TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideAmeritania Hotel at Times Square

Ameritania Hotel at Times Square

New York City, New York

Forestil dig at starte dagen i New Yorks charmerende gader med store seværdigheder indenfor kort gåafstand. På Ameritania Hotel at Times Square får du en fantastisk beliggenhed i det berømte Theater District. Hotellet grænser op til den ikoniske gade, Broadway, hvor nogle af verdens mest berømte musicals kan opleves på bl.a. Ed Sullivan Teatret, der ligger lige ved siden af. Bare 600 meter fra hotellet finder du Rockefeller Center, Museum of Modern Art og Times Square, og ca. 800 meter fra hotellet ligger storbyens grønne oase, Central Park. Du kommer nemt til byens øvrige attraktioner fra metrostationen 7th avenue, der ligger blot 2 minutters gang fra hotellet.

Ameritania hotellet ligger i en velbevaret og historisk Beaux-Arts bygning fra 1902, der står i flot kontrast til dets indvendige moderne udtryk. Hotellet tilbyder i alt 228 moderne værelser indrettet i varme farver. Hvert værelse er udstyret med faciliteter som gratis Wi-Fi, TV, minikøleskab, værdiboks og privat badeværelse med hårtørrer og regnbruser. Har du ikke fået nok antal skridt i tælleren, kan du supplere med et besøg i hotellets fitness.

Du kan starte dagen med en gratis kop te eller kaffe i hotellets lobby, og stille sulten på én af de mange hyggelige caféer, der findes i stor stil tæt på hotellet. Når du efter en dag i storbyen vender retur til hotellet, kan du hver eftermiddag fordøje dagens indtryk med et gratis glas vin på hotellets bar. Her kan du også bestille lækre forfriskende drinks (mod betaling) og nyde en hyggelig stund, inden du går ud og spiser. Ameritania tilbyder op til flere rabatter til nærliggende restauranter og rooftop-barer, hvis du ønsker at blive i lokalområdet.

Rejser du med tog til/fra New York: Kom nemt fra/til Penn Station med taxa, Uber, metro eller til fods. Hotellet ligger ca. 1,9 kilometer fra togstationen.

Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14