sidste nætter på Zanzibar (5 nætter i alt): 850 DKK

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14