TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideElephant Café

Elephant Café


Hvis dit ophold ved Victoria Falls er en forlængelse til en safaritur er denne udflugt næsten et “must”!

Ved Zambezi-flodens bred – godt 10 km fra Livingstone – ligger Elephant Café. Her bor 10 elefanter, som af den ene eller anden grund ikke længere har deres egen flok. Nogle af elefanterne er reddet fra krybskyttere – andre er født i fangenskab og kan ikke overleve i den frie natur. Elephant Camp er deres hjem. De lever principielt frit og kan gå, hvorhen de vil, men de føler alle en stærk tilknytning til deres dyrepassere og selvom de dagligt går på strejftog i bushen, kommer de altid tilbage.

Et besøg på Elephant Café begynder med en elefantinteraktion. Her betragter du ikke elefanterne i behørig afstand fra din safaribil. Du fodrer dem derimod med deres absolut yndlingsslik! Følelsen af at stå ved siden af den 60 år gamle elefant Bop, som med sin ivrige snabel rækker ud efter posen med godbidder i din hånd, er næsten ikke til at beskrive. Han er enorm og på en gang både insisterende og blid i sit tiggeri efter flere godbidder. Er du rigtig modig, kan du endda bede elefanterne flytte deres snabel lidt til side, så du kan lægge godbidderne direkte ind på deres tunge!

Under hele fodringen tager Elephant Cafe’s personale billeder af dig, som bliver sendt til dig efterfølgende. Det er en del af prisen og et fantastisk minde om et møde med disse blide kæmper.

Efter endt elefant-fordring skal du også forkæles med godbidder.

Ved siden af elefant-pladsen – med enestående udsigt til Zambezi floden – er bygget en café, som byder på frokost (inkluderet i prisen). Og hvilken frokost! Al maden er tilberedt af lokale produkter, som findes i nærområdet; frugter, urter, nødder, vilde blommer osv. og naturligvis tilpasset årstiden. Enkelte af råvarerne er faktisk også elefanternes livretter… Kokkene her kan virkelig trylle, og maden smager som en drøm! Menuen består af 3 retter inkl. vin til maden – alt sammen inkluderet i prisen.

Turen her er i sandhed en dag i elefanternes tegn.

Efter endt fodring og frokost går turen retur til dit hotel.

Bemærk, at børn skal være over 10 år for at deltage og turen skal bestilles på forhånd, da der er begrænsede pladser i restauranten. Der tages hensyn til div. allergier – vi skal dog vide det på forhånd.

Turen gennemføres ved min. 4 personer

Pris:
Pr. person fra:  1.975 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14