TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideHeldags sejltur

Heldags sejltur


Turen starter ved landsbyen Fumba, som ligger 20 minutter fra Stone Town. Her venter en traditionel, håndbygget dhow på at sejle dig ud på det krystalklare hav langs Menai bugten, hvor der er gode chancer for at opleve delfiner. Bugten blev i 1998 udpeget som fredet område grundet sin naturlige skønhed med uberørte sandbanker og ubeboede øer.

Første stop er ved en sandbanke, hvor du kan solbade, svømme og snorkle i det turkise vand. Her vil blive serveret frisk frugt og kolde drikkevarer.

Herefter sejler båden dig videre til en anden strand, hvor du ligeledes får mulighed for at svømme og opleve den undersøiske verden med smukke koraller og farverige fisk, inden frokosten bliver serveret.

Frokosten består af en lækker BBQ buffet med fisk og skaldyr samt tilbehør bestående af pommes frites, ris og brød. Til dessert er der smagsprøver på forskellige tropiske frugter og den afrikanske likør Amarula.

Efter frokost skal du på en kort vandretur ind i øens tropiske skov, hvor du oplever et 500 år gammelt baobabtræ, som blev væltet under en storm for mere end 70 år siden. Det særlige ved træet er, at grenene blev ved med at vokse og gror nu som selvstændige træer oven på den væltede stamme. Det er muligt at klatre op i træet, hvorfra du kan nyde udsigten.

Tilbage på båden sejler du til øen Kwale, som er kendt for sin naturlige lagune omgivet af mangroveskov. Her vil der være mulighed for at svømme eller tage på en kort sejltur i en ngalawa, som er en traditionel kano, bygget af en udhulet mangotræstamme.

Som solen er ved at gå ned i horisonten er det tid til at sejle tilbage til Fumba. På vej mod land kan du tage nogle flotte billeder af den afrikanske solnedgang.

Måltider, soft drinks og øl er inkluderet i prisen.

Varighed: Heldagstur

Bestilles og afregnes på stedet.
Prisen er vejledende.

Pris:
Pr. person fra:  150 USD
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14