Kokkeskole hos restaurant RÊU – formiddag
Køkkenet i Hoi An adskiller sig fra madkulturen i både Nord- og Sydvietnam og byder derfor på en række særegne specialiteter. Byen er bl.a. kendt for ”Tam Huu”, en forårsrulle rullet i løgblade og ikke rispapir, som traditionel set er mest anvendt. Det er også i Hoi An, at du kan nyde den sprøde rispandekage ”Banh Xeo”, der er opkaldt efter den sydende lyd, som opstår, når risdejen rammer den varme pande. I løbet af dagen får du mulighed for at lave nogle af disse fra bunden.
Du møder din guide på en lille café og starter dagen ligesom de lokale med at nyde et glas traditionel vietnamesisk iskaffe også kaldet ’’Café Sữa Đá’’. Derefter besøger du et livligt lokalt marked for at få indsigt i den vietnamesiske markedskultur gennem en sansefyldt oplevelse, når du både dufter og smager de mange friske vietnamesiske urter og krydderier.
Med tuk-tuk fortsætter turen den korte vej til floden, hvorfra du sejler det sidste stykke til den eksklusive restaurant RÊU. Her får du en rundvisning i restaurantens egen urtehave, hvorfra nogle af dagens råvarer kommer fra. På din vej rundt i de naturskønne omgivelser oplever du de lokale bønder bære vand og passe haver på samme måde, som deres forfædre har gjort i århundreder.
Nu venter restaurantens engageret kok på at delagtiggøre dig i retternes hemmeligheder og når dine smagfulde mesterværker står klar, nydes de sammen med andre lækkerier fra lokalområdet.
Varighed: ca. 4 timer
Bemærk: På denne tur skal du selv finde hen til opsamlingsstedet og tilbage til dit hotel. Informationer om hvordan du kommer dertil gives af din lokale guide.
Denne udflugt er kun mulig ved. min 2 deltagere og kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.
Pr. person fra: 365 kr. |