På Liberty Central Saigon Citypoint kan du nyde godt af moderne komfort og en optimal beliggenhed midt i Ho Chi Minh Citys pulserende hjerte. Hotellet ligger mindre end 10 minutters gang fra nogle af byens største seværdigheder som Ben Thanh-markedet og Notre Dame-katedralen.
Selvom du befinder dig i storbyens pulserende centrum, skaber hotellets urban stil med rene linjer og lyse nuancer en rolig atmosfære, og er derfor et passende tilflugtssted efter en begivenhedsrig dag på farten.
Hotellet tilbyder 171 elegante og rummelige værelser, alle udstyret med moderne faciliteter som aircondition, wi-fi, tv, minibar samt te- og kaffefaciliteter. De stilfulde badeværelser er udstyret med bruser samt toiletartikler, hårtørrer og badekåbe, der sikrer et komfortabelt ophold med de daglige fornødenheder.
Som gæst på Liberty Central Saigon Citypoint kan du benytte dig af hotellets omfattende faciliteter, der inkluderer deres helt egen biograf, fitnesscenter og spa med sauna, hvor du også kan forkæle dig selv med afslappende behandlinger. På 19. etage finder du hotellets tagterrasse med en indbydende pool, hvor du kan slappe af under solens stråler og tage en kølende dukkert. Det er også her på 19. etage, der venter dig lækre cocktails fra Above Sky Bar, som kan nydes dagen lang. Et passende tidspunkt er lige inden aftensmad, hvor du ikke må snyde dig selv for den suveræne udsigt over byens skyline, når solen langsomt forsvinder bag de høje bygninger.
Du behøver ikke at gå langt for kulinariske oplevelser, for dem sørger hotellets restaurant og bistro for. Lad dig her friste af internationale favoritter og vietnamesiske specialiteter baseret på friske, lokale råvarer, der er tilberedt med omhu af hotellets dygtige kokke.
Glæd dig til dit ophold på Liberty Central Saigon Citypoint, hvor moderne luksus møder byens pulserende liv, og hvor du har tid til både afslapning og spændende oplevelser i hjertet af Ho Chi Minh City.
Deluxe Room | Pr. person fra: 185 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.