Der venter dig store kontraster i det sydlige Vietnam med skinnende facader og fransk kolonistil i storbyen Ho Chi Minh City, sejltur på Mekong-deltaet, safari i junglen og afslutning med badeferie i Mui Ne.
Der venter dig store kontraster i det sydlige Vietnam med skinnende facader og fransk kolonistil i storbyen Ho Chi Minh City, sejltur på Mekong-deltaet, safari i junglen og afslutning med badeferie i Mui Ne.
Omfattende udflugtspakke:
Sydvietnam byder på store kontraster. Fra Ho Chi Minh City til Nam Cat Tien Nationalpark, fra Mekongdeltaet til strandene i Mui Ne. Ho Chi Minh City er Vietnams dynamiske metropol, hvor der er gang i den 24-7. Fra millionbyens hektiske liv drager du ud til Mekongdeltaets fantastiske frodighed, hvor marker og landsbyer gennemskæres af vandveje. I den uopdagede Nam Cat Tien Nationalpark får du Sydvietnams frodige natur og mangfoldighed under huden på en anderledes naturoplevelse, hvor du måske er heldig at opleve nogle af nationalparkens sjældne dyr, som eksempelvis guarokser og næsehornsfugle. Inden du vender tilbage til de hjemlige himmelstrøg, får du et par dage ved Mui Nes lækre vand og strande.
Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark. Der vil være mellemlandinger undervejs.
Du ankommer i Ho Chi Minh Citys lufthavn, hvor du går gennem immigrationen og herefter samler din bagage op. I ankomsthallen venter din guiden med et TourCompass-skilt, og du bliver kørt til dit hotel, hvor du skal bo de kommende nætter. Efter check-in er det tid til et hvil efter flyrejsen, og resten af dagen er til fri disposition.
Ho Chi Minh City er Vietnams største by med over 10 mio. indbyggere. Det er en hektisk storby fyldt med kontraster lige fra gadeboder til glitrende skyskrabere.
Overraskende nok er byen kun ca. 300 år gammel, og gennem halvdelen af den tid, har byen været under stærk indflydelse af den franske kolonimagt, der forlod Vietnam midt i 1950’erne. I arkitekturen ses indflydelsen i Notre Dame-katedralen og det berømte Centrale Postkontor. Andre nationer har også sat præg på byen; Cholon er Ho Chi Minh City’s China own med masser af templer og pagoder.
I dag møder din guide dig på hotellet. Byrundturen starter ved Ho Chi Minh City’s gamle postkontor – en smuk og ikonisk bygning, der bærer tydeligt præg af den franske kolonitid. Herfra går du til den berømte shopping gade Dong Khoi og Operaen, som gemmer på en interessant historie. Du besøger også Genforeningspaladset, hvor Vietnam-krigen – eller Den Amerikanske Krig, som vietnameserne kalder krigen – sluttede den 30. april 1975. Herefter venter Krigsmuseet, hvor bl.a. de mange billeder taget af amerikanske fotografer under Vietnam-krigen sætter både tanker og følelser i gang hos de fleste.
Herfra går turen til Tan Dinh-kirken, som står i skarp kontrast til den traditionelle Notre Dame-katedral, men lige så imponerende med dens spændende arkitektur, høje tårn og særprægede farve. Kirken anses som en af de smukkeste og mest unikke kirker i Ho Chi Minh City.
Byrundturen kan du runde af på det pulserende Tan Dinh-marked ved siden af kirken, hvor du kan købe dig et minde med hjem blandt et væld af lokale produkter.
Resten af dagen er til fri disposition.
Dagen er til fri disposition og du kan vælge at gå på opdagelse i byen, snuse rundt på de mange markeder eller spise dig igennem de mange lækre gadekøkkener.
Du bliver hentet på hotellet og kørt mod Mekong syd for Ho Chi Minh City. Selve Mekongfloden løber 4.500 km gennem 6 lande fra sit udspring til deltaet syd for Ho Chi Minh City. Deltaet er kendt som Vietnams spisekammer og er, som tilnavnet antyder, et ganske frodigt sted. Deltaet dækker et areal på knap 40.000 km², men hvor stor en del, som er dækket af vand, afhænger af regnmængde og årstid.
Du når ikke langt fra Ho Chi Minh City før du begynder at se fine, grønne rismarker. Klimaet her betyder nemlig, at bønderne kan plante og høste 3 afgrøder om året.
Vel fremme i den lille, charmerende by Cai Be, går du ombord på en båd, der sejler dig rundt på det frodige Mekong-delta. Her kan du opleve de lokale, som har båden fyldt med både vandmeloner, kokosnødder og ananas eller som tålmodigt venter på at endnu en fisk bider på krogen. Området var før i tiden kendt for sine flydende markeder, men i dag sælges varerne dog inde på land.
Du besøger herefter en familie, som laver og sælger forskellige produkter lavet af vandhyacinter. Turen går også forbi en lille hjemmefabrik, der laver ”pop rice”, som er en lokal specialitet i Mekong-deltaet.
Du stiger nu ombord i en sampan, som er en traditionel båd, og sejler gennem labyrinten af smalle kanaler på det charmerende delta, før du nyder en sen frokost i et smukt gammelt, lokalt hus. Her får du også demonstreret, hvordan man laver de traditionelle vietnamesiske pandekager, banh xeo.
Du sejles herefter tilbage til Cai Be og herfra bliver du kørt tilbage til Ho Chi Minh City.
Nam Cat Tien Nationalpark ligger ca. 150 km nord for Ho Chi Minh City. Parken er kun 72.000 ha, og består af lavlandsskov, sumpområder, søer og en flod. Parken er et uhyre vigtigt område for bevarelse af mange asiatiske dyrearter. Det er den største sammenhængende jungle i Vietnam og her findes et helt unikt dyre- og planteliv. Hvis vi skal nævne nogle knapt så truede dyrearter, lever her bl.a. også aber, sambahjorte, gaurokser, musehjorte, vildsvin og masser af fugle bl.a. de smukke næsehornsfugle og den endemiske saigon-skovhøne. Langt hovedparten af parken er tæt jungle, og det må regnes som en særlig bonus, hvis man ser pattedyrene.
Efter ankomst og check-in på lodgen serveres frokost og derefter er der safari til fods med en dygtig ranger, der kender Nam Cat Tiens flora og fauna ud og ind. Vandreturen tager ca. 2 timer og er omkring 6 km lang. Vi anbefaler, at du har gode vandrestøvler samt iglesokker eller iglespray, da igler er meget almindelige i Vietnams tropiske skove, især i regnsæsonen fra maj til november.
Tilbage på lodgen kan du slappe af og nyde en dejlig middag. Herefter er det tid til en nattesafari i jeep for at spotte de nataktive dyr. Antallet af dyr varierer fra dag til dag og afhænger også af sæsonen. Normalt ser man flest dyr i tørtiden fra december til april.
I dag vågner du til skovens mange lyde.
Efter morgenmaden skal du på en spændende vandretur. Først venter en 30 minutters smuk køretur gennem junglen til vandreturens startsted. Du vandrer 5 km gennem junglen frem mod Krokodille-søen, der er hjemsted for den truede siamkrokodille. Undervejs gør du flere stop for at beundre de forskellige fugle- og plantearter og måske får du et glimt af de større pattedyr.
Efter frokost besøger du det nærtliggende Wildlife Rescue Center, hvor du får et godt indblik i centerets fantastiske arbejde med junglens vilde og truede dyrearter.
Du er tilbage på lodgen om eftermiddagen.
Efter morgenmaden er der afsked med det fantastiske naturområde i Nam Cat Tien. Din chauffør henter dig på hotellet og forude venter sandet, vandet og afslapningen på de dejlige strande i Mui Ne, der er et af Vietnams allerbedste strandområder. Køreturen tager ca. 4 timer.
Efter check-in på hotellet i Mui Ne har du resten af dagen på egen hånd.
Mui Ne er oprindeligt en lille fiskerlandsby, som har udviklet sig til at være en hyggelig og dejlig badeferiedestination. Stranden er gylden med fint sand og havet er dejligt lunt. Langs stranden finder du små, lokale spisesteder, der serverer velsmagende vietnamesiske retter.
Mui Ne er også berømt for sine enorme røde og hvide sandklitter. Her kan du opleve, hvordan de konstante havvinde former det røde og bleggule sand til flotte Sahara-formationer.
I det sydlige Mui Ne på vej mod Phan Thiet ligger Po Shanu Cham-tårnene, som blev opført af Cham-folket i det 9. århundrede. Ved siden af tårnene ligger et fint kinesisk tempel. Både tårnene og templet ligger på en bakketop med en flot udsigt over bugten.
Om aftenen kan du slentre en tur langs strandvejen, der er ca. 10 km lang. Her ligger hyggelige kaffebarer, restauranter og butikker. Du kan også tage ind til Phan Thiet, hvor du kan købe byens berømte fiskesovs, der er kendt i hele Vietnam.
Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Du flyver fra Ho Chi Minh City til Danmark med mellemlandinger undervejs.
Du lander i Danmark efter en dejlig ferie.
|
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.