Tæt ved USA’s sydligste punkt og ved en af de eneste strande på Key West, findes det caribiske resort Southernmost Beach Resort. Fra resortet er du aldrig langt fra udsigter til Atlanterhavet og stranden. South Beach nås nemt fra resortet, og som gæst på resortet, har du mulighed for at reservere en af strandens liggestole. Lige her i vandkanten kan du også nyde et dejligt måltid i strandcaféen, Southernmost Beach Café.
Fra resortet er du desuden tæt på den gamle bydel og hovedattraktioner som The Hemingway Home & Museum og Fort Zachary Historic State Park. Kom nemt rundt i byen til fods eller lej cykel på resortet og udforsk områdets mange hyggelige afkroge. En aftengåtur til den nærliggende marina kan varmt anbefales.
Resortets charmerende træhuse er opført i caribisk stil med lyse pastelfarver, omkranset af palmer og adskillige grønne oaser, der sætter den ultimative feriestemning. Den varme og afslappende atmosfære er også at mærke på resortets i alt 261 værelser, der er indrettet med træmøblementer og farverige caribiske print i puder og vægdekoration. Alle værelser er udstyret med aircondition, gratis Wi-Fi, TV, te- og kaffefaciliteter, værdiboks, og eget badeværelse.
Resortet har adskillige pooloaser, du kan slænge dig ved, hvoraf Shores Pool har udsigt over havet, mens Pineapple Pool og Tranquility Pool er særligt behagelige på mere blæsende dage. Skal dit ophold toppes med ekstra selvforkælelse, kan du booke en massage på resortets spa. Ønsker du at være aktiv, kan du benytte dig af resortets fitness eller melde dig på et af de daglige træningshold (bookes på resortet).
Southernmost Beach Resort har op til flere spisesteder. Alle dagens måltider kan nydes med havudsigt fra strandcaféen, og har du lyst til små lette anretninger og snacks i løbet af dagen, kan du bestille i en af de to poolbarer.
Cozy Queen Room | Pr. person fra: 915 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.