TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 14 | Se åbningstider
ForsideCaesars Palace

Caesars Palace

Las Vegas, Nevada

Caesars Palace er et legendarisk hotel beliggende midt på Las Vegas’ berømte gade, The Strip. Dette ikoniske hotel er synonymt med ekstravagant standard, underholdning og overflod. Måske du genkender det fra film som The Hangover og Ocean’s Eleven. Hotellets imponerende arkitektur, inspireret af det gamle Romerrige, skaber en atmosfære af klassisk elegance og moderne glamour.

På Caesars Palace finder du knap 4.000 værelser og suiter, der er indrettet i moderne stil. Værelserne tilbyder TV, værdiboks, aircondition, kaffe – og te faciliteter, og et tilhørende badeværelse med hårtørrer og et udvalg af gratis toiletartikler.

Caesars Palace byder på en bred vifte af faciliteter, så du næppe kommer til at kede dig under dit ophold. Med intet mindre end syv spektakulære pools kan du nyde solen, mens du slapper af eller tager en forfriskende dukkert. For dem, der søger spænding og underholdning, er Caesars Palace kendt for sit ikoniske kasino, hvor man kan prøve lykken på et væld af spilleborde og spilleautomater. Ønsker du nærmere afslapning og selvforkælelse, kan du booke en behandling i hotellets spa, og sikre dig selv afslapning og fornyelse.

Har du lyst til shopping, så er Caesars Palace en del af det store shoppingcenter, The Forum Shops, hvor du kan finde et stort udvalg af mærkevarer, souvenirs og caféer.  Der vil også være mulighed for at nyde live underholdning i form af koncerter, magi-shows og natklubber.

Hotellet byder også på et væld af spisemuligheder, der spænder fra Michelin-stjerne restauranter til mere afslappede spisesteder, så du kan helt sikkert finde noget, der passer til dine smagsløg. På Guy Savoy står innovative franske retter i fokus, mens Gordon Ramsay Hell’s Kitchen byder på det moderne amerikanske køkken med et twist. For en mere afslappet spiseoplevelse kan du besøge Bacchanal Buffet, der er kendt for sit overdådige udvalg af mad fra hele verden. Du kan også nyde lækre snacks og cocktails i en af hotellets mange barer og loungeområder.

Pris for opgradering fra Excalibur Hotel & Casino, pr. nat:
Julius Deluxe Room Pr. person fra:  650 kr.
Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14