TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Overnatning: USA

Hilton Garden Inn Bakersfield

Bakersfield, Californien

Hilton Garden Inn Bakersfield ligger lige udenfor Bakersfield centrum og blot en kort køretur fra byliv, restauranter, caféer og museer.

Hotellets værelser er indrettet i lyse farver, og er alle udstyrede med moderne bekvemmeligheder såsom kaffemaskine, TV, mini-køleskab, mikrobølgeovn, WI-FI, strygejern og strygebræt samt et rummeligt badeværelse med hårtørrer og diverse gratis toiletartikler.

Trænger du til at strække kroppen godt igennem efter en dag med kørsel, kan du tage en forfriskende dukkert i hotellets indendørs pool eller slappe af i boblebadet. Ønsker du at holde dig aktiv, kan du benytte de moderne fitnessfaciliteter.

På hotellets egen restaurant, The Garden Grille & Bar, kan du tilkøbe aftensmaden, hvor typiske amerikanske favoritter er på menuen. Der findes desuden en hyggelig bar, hvor du kan nyde en læskende drink eller to, mens du fordøjer dagens indtryk.

Hotellet serverer kontinental morgenmad, der kan stille den værste sult. Skal du have en mere mættende morgenmad, bør du gøre stop på den nærliggende og populære morgenmadskæde, IHOP, der er kendt for deres pandekagetårne og omeletter.

Der findes parkeringsmulighed ved hotellet.


The Boxer

Boston, Massachusetts

Vågn op midt i Bostons charmerende, brostensbelagte gader på boutiquehotellet, The Boxer, der ligger mellem North End og historiske Beacon Hill.

Herfra er du mindre end 10 minutters gang fra den ikoniske rute, Freedom Trail, og med en sådan beliggenhed får du ikke bare den lokale Boston-stemning under huden – du får også optimalt ud af din tid med nøgleseværdigheder indenfor kort rækkevidde. The Boxer stiller gratis cykler til rådighed, så du kan opdage byen i eget tempo.

The Boxer er et sofistikeret hotel i moderne boutiquestil, og man kan ikke andet end at føle sig tilpas i stedets smukke rammer. Når du har tilbragt formiddagen ude i byen, kan du nemt vende retur og nyde en kop kaffe eller snack på hotellets restaurant, The Bulfinch. Her serveres alle dagens måltider, samt forfriskende drinks (mod betaling).

Stedets værelser er indrettet i moderne stil med dekorative detaljer, hvilket fuldender din totale oplevelse af stedet som værende autentisk og hyggeligt. På værelserne finder du faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, minibar og kaffemaskine. Badeværelserne er opført i marmor og tilbyder bæredygtige toiletartikler, samt badekåber og hårtørrer.

Hotellet udlever en lang række bæredygtighedstiltag, herunder gratis cykel til gæsterne (efter først til mølle-princip).


Best Western Plus Ruby's Inn

Bryce Canyon, Utah

Best Western Plus Ruby’s Inn ligger blot 3 kilometer fra indgangen til Bryce Canyon National Park. Du får således de optimale rammer for at få mest mulig tid i parken og er ikke langt fra ikoniske udsigtspunkter som ”Sunrise” og ”Sunset” point, som du passende kan starte eller afslutte dagen ved.

Hotellet er opført i lodgestil og har i alt 368 værelser. Værelserne er indrettet i jordnære nuancer, med træmøbler og har samlet set en afslappende stemning over sig, hvor du kan finde dig godt til rette efter en dag i naturen. Alle er udstyret med aircondition, TV, gratis wi-fi, te- og kaffefaciliteter og eget badeværelse med gratis toiletartikler og hårtørrer.

Hvis du på trods af gåture i naturen stadig ønsker at være aktiv, kan du hoppe i hotellets indendørs swimmingpool eller i fitnessrummet. Der findes desuden indendørs boblebad, der kan gøre godt for de måske ømme muskler.

Der er mulighed for at købe dagens måltider på hotellets restaurant, der serverer en blanding af velkendte europæiske og amerikanske retter. Hotellet serverer gratis kontinental morgenmad.


Sheraton Sand Key Resort

Clearwater, Florida

Sheraton Sand Key Resort er en perle beliggende i et afsides, roligt og naturskønt område nord for Clearwater lige ud til den Mexicanske Golf. Resortet tilbyder en uovertruffen placering med direkte adgang til områdets hvide sandstrande omkring Sand Key Park.

Sheraton Sand Key Resort tilbyder i alt 390 værelser indrettet i moderne og enkel stil. Her finder du faciliteter som TV, Wi-Fi, minikøleskab, aircondition, te- og kaffemaskine, samt eget badeværelse. Alle værelser har enten privat balkon eller terrasse, hvor du kan nyde en rolig stund i brisen fra havet med en forfriskning og en god bog.

Resortet tilbyder en lang række faciliteter, der imødekommer både afslappende og aktivt tempo. Du kan tage en dukkert i resortets udendørs swimmingpool efterfulgt af en rolig stund i liggestolen, hvorfra du har udsyn til både palmer og strand. Ønsker du at bytte liggestolen ud med lidt bevægelse, er der mulighed for at benytte det fuldt udstyrede fitnesscenter eller spille tennis på en af resortets tennisbaner. Desuden tilbydes flere muligheder for vandsportsaktiviteter arrangeret af resortet.

Også i området omkring Sheraton Sand Key Resort er der masser at udforske. Besøg den nærliggende Clearwater Beach, der med sin livlige strandpromenade, butikker og restauranter flere gange er blevet kåret til en af USA’s bedste strande. For dig der er interesserede i dyreliv og natur, kan en tur til Clearwater Marine Aquarium anbefales.

På resortets hovedrestaurant, Rusty’s Bistro, kan du nyde retter tilberedt med lokale råvarer. På Poolside Café kan du nyde et let måltid eller en snack, mens du ved Slo Joe’s Turtle Bar kan få serveret forfriskende tropiske drinks i solen.

Pris for opgradering fra Barefoot Beach Resort, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  150 kr.
Gulf View Room Pr. person fra:  340 kr.

Residence Inn by Marriott Fort Myers Sanibel

Fort Myers, Florida

Residence Inn by Marriott Fort Myers Sanibel grænser op til det naturskønne og fredede område i San Carlos Bay. Hotellet ligger i rolige omgivelser med smukke udsigter over bugten. Herfra er du ideelt placeret med bare 10 minutters kørsel til de kridhvide sandstrande ved Fort Myers Beach og ca. 20 minutters kørsel til den berømte Sanibel Island, der bl.a. er kendt for sine sjældne muslingeskaller og smukke strande.

Lejlighederne på stedet er rummelige og udstyret med køkken, samt tilhørende spiseområde. Her findes desuden TV, Wi-Fi og eget badeværelse. Værelserne har egen balkon, hvorfra du kan nyde en rolig stund med flot udsigt over området.

Hotellets poolområde indbyder til en dukkert efterfulgt af afslapning i liggestolene, hvis du søger afveksling fra Floridas mange strande. Du finder desuden også et moderne fitnesscenter og en tennisbane, hvis formen skal holdes ved lige.

Residence Inn by Marriott Fort Myers Sanibel tilbyder kontinental morgenmad som kaffe, bagels og morgenmadsprodukter, der kan stille den værste sult, inden du begiver dig ud på dagens eventyr.

Hoteller tilbyder gratis parkering på stedet.


DiamondHead Beach Resort

Fort Myers Beach, Florida

Direkte på smukke Fort Myers Beach på Estero Island, finder du DiamondHead Beach Resort. Med en beliggenhed som denne, har du altid nem adgang til den kridhvide sandstrand og imponerende udsigt over Den Mexicanske Golf.

Resortets 124 værelser er lyse, rummelige og har privat balkon med en skøn udsigt til enten havet eller poolen. Hvert værelse er udstyret med et praktisk tekøkken, så du nemt kan tilberede en snack eller bare en let frokost, når du skal have pause fra solen. Værelserne har desuden faciliteter som TV, Wi-Fi og aircondition, samt eget bad med gratis toiletartikler.

Fra hotellets skønne og solrige pool område, har du et smukt kig til havet. Forestil dig et aftendyp i havet efterfulgt af en tur i den varme jacuzzi til lyden af bølgeskvulp – det må være indbegrebet af afslapning.

Søger du noget aktivitet, kan du leje cykler på stedet og udforske lidt af Estero Island eller booke forskellige vandaktiviteter i området.

DiamondHead Beach Resort byder på adskillige spisemuligheder. Strandbaren, Cabañas Beach Bar & Grille, byder på lette snacks og forfriskende drinks ved poolen, mens Coste Island Cuisine tilbyder en mere formel spiseoplevelse med fokus på lokale råvarer. Desuden findes et bredt udvalg af restauranter i nærområdet, der tilbyder en bred smagspalette fra frisk seafood til internationale klassikere.

Pris for opgradering fra Residence Inn by Marriott Fort Myers Sanibel, pr. nat:
Gulf View Suite Pr. person fra:  850 kr.
Pool View Suite Pr. person fra:  950 kr.
Beach Front Suite Pr. person fra:  1.050 kr.

Margaritaville Beach Resort Fort Myers Beach

Fort Myers Beach, Florida

Med sin vidunderlige beliggenhed direkte på Fort Myers stranden tilbyder Margaritaville Beach Resort Fort Myers optimale rammer for dig, der ønsker et ophold ved havet. Resortet ligger i gåafstand til lokale butikker og restauranter, så der er rig mulighed for at udforske det hyggelige lokalområde.

Resortet tilbyder 254 rummelige værelser indrettet i en lys og luftig stil. Alle værelser er udstyret med faciliteter som TV, Wi-Fi, minibar og aircondition, samt eget badeværelse. Hvert værelse har privat balkon, hvorfra du kan nyde den lune havbrise og udsigten over resortets haver eller til havet.

Resortet er ideelt for besøgende i alle aldre. Uanset om man foretrækker fuld afslapning eller et højt underholdnings- og aktivitetsniveau, er der noget for enhver. Her tilbydes alt fra kreative workshops til sjove vandaktiviteter som paddleboard, kajaksejlads og sejlture. Resortets strandnære beliggenhed gør det nemt at svømme, solbade og gå dejlige ture på stranden. Du kan også nyde en rolig stund ved poolområdet, der ligger som en skøn oase omkranset af palmetræer.

Margaritaville Beach Resort Fort Myers byder på et rigt udvalg af spisemuligheder med restauranter og barer, der tilbyder alt fra afslappet spisning til fine dining. Her kan man blandt andet nyde frisk fisk og skaldyr, saftige burgere, eksotiske cocktails og meget mere.

Resortet tilbyder parkeringsmuligheder (mod gebyr).

Pris for opgradering fra Residence Inn by Marriott Fort, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  850 kr.
Gulf View Room Pr. person fra:  1.180 kr.

Red Feather Lodge

Tusayan, Grand Canyon South Rim, Arizona

På Red Feather Lodge befinder du dig blot 1,7 kilometers kørsel fra kanten af Grand Canyon. Tusayan er en lille bydel, der byder på både hoteller, spisesteder, indkøbscenter og tankstation. Lige overfor hotellet finder du blandt andet det lokale og populære steakhouse, men der er også flere velkendte fastfoodkæder i nærheden.

Red Feather Lodge består af både en hotel-del og en ældre motel-del. Du får kun tilbudt værelse i hoteldelen, der blev renoveret i 2019. Dette fremgår tydeligt på de pæne værelser, der tilbyder justerbar aircondition/varme, kaffemaskine, minikøleskab, mikrobølgeovn og gratis wi-fi. Alle værelser har eget badeværelse med hårtørrer.

Når du ikke er ude og vandre i det mørkerøde klippelandskab, kan du være aktiv i hotellets fitnessrum eller slappe af ved den udendørs pool og jacuzzi (periodisk lukket alt efter vejret). I de køligere måneder kan det også være rart at lade dagens indtryk sænke sig med en kop kaffe ved pejsen i det fælles opholdsrum.


Maswik Lodge

Grand Canyon National Park, South Rim, Arizona

Centralt beliggende i charmerende Grand Canyon Village, finder du Maswik Lodge, som er for dig, der vil bo inde i selve Grand Canyon National Park.

Det hyggelige lodge byder på 280 rustikt indrettede værelser af ældre karakter. Til gengæld har de charme og hotellets beliggenhed gør, at dette hotel er et af nationalparkens mest eftertragtede. Hvem vil ikke gerne starte dagen i gåafstand til et af verdens 7 naturlige vidundere? Med blot få minutters gang til South Rim og de fantastiske udsigtspunkter kan du nemt udforske canyonen – og ikke mindst opleve solopgang og solnedgang.

Efter en dag i naturen er værelset det perfekte tilflugtssted med faciliteter såsom minikøleskab, kaffemaskine, aircondition, værdiboks, TV, og eget badeværelse.

Når sulten melder sig, kan du nyde alt fra lækre buffetretter til hurtige snacks i hotellets Food Court, der holder åbent fra morgen til aften. For en hyggelig og afslappet atmosfære kan du med fordel besøge Maswik Pizza Hub, hvor der både serveres lækre pizzaer og friske salater.

Bemærk venligst: Reserveringer til Maswik Lodge er på forespørgsel og afhænger af tilgængelighed.

Pris for opgradering fra Red Feather Lodge, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  525 kr.

Barefoot Beach Resort Indian Shores

Clearwater Beach, Florida

I området Indian Shores, lige syd for Clearwater Beach, finder du det charmerende Barefoot Beach Resort. Resortet indkapsler en ægte caribisk stemning med sine pastelfarvede ferielejligheder og indbyder dets gæster til afslapning.

Beliggende i hjertet af det lokale miljø i Indian Shores, er Barefoot Beach Resort omgivet af en lang række lækre spisemuligheder. Så tag på opdagelse og lad dig forkæle af den lokale madkultur med alt friskfanget fisk og skaldyr til syrlige keylime-pies på menuen. Herfra er du ikke langt fra større byer som Clearwater og St. Petersburg.

Barefoot Beach Resort tilbyder et hyggeligt poolområde, der grænser op til Clearwater marina, så du fra din liggestol kan følge med i de små både og kajakker, der sejler forbi i løbet af dagen. På den anden side af vejen venter desuden Indian Shores Beach med sin lange og kridhvide sandstrand, der frister med en dukkert i det lune hav ved den Mexicanske Golf. Tag på lange gåture langs vandet eller slå dig ned under den sydlige sol med en god bog og lyden af bølgerne i baggrunden.

På Barefoot Beach Resort vil du blive indkvarteret i en ‘condo’, der bedst kan sammenlignes med en ferielejlighed. De rummelige lejlighederne er designet i klassisk caribisk stil med pastelfarver og dekorative detaljer. Alle tilbyder nyttige faciliteter som fuldt udstyret køkken med kølefryseskab, komfur, opvaske- og kaffemaskine. Der findes desuden TV og gratis Wi-Fi.

Resortet tilbyder én gratis parkeringsplads pr. condo.


Marina Del Mar Resort and Marina

Key Largo, Florida

Placeret i hjertet af Floridas smukke ø-paradis finder du det charmerende Marina Del Mar Resort and Marina i Key Largo. Her kan du få nyde skønne gåture langs marinaen og nyde lydene af de små både, der skvulper i vandet.
Resortet er af ældre karakter, men emmer af charme og hyggelige stemning. Her tilbydes lyse værelser der alle er udstyret med faciliteter som kaffemaskine, gratis Wi-Fi, aircondition, minikøleskab, strygejern og strygebræt samt badeværelse med hårtørrer og et mindre udvalg af toiletartikler til fri afbenyttelse.

På resortet kan du nyde en rolig stund ved det udendørs poolområde med udsigt over marinaen eller benytte resortets fitness faciliteter. For dig der ønsker at udforske det krystalklare vand omkring Key Largo, kan resortet være behjælpelige med at arrangere små ture til bl.a. koralrevet John Pennekamp Coral Reef State Park (bestilles lokalt).

Hver morgen serveres en gratis kontinental morgenmad bestående af bagels og typiske morgenmadsprodukter, så du kan stille sulten, inden dagen for alvor starter. Til døgnets øvrige måltider kan det varmt anbefales at udforske de små lokale restauranter omkring resortet, som specialiserer sig i frisk fisk og skaldyr.

Marina Del Mar Resort and Marina tilbyder gratis parkering.


The Gates Hotel Key West

Key West, Florida

Lad roen sænke sig på det hyggelige Gates Hotel Key West, der er placeret på den nordvestlige side af Key West ud til den Mexicanske Golf. Udenfor hotellet findes en smuk udsigt til havet som du kan nyde på en gåtur langs palmealléen, Florida Keys Overseas Hertage Trail, der strækker sig forbi hotellet. Du kan nemt lade bilen stå og komme ind til den historiske del af Key West med hotellets gratis shuttlebus, der kører til Old Town på bestemte tidspunkter i løbet af dagen.

Med et ophold på The Gates Hotel Key West vil du mærke den cubanske livsstil, som stedet har ladet sig inspirere af. På hotellets bar, Rum Row, kan du smage på lokalproduceret rom og cigarer, og de latinamerikanske smage er også repræsenteret på menukortet på stedets spisested, The Blind Pig.

The Gates Hotel Key West tilbyder 100 lyse værelser opført i moderne stil. Værelserne er indrettet med bl.a sengerammer og vægbeklædning i genbrugstræ, der tilføjer dem en behagelig og afslappende stemning. Alle værelser er udstyret med TV, Wi-Fi, kaffemaskine, mini-køleskab, aircondition, samt eget badeværelse med hårtørrer og badekåber.

Hotellet er behjælpeligt med at leje cykler, så du selv kan opdage Key West. Du kan også benytte dig af hotellets egne arrangementer (bestilles og afregnes lokalt) så som ”Paint & Sip night”, hvor du afprøver dine kunstneriske evner på lærred, mens du nyder en drink.


Oceans Edge Resort & Marina

Key West, Florida

Oceans Edge Resort & Marina Key West ligger smukt ud til havet og marinaen på den lille ø, Stock Island, der grænser op til Key West. Dette hotel er for dig, der ønsker at bo ved vandet og i mere private omgivelser. Fra hotellet er du kun 10 minutters kørsel til centrum af Key West, så selvom du teknisk set bor på Stock Island, er du ikke mere end få minutter fra hovedøen og dets mange populære attraktioner.

Oceans Edge Resort & Marina er opført i smuk caribisk stil, der er gennemført i sit udtryk ude, såvel som inde. De hvide træhuse står i smuk kontrast til stedets grønne oaser, der også prydes af hele 6 opvarmede saltvandspools. Alt imens du ligger her i vandet og mærker roen sænke sig, kan du nyde baggrundslyden af svajende palmetræer og både, der skvulper stille rundt i marinaen.

Der hersker en skøn ro på stedet, så der er rig mulighed for at slappe af. Du kan nyde gåture ved marinaen hvor mange pelikaner holder til, fiske eller bare slænge dig ved poolen med en god bog. Du kan også udforske området som de lokale på enten paddleboard, kajak eller cykel, hvilket hotellets personale kan være behjælpelig med at arrangere for dig.

Oceans Edge Resort & Marina Key West tilbyder rummelige værelser indrettet i lyse farver og med dekorative print, der fuldender stedets caribiske udtryk. På værelset finder du faciliteter som TV, Wi-Fi, minikøleskab, aircondition og kaffemaskine, samt badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler. Glæd dig til at afslutte dagen i aftenbrisen fra værelsets balkon eller terrasse.

I området finder du flere små hyggelige spisesteder ligesom du kan få en kulinarisk oplevelse i selve Key West. Ønsker du at blive på hotellet, kan du besøge stedets egen restaurant, Yellowfin Bar & Kitchen, der serverer lokale retter. I Oceans Edge Café bør du ikke snyde dig selv for en smagfuld cubansk kop kaffe.

Pris for opgradering fra The Gates Hotel, pr. nat:
Partial Ocean View Room Pr. person fra:  200 kr.
Ocean View Room Pr. person fra:  395 kr.

Southernmost Beach Resort

Key West, Florida

Tæt ved USA’s sydligste punkt og ved en af de eneste strande på Key West, findes det caribiske resort Southernmost Beach Resort. Fra resortet er du aldrig langt fra udsigter til Atlanterhavet og stranden. South Beach nås nemt fra resortet, og som gæst på resortet, har du mulighed for at reservere en af strandens liggestole. Lige her i vandkanten kan du også nyde et dejligt måltid i strandcaféen, Southernmost Beach Café.

Fra resortet er du desuden tæt på den gamle bydel og hovedattraktioner som The Hemingway Home & Museum og Fort Zachary Historic State Park. Kom nemt rundt i byen til fods eller lej cykel på resortet og udforsk områdets mange hyggelige afkroge. En aftengåtur til den nærliggende marina kan varmt anbefales.

Resortets charmerende træhuse er opført i caribisk stil med lyse pastelfarver, omkranset af palmer og adskillige grønne oaser, der sætter den ultimative feriestemning. Den varme og afslappende atmosfære er også at mærke på resortets i alt 261 værelser, der er indrettet med træmøblementer og farverige caribiske print i puder og vægdekoration. Alle værelser er udstyret med aircondition, gratis Wi-Fi, TV, te- og kaffefaciliteter, værdiboks, og eget badeværelse.

Resortet har adskillige pooloaser, du kan slænge dig ved, hvoraf Shores Pool har udsigt over havet, mens Pineapple Pool og Tranquility Pool er særligt behagelige på mere blæsende dage. Skal dit ophold toppes med ekstra selvforkælelse, kan du booke en massage på resortets spa. Ønsker du at være aktiv, kan du benytte dig af resortets fitness eller melde dig på et af de daglige træningshold (bookes på resortet).

Southernmost Beach Resort har op til flere spisesteder. Alle dagens måltider kan nydes med havudsigt fra strandcaféen, og har du lyst til små lette anretninger og snacks i løbet af dagen, kan du bestille i en af de to poolbarer.

Pris for opgradering fra The Gates Hotel, pr. nat:
Cozy Queen Room Pr. person fra:  915 kr.

Hampton Inn Lake Havasu City

Lake Havasu, Arizona

Hampton Inn Lake Havasu City ligger centralt i byen Lake Havasu i staten Arizona. Her er du ikke langt fra lokale attraktioner som den berømte London Bridge og Lake Havasu State Park, der er omdrejningspunkt for områdets mange udendørs aktiviteter. Her findes både strand, hvor der i løbet af især sommeren er koncerter og bålhygge. Om dagen er der masser af smukke sejlture herfra og mulighed for at prøve paddle, kajak og fiskeri m.m. I nærheden findes desuden en række restaurantmuligheder og indkøbscenter.

Hotellet er opført i moderne og enkel stil og har i alt 173 værelser. Værelserne er rummelige og lyse og er udstyret med gratis wi-fi, aircondition, TV, minikøleskab, mikrobølgeovn, kaffemaskine og eget badeværelse med hårtørrer.

Trænger du til at strække kroppen igennem ovenpå din køretur, kan du hoppe i hotellets udendørs pool eller besøge hotellets træningscenter.

Du kan starte dagen med en inkluderet kontinental morgenmad. Skal du have en mere fyldestgørende morgenmad, kan du overveje at besøge den nærliggende morgenmadskæde, Ihop, der er kendt for deres høje pandekagetårne.


Excalibur Hotel & Casino

Las Vegas, Nevada

Excalibur Hotel & Casino ligger i den sydlige ende af Las Vegas Blvd. og kendetegner sig med sit middelalderlige tema. Hotellets ydre forestiller et enormt slot og er opkaldt efter Kong Arthurs mytiske sværd, Excalibur.

Hotellet er stort med sine i alt 3981 rummelige værelser, der er indrettet i varme toner, med gulvtæppe og træmøbler. Alle værelser tilbyder TV, værdiboks, minikøleskab, aircondition og eget badeværelse.

Det er nemt at komme fra Excalibur til byens øvrige hoteller via det moderne sporvognssystem, Monorail. Du kan hoppe på ”Monorailen” fra den anden side af vejen bag MGM Grand hotel, som du let kan tilgå via en gangbro. Vil du i endnu sydligere retning til Luxor eller Mandalay Bay, tilbyder Excalibur Hotel eget gratis tog hertil. Du kan naturligvis også gå rundt i byen eller tage en taxa.

Hotellet byder desuden på alt fra casino til liveunderholdning, og sulten kan nemt stilles på en af de mange restauranter. Hvis du har lyst til et stort udvalg af mad, så er det oplagt at gøre stop på ”The Buffet”, hvor den ene ret afløser den anden. Du kan også overveje en god middag og en kold øl fra på TAP Sports Bar, mens de aktuelle sportsbegivenheder underholder på skærmene og afslut med en gang bowling. Morgenmaden kan købes op til flere steder, herunder på hotellets buffet og flere små caféer.

Ørkenvarmen klares med et besøg ved en af de 3 pools, hvor du kan slappe af med en let forfriskning fra poolbaren eller bare svømme et par baner. Her findes liggestole med parasoller, og du kan mod betaling reservere en cabana på hotellets hjemmeside, hvis du ønsker at skrue op for komforten (først-til-mølle). Er du til endnu mere velvære og afslapning, kan du gøre stop i hotellets spaafdeling.


Caesars Palace

Las Vegas, Nevada

Caesars Palace er et legendarisk hotel beliggende midt på Las Vegas’ berømte gade, The Strip. Dette ikoniske hotel er synonymt med ekstravagant standard, underholdning og overflod. Måske du genkender det fra film som The Hangover og Ocean’s Eleven. Hotellets imponerende arkitektur, inspireret af det gamle Romerrige, skaber en atmosfære af klassisk elegance og moderne glamour.

På Caesars Palace finder du knap 4.000 værelser og suiter, der er indrettet i moderne stil. Værelserne tilbyder TV, værdiboks, aircondition, kaffe – og te faciliteter, og et tilhørende badeværelse med hårtørrer og et udvalg af gratis toiletartikler.

Caesars Palace byder på en bred vifte af faciliteter, så du næppe kommer til at kede dig under dit ophold. Med intet mindre end syv spektakulære pools kan du nyde solen, mens du slapper af eller tager en forfriskende dukkert. For dem, der søger spænding og underholdning, er Caesars Palace kendt for sit ikoniske kasino, hvor man kan prøve lykken på et væld af spilleborde og spilleautomater. Ønsker du nærmere afslapning og selvforkælelse, kan du booke en behandling i hotellets spa, og sikre dig selv afslapning og fornyelse.

Har du lyst til shopping, så er Caesars Palace en del af det store shoppingcenter, The Forum Shops, hvor du kan finde et stort udvalg af mærkevarer, souvenirs og caféer.  Der vil også være mulighed for at nyde live underholdning i form af koncerter, magi-shows og natklubber.

Hotellet byder også på et væld af spisemuligheder, der spænder fra Michelin-stjerne restauranter til mere afslappede spisesteder, så du kan helt sikkert finde noget, der passer til dine smagsløg. På Guy Savoy står innovative franske retter i fokus, mens Gordon Ramsay Hell’s Kitchen byder på det moderne amerikanske køkken med et twist. For en mere afslappet spiseoplevelse kan du besøge Bacchanal Buffet, der er kendt for sit overdådige udvalg af mad fra hele verden. Du kan også nyde lækre snacks og cocktails i en af hotellets mange barer og loungeområder.

Pris for opgradering fra Excalibur Hotel & Casino, pr. nat:
Julius Deluxe Room Pr. person fra:  650 kr.

Paris Las Vegas Resort & Casino

Las Vegas, Nevada

Centralt beliggende på Las Vegas’ berømte gade, The Strip, finder du det ikoniske, Paris Hotel. Som navnet antyder er hotellet inspireret af kærlighedens by, Paris, og indkapsler på unik vis den franske elegance med Las Vegas’ livlige atmosfære.

Hotellet er udstyret med over 2.900 elegante og rummelige værelser og suiter. Hvert værelse er smagfuldt indrettet og tilbyder en vifte af faciliteter, herunder TV, værdiboks, minibar, aircondition, samt et tilhørende badeværelse med hårtørrer og et udvalg af gratis toiletartikler.

Som gæst på hotellet kan du nyde adgang til en række fantastiske faciliteter. Snup en forfriskende dukkert i poolen, eller nyd ørkensolens varme stråler med udsigt til hotellets ikoniske efterligning af Eiffeltårn. Ønsker du yderligere afslapning, kan du forkæle dig selv med en tur i hotellets spa, hvor du kan nyde behandlinger, eller måske en tur i dampbad. Hvis formen skal holdes ved lige under rejsen, kan du vælge at benytte det veludstyrede fitnesscenter.

Hotellets kasino, hvor spænding og underholdning står i højsædet, er også et besøg værd. Nybegyndere såvel som erfarne spillere kan prøve lykken ved de mange spilleborde- og automater. Er du i humør til shopping, kan du udforske hotellets små gader og butikker, inspireret af de parisiske boulevarder med alt fra ekstravagante tøjbutikker til små shops med sjove souvenirs.

Med intet mindre end 14 forskellige spisesteder at vælge imellem kan du med garanti finde noget, der tilfredsstiller dine kulinariske lyster og enhver sult. Uanset om du er til japansk gourmet, saftige amerikanske burgere eller lækre franske crepes, er udvalget af gastronomiske muligheder stort.

Pris for opgradering fra Excalibur Hotel & Casino, pr. nat:
Bordeaux Room Pr. person fra:  385 kr.

Cambria Hotel LAX

Los Angeles, Californien

Los Angeles er en kæmpe by og den perfekte beliggenhed findes ikke, da seværdigheder er spredt rundt i alle retninger. Med Hotel Cambria LAX får man et godt kompromis på et hotel med god standard, faciliteter og god beliggenhed i bydelen El Segundo. I fornuftig afstand fra hotellet findes populære Manhattan Beach, der byder på smukke gåture og mulighed for et smut i havet, uanset årstid. Desuden findes Hollywood og Universal Studios blot 25-30 km kørsel herfra og Venice Beach blot 14 km væk.

Hotellets 152 værelser er alle indrettet i en moderne, enkel og lys stil. Samtlige værelser har gratis wi-fi, aircondition, TV, mini-køleskab, kaffe- og tefaciliteter, skrivebord, samt et lille siddeområde og eget badeværelse. Hotellet har desuden vaskefaciliteter, en kiosk og parkering.

Cambria LAX ligger i et område med en del hoteller, samt fastfood-og diner-lignende restauranter i området. Hotellet har også egen restaurant, The Hangar, der serverer både a la carte morgen- og aftensmad (mod betaling). Du kan også overveje at køre til nærliggende Marina Del Rey, der er enormt charmerende og indbydende med sine kanaler, både og restauranter.

Når du ikke er på eventyr i byen, kan du slappe af ved den udendørs pool eller måske slå et smut forbi hotellets fitnesscenter. Nyd en sen stund i den lune aftenbrise ved terrasseområdet, hvor du kan slænge dig i de bløde loungemøbler og nyde ”LA Sunset”, barens egen drink, eller måske en god kop kaffe.


The Garland

Los Angeles, Californien

Beliggende i den pulserende by, Los Angeles, finder du det charmerende hotel, The Garland. Hotellet er omgivet af frodige haver, der skaber en følelse af, at man opholder sig i en lille oase.

Hotellet er ideelt beliggende i nærheden af Universal Studios Hollywood og tilbyder gratis shuttle service til og fra parken, så du nemt kan udforske alle de spændende attraktioner, parken har at byde på. I nærheden findes også det ikoniske Griffith Observatory, hvor du kan opleve en betagende udsigt over Los Angeles og ikke mindst en fascinerende astronomiske udstilling.

Værelserne på hotellet er indrettet med inspiration fra det legendariske Hollywood i 1970’erne, hvilket gør dem personlige og hyggelige. På værelserne findes gratis Wi-Fi, TV, minibar, værdiboks, faciliteter til kaffe og te samt egen fransk altan.

Når du ikke er ude og udforske byen, kan du nyde alle de faciliteter, som hotellet har at byde på. Tag en forfriskende dukkert i den udendørs swimmingpool, nyd en afslappende stund i jacuzzien eller slap af på solterrassen under den californiske sol. Hotellets gårdhave byder på underholdning med alt fra brætspil til bordfodbold. På udvalgte aftener afspilles desuden film under åben himmel i poolområdet. Skal formen holdes ved lige, kan du benytte hotellets veludstyrede fitnesscenter, eller deltage i yogatimer.

Efter en dag med masser af oplevelser kan du forkæle dine smagsløg på hotellets restaurant, The Front Yard, hvor der til alle døgnets måltider serveres lækre retter inspireret af det lokale køkken og sæsonens friske råvarer. Vil du slutte dagen af med en drink, så tilbyder hotelbaren et bredt udvalg af både cocktails og lokale vine.


Dream Hollywood

Hollywood, Californien

Beliggende midt i det prestigefyldte Hollywood, mellem de berømte gader Sunset og Hollywood Boulevard, finder du det ultramoderne og luksuriøse hotel, Dream Hollywood. Med en central beliggenhed inden for gåafstand til nogle af byens mest ikoniske seværdigheder, herunder Hollywood Walk of Fame og Chinese Theatre, får du den perfekte mulighed for at udforske byen.

Dream Hollywood byder på 178 sofistikerede og stilfulde værelser. Alle værelserne er rummelige og danner den perfekte base for afslapning. De er udstyret med moderne faciliteter, herunder gratis Wi-Fi, aircondition, TV, værdiboks og minibar. Badeværelserne er udstyret med badekåber, hårtørrer og eksklusive toiletartikler.

Hotellet tilbyder et væld af faciliteter, der sikrer, at dit ophold bliver uforglemmeligt. Du kan nyde en forfriskende dukkert i den fortryllende tagterrassepool, der giver dig en betagende udsigt over den livlige by og det ikoniske Hollywood-skilt. Derudover har Dream Hollywood et veludstyret fitnesscenter, hvor du kan træne på egen hånd eller booke en personlig træner, der kan guide dig igennem træningen. Hotellets udsøgte spaområde tilbyder forskellige behandlinger, herunder massage, så du kan slappe af og genoplade dine batterier. Hvis du foretrækker de mere rolige aktiviteter, kan du også deltage i en zen yoga-session, der afholdes på hotellets tagterrasse på nogle af ugens dage.

Når sulten melder sig, kan du nyde et måltid på en af hotellets ekstraordinære restauranter. Dream Hollywood tilbyder et bredt udvalg af spisemuligheder, der vil tilfredsstille enhver smag og gastronomisk lyst. De prisvindende restauranter, Tao Asian Bistro, Beauty & Essex og Highlight Room, serverer alt fra moderne californisk mad til internationale delikatesser og asiatiske specialiteter. Med fokus på kvalitetsråvarer og autentiske smagsoplevelser vil disse restauranter helt sikkert tilfredsstille dine smagsløg. Hvis du foretrækker at nyde dit måltid på værelset, tilbyder Dream Hollywood også roomservice døgnet rundt, så du kan nyde lækre retter og forfriskende drikkevarer i ro og mag.

Pris for opgradering fra The Garland, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  335 kr.

Hotel Carmel

Santa Monica, Californien

Hotel Carmel er for dig, der gerne vil bo tæt på havet og i gåafstand til byliv. Det ældre boutiquehotel ligger i hjertet af Santa Monica med stranden blot 200 meter væk. Du har også mulighed for at besøge den ikoniske forlystelsespark Santa Monica Pier, der ligger inden for gåafstand, eller du kan blot vælge at tage en afslappende gåtur på den livlige boardwalk og nyde udsigten langs havet. Blot 5 minutters gang fra hotellet finder du også den hyggelige shoppinggade, 3rd Street Promenade, hvor butikker og restauranter findes i stor stil.

Værelserne på Hotel Carmel er indrettet i simpel stil med møbler i lyse farver. Alle værelser er udstyret med faciliteter såsom gratis Wi-Fi, TV, skrivebord, kaffe- og te faciliteter, strygejern og strygebræt, aircondition samt en værdiboks. Selvom hotellet er af ældre karakter, har det masser af sjæl og charme, og her vil opgraderingen bestå i beliggenheden snarere end standarden på selve hotellet.

Pris for opgradering fra The Garland, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  175 kr.

Hyatt Regency Newport Beach

Newport Beach, Californien

I det populære Orange County-område ligger bl.a. Newport Beach, der er kendt for sine hvide sandstrande og smukke bugt, Back Bay, der også er et naturreservat og opholdssted for mange fuglearter. Lige her ud til den smukke bugt og tæt ved de lækre strande, findes det familievenlige resort, Hyatt Regency Newport Beach.

Resortet er et oplagt sted for både afslapning og aktivitet. Her er det helt op til dig, om du vil have dasedage ved et af de 3 skønne poolområder, der alle ligger som oaser mellem svajende palmetræer. Ved et af poolområderne findes både vandrutsjebane og bordtennis, der er velegnet til børn og unge. Der er rig mulighed for at holde sig aktiv med både fitnesscenter, volleyball-, tennis- og golfbane ved resortet. Derudover kan det varmt anbefales at leje en cykel på resortet og udforske den smukke omkringliggende natur ved Back Bay, der har fine stisystemer.

Resortet har i alt 407 værelser, der alle er opført med et moderne og stilrent udtryk. Alle værelser er udstyret med faciliteter som TV, gratis WiFi, te- og kaffemaskine, minikøleskab, værdiboks, aircondition samt eget badeværelse med hårtørrer.

Du er hverken langt fra Newport Beachs’ mange lækre restauranter, eller strandområdets små caféer. Ønsker du at blive på resortet, kan du nyde godt af resortets restaurant, SHOR, hvor du kan bestille velkendte, internationale retter både morgen-, middag-, og aftensmad. I The Lobby Lounge Bar kan du desuden bestille forfriskninger som kaffe og en frisklavet cocktail.

Resortet tilbyder parkeringsmulighed (mod betaling).

Pris for opgradering fra The Garland, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  125 kr.
Balcony View Room Pr. person fra:  200 kr.

Marina Del Rey Hotel

Los Angeles, Californien

Marina Del Rey Hotel ligger som en lille oase ud til de charmerende kanaler ved Venice Beach. Omgivet af det pulserende strand- og havnemiljø, er der mange hyggelige gåture ved marinaen eller til Venice Beach i sigte. Desuden findes der i området både caféer og restauranter.

Hotellets 164 rummelige værelser er indrettet i elegant og moderne stil for at sikre dig et højt niveau af komfort. Hvert værelse er udstyret med Wi-Fi, aircondition, strygejern og strygebræt samt en hårtørrer og diverse gratis toiletartikler på det tilhørende badeværelse.

Hotellets poolområde har noget helt særligt over sig, da det ligger lige ud til marinaens mange både. Her er det enormt hyggeligt at sidde og følge med i det stille liv i havnen med både der sejler roligt forbi hotellet. Du kan også hoppe i den udendørs pool, suge solens stråler fra liggestolen eller nyde en forfriskende drink og let snack fra hotellets bar. Ønsker du at holde formen ved lige på ferien, kan du benytte det moderne fitnesscenter, der er udstyret med alt, hvad du behøver til en god træning.

Marina Del Rey Hotel tilbyder flere fantastiske spisemuligheder. Hotellets hovedrestaurant, SALT, serverer lækre internationale retter og fokuserer på frisk fisk og gode råvarer. Hvis du bare ønsker en hurtig kop kaffe til at tage med dig, eller måske en let snack, inden du begiver dig ud på opdagelse i Californiens gader, kan du nemt finde det på hotellets egen kaffebar, Mojo Café.

Pris for opgradering fra The Garland, pr. nat:
City View Room Pr. person fra:  740 kr.
Marina View Room Pr. person fra:  955 kr.

Mammoth Mountain Inn

Mammoth Lakes, Californien

Velkommen i 2400 meters højde på det charmerende bjerghotel Mammoth Mountain Inn, der ligger ved foden af Mammoth Mountain. I vintermånederne er området et af de mest eftertragtede skisportssteder for californierne, og i sommermånederne er det med sine behagelige temperaturer et oplagt valg for udendørsaktiviteter som mountainbiking og vandreture.

Mammoth Mountain Inn ligger tæt på gondolen, The Panorama Gondola, der opererer året rundt. Lige ved hotellet findes den hyggelige restaurant, Mountain Bar & Grill, der byder på et væld af typiske retter fra det amerikanske køkken og serverer både morgen- og aftensmad. Herfra kan man få en smuk udsigt over de omkringliggende bjerge. Vil du ind til selve hovedbyen, findes denne blot 10 minutters kørsel fra hotellet.

Hotellet tilbyder 213 værelser, der alle er indrettet i rustik stil med træmøbler og gulvtæppe. Værelserne er udstyret med TV, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter og har eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler. Her er også et mindre siddeområde, hvor du kan sætte dig med en forfriskning.

Hotellet har desuden flere fællesområder, hvor man kan tage en afslappende stund i de store lænestole, eller spille skak i det hyggelige pejseområde. Prøv også den udendørs opvarmede pool eller boblebad, mens du nyder udsigten til de fantastiske omgivelser her på kanten af Sierra Nevada bjergkæden.


Dorchester Hotel

Miami, Florida

Dorchester Hotel er beliggende i hjertet af Miami og byder på en fortryllende beliggenhed kun få minutters gang fra de hvide sandstrande på den berømte Miami Beach. Hotellets centrale placering i Miamis art deco-distrikt gør det nemt at opleve byens mange forskellige arkitektoniske stilarter og gå på opdagelse i de omkringliggende gaders mange butikker og restauranter.

Dorchester Hotel tilbyder komfortable værelser indrettet i moderne stil. Hvert værelse er udstyret med faciliteter som mini-køleskab, kaffemaskine, Wi-Fi, strygejern og strygebræt, værdiboks samt tilhørende badeværelse med diverse gratis toiletartikler og hårtørrer.

Nyd en forfriskende dukkert i hotellets indbydende pool og slap af med en god bog under solens stråler i liggestolene langs poolkanten. Du kan også tage til Miami Beach som findes blot 300 meters gang herfra, hvor lækker sandstrand, vandaktiviteter og gåture venter dig.

På hotellets restaurant og café kan du nyde dagens måltider, men det kan dog varmt anbefales at udforske de mange spændende spisesteder i nærområdet.

Hotellet tilbyder parkeringsmulighed mod gebyr.


Holiday Inn Miami Beach

Miami, Florida

Holiday Inn Miami Beach har en udsøgt beliggenhed lige ned til den pulserende Miami Beach. Her er du aldrig mere end få skridt fra havet eller Miamis byliv, der findes langs den berømte hovedgade, Collins Avenue. Her findes alt fra fremragende spisesteder og livlige barer til luksuriøs shopping.

Hotellets 253 værelser er simpelt indrettede i moderne stil og er alle udstyrede med faciliteter såsom TV, aircondition, minikøleskab, skrivebord, gratis Wi-Fi og eget badeværelse.

På hotellet kan du nyde de tropiske omgivelser, slappe af med en bog i hængekøjerne i haven, eller snuppe en forfriskende dukkert i poolen. Du kan også benytte dig af hotellets fitnesscenter, eller bare løbe en tur på stranden som ligger lige udenfor.

Hotellets Café, Paradise Café, serverer lækre internationale retter både morgen, middag og aften. Trænger du blot til en kold drink eller let bid mad er hotellets poolbar, Tiki Bar, det oplagte valg.

Hotellet tilbyder parkering mod betaling.


Marseilles Beachfront Hotel

Miami, Florida

I første parket til havet ved Miami South Beach finder du det moderne art-deco Marseilles Beachfront Hotel. Her opholder du dig ikke alene ud til Atlanterhavet, men du er også placeret i hjertet af South Beach og tæt på den ikoniske gade Ocean Drive med et hav af restauranter, butikker og gode transportforbindelser.

Marseilles Beachfront Hotel byder på i alt 112 værelser, der er indrettet i moderne stil med lyse farver. Alle værelser er udstyret med WI-FI, aircondition, TV, værdiboks, te- og kaffefaciliteter, minikøleskab, samt eget badeværelse med hårtørrer.

Der er rig mulighed for dasetid, og det er op til dig, om du vil kaste dig direkte i havets bølger, eller om du vil hænge ud i hotellets udendørs oase, The Backyard, hvor der både er pool, jacuzzi, cabanas og en tropisk, skyggefuld have. Omgivelserne er indbydende for store som små med plads til både afslapning og aktivitet.

Når sulten skal stilles, kan du nyde godt af de velkendte amerikanske retter i hotellets restaurant, der tilbyder både morgen-, middag-, og aftensmad (mod betaling).

Ankommer du i bil, tilbyder hotellet parkeringsmulighed, såfremt der er ledige pladser og mod betaling.

Pris for opgradering fra Dorchester Hotel, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  230 kr.
Ocean View Room Pr. person fra:  535 kr.

Mariposa Inn & Suites

Monterey, Californien

Mariposa Inn & Suites er et charmerende boutiquehotel med central beliggenhed i Monterey. Her er du ikke langt fra det hyggelige byliv og byens største attraktioner som Fisherman’s Wharf, Cannery Row og Monterey Bay Aquarium.

Hotellets 50 værelser er simpelt indrettet i moderne stil og med små detaljer, der giver en hyggelig stemning. Her findes både skrivebord, TV, minikøleskab, mikrobølgeovn, te- og kaffefaciliteter og alle værelser er indrettet med eget badeværelse.

Tag dig en afslappende stund i gårdhaven, hvor du kan nyde solen og tage en forfriskende dukkert i den udendørs pool eller boblebad. Her kan man desuden nyde en hyggelig aftenstund i de udendørs loungemøbler, hvor der af og til tændes op i bålbordet. Trænger du til lidt mere fysisk udfoldelse, kan du benytte dig af hotellets fitness.

Inden du begiver dig ud på dagens eventyr, kan du stille den værste sult i hotellets morgenmadsrum, hvor der serveres continental breakfast.


Goulding’s Trading Post and Lodge

Monument Valley, Utah

Goulding’s Trading Post and Lodge er en unik oase midt i Monument Valleys imponerende landskab. Med rødder tilbage til 1920’erne tilbyder denne lodge en autentisk oplevelse af det amerikanske vesten. Beliggende blandt de majestætiske røde klipper og unikke formationer i Monument Valley, kan du altid nyde betagende udsigter over dette naturlige vidunder. Uanset om det er de gyldne solopgange eller magiske solnedgange, vil du helt sikkert blive fortryllet af naturens skønhed.

Lodgens 63 værelser er af ældre karakter og kombinerer komfort med sydvestlig charme. Alle værelser er udstyret med faciliteter som TV, mini-køleskab, kaffemaskine, strygejern og strygebræt, aircondition samt tilhørende badeværelse med diverse gratis toiletartikler og hårtørrer.

Når du er på dette historiske lodge, har du nok mest lyst til at sidde på din altan eller terrasse og nyde den spektakulære udsigt. Men vil du gerne være aktiv, er mulighederne mange. Tag en dukkert i den indendørs pool, eller tag på en guidet tur gennem Monument Valley for at opleve områdets unikke landskab og rige historie. Prøv dig ad med spændende aktiviteter såsom vandreture og jeepture (bestilles lokalt).

Om du er sulten efter eventyr eller blot ønsker at slappe af med en vidunderlig udsigt, er der helt sikkert noget for enhver smag på lodgens restaurant, Stagecoach Restaurant. Her kan du smage på lækre autentiske retter fra det navajo- og sydvestlige køkken til alle dagens måltider (mod betaling). Her kan du nyde din mad med en panoramaudsigt over dalens vilde røde bjerge og klippeformationer.


Holiday Inn French Quarter-Chateau Lemoyne

New Orleans, Louisiana

Midt i det berømte French Quarter i New Orleans, findes det charmerende boutiquehotel, Holiday Inn French Quarter Chateau Lemoyne. Blot 10 minutters gang fra hotellet finder du populære gader som Canal og Bourbon Street, hvor restauranter, butikker samt jazz- og bluesbarer findes i stor stil. Blot 800 meter fra hotellet finder du Woldenberg Park, der ligger lige ud til Mississippifloden, og hvor du ikke må snyde dig selv for en kaffepause ved flodbredden, mens du betragter de smukke hjuldampere tøffe forbi. Skal du afsøge byens mange afkroge, kan du fra hotellet nemt komme til sporvogne eller busser. 

Allerede når du ankommer til hotellet, kan du fornemme dets velbevarede historie og franske aner i bygningens facade, der prydes af de karakteristiske støbejernsaltaner. 

Hotellet byder på 171 charmerende værelser opført i oprindelig New Orleans-stil med et moderne udtryk med bl.a. rå murstensvægge. Værelserne er alle udstyret med gratis wi-fi, TV, te- og kaffefaciliteter, minikøleskab, hårtørrer samt eget badeværelse. 

Når du trænger til et hvil fra storbypulsen, kan du trække dig ved hotellets opvarmede saltvandspool efterfulgt af en forfriskning i liggestolen. 

Når sulten melder sig, kan du besøge hotellets egen restaurant, der foruden god mad, kan tilbyde en hyggelig gårdhave (lukkedage kan forekomme). Du kan med fordel udforske lokalområdets mange spisemuligheder og samtidig mærke den helt særlige stemning, der summer i New Orleans’ evige muntre gader. 


Hyatt Centric French Quarter

New Orleans, Louisiana

Hyatt Centric French Quarter ligger som navnet indikerer i hjertet af det charmerende franske kvarter i New Orleans. Fra hotellet træder du direkte ud i de historiske gader, og kan på den måde få optimalt ud af dit ophold i byen. Blot få meter fra hotellet findes livlige Bourbon og Canal Street, der kendetegnes ved deres mange spillesteder, restauranter og butikker. Det er nemt at komme rundt i byen med den nærliggende sporvogn, der kører langs Canal Street. 

Hotellet ligger i en historisk bygning, der oprindelig blev opført i 1800-tallet i europæisk stil og som sidenhen er skånsomt renoveret med et moderne præg. Hotellet byder på i alt 254 værelser opført i moderne stil med et strejf af New Orleans i møblementerne.  

Værelserne er rummelige og indrettet i moderne boutiquestil og er udstyret med faciliteter som TV, gratis wi-fi, te- og kaffefaciliteter, værdiboks, samt eget badeværelse. 

Når du trænger til at hvile benene og fordøje dagens mange indtryk, kan du oplagt tage en pause ved hotellets pool. Her kan du slænge dig i liggestolene med en god bog og en forfriskning. Du kan også vælge en aktiv stund i hotellets fitnessrum, eller nyde en god kaffe i den hyggelige baggård. 

Hotellet har desuden 3 spisesteder, der serverer alt fra morgenmadsbuffet til aftensmad med både lokale og internationale retter på menuen (mod betaling). Det kan dog anbefales at nyde din mad i en af byens mange små spisesteder, hvor du utvivlsomt vil komme tættere på byens særegne stemning. 

Pris for opgradering fra Holiday Inn French Quarter-Chateau Lemoyne, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  320 kr.

DoubleTree by Hilton New York Times Square West

New York City, New York

Forestil dig at vågne midt i hjertet af New Yorks pulserende gader i kort afstand til nøgleattraktioner som Times Square, Broadway og Empire State Building, og afslutte dagen på en rooftop bar med panoramisk udsigt til New Yorks skyline, der funkler i mørket. Dét er netop, hvad der venter dig med et ophold på DoubleTree by Hilton New York Times Square West.

Glæd dig til at fuldende dit møde med storbyen fra hotellets rooftop bar, High Bar & Lounge, hvor du kan slænge dig i de bløde møbler og bare suge udsigten til dig, mens du nyder en forfriskning. Når du skal ud at opdage byens mange muligheder, kan du benytte dig af den nærliggende subway.

Hotellet er opført i moderne og rå Newyorker stil. Værelserne er simpelt indrettet i moderne stil og tilbyder faciliteter som TV, Wi-Fi, minikøleskab, aircondition, te- og kaffemaskine, samt eget badeværelse med gratis toiletartikler.

Du kan både nyde dagens måltider på hotellets restaurant, Tranzit, der tilbyder siddeplads både inde og ude i hotellets atriumhave. Skulle du have lyst til at smage på noget lokalt mad, så er det blot at træde udenfor hotellets vægge, hvor spisemulighederne er mange.


DoubleTree by Hilton at the entrance to Universal Orlando

Orlando, Florida

DoubleTree by Hilton at the entrance to Universal Studios er ikke bare et hyggeligt sted at bo – det er også en perfekt base for at udforske Orlandos spændende forlystelsesparker. Lige overfor hotellet findes den store temapark Universal Studios, og du kommer nemt hertil med hotellets gratis transfer eller med en gåtur. Desuden findes Walt Disney World og SeaWorld indenfor kort afstand, og hotellets placering er derfor ideel for dig, der ønsker at opleve Orlandos eminente underholdningsscene. Der findes desuden gode shoppemuligheder tæt ved hotellet.

Hotellet tilbyder stilfulde og rummelige værelser, der hvert er udstyret med moderne faciliteter såsom TV, gratis Wi-Fi, samt tilhørende badeværelse med gratis toiletartikler.

Efter en lang dag med sjov og eventyr i varmen, kan du forfriske dig selv i hotellets 2 swimmingpools, der ligger med en smuk udsigt over det omkringliggende område. Hvis formen skal holdes ved lige under ferien, kan du besøge hotellets moderne fitnesscenter for en træning.

Dagens måltider og forfriskninger kan nydes på en af hotellets 3 restauranter, café eller bar. Her finder du alt fra klassiske amerikanske retter til cremet is i gelato-shoppen, hvis du har en sød tand. I sommerhalvåret kan det anbefales at afslutte dagen med en drink til udsigten af fyrværkeri fra Universal Studios.

Der findes desuden parkeringsmuligheder ved hotellet (evt. mod gebyr).


Holiday Inn & Suites Across From Universal Orlando

Orlando, Florida

Velkommen til hjertet af Orlando, hvor temaparker, restauranter og shopping findes i stor stil, og hvor du kan nyde ”The Sunshine States” lune temperaturer ved poolen på dit hotel. Lige her tæt på alting, ligger Holiday Inn & Suites Across from Universal Orlando. Som navnet indikerer, findes den store temapark Universal Studios overfor hotellet, og du kommer nemt hertil med en af hotellets gratis shuttlebusser. Indenfor kort afstand findes også bl.a. Disney og gode shopping muligheder i “The Mall at Millenia”.

Hotellet tilbyder stilfulde og rummelige værelser indrettet i enkel og moderne stil. Alle værelser er udstyret med faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, minikøleskab, kaffemaskine, samt tilhørende badeværelse med gratis toiletartikler.

Når du trænger til at slappe af, kan du passende slænge dig i en liggestol ved hotellets pool, eller nyde en forfriskning i skyggen af et palmetræ i den hyggelige gårdhave. For de helt små er der en særskilt børnepool, så der er rig mulighed for at plaske løs. Skal formen holdes ved lige, er der også mulighed for at benytte hotellets fitnessfaciliteter.

Dagens måltider og forfriskninger kan nydes på stedets restaurant, TGI Fridays, der serverer alle dagens måltider (mod betaling). Her kan du bestille velkendte europæiske retter, og nyde den gode stemning sammen med lokale, der også kommer her. Du kan naturligvis også udnytte den centrale beliggenhed og udforske spisesteder i området. Skal du have en lidt anderledes oplevelse, kan du besøge Universal City, hvor du finder temarestauranter, butikker og underholdning.

Der findes parkeringsmulighed på hotellet (evt. mod gebyr).


Margaritaville Resort Orlando

Orlando, Florida

Tæt på Orlandos populære forlystelsesparker som Disney World og Universal Studios, finder du det caribisk-inspirerede resort, Margaritaville Resort Orlando. Med en central beliggenhed kommer du hurtigt til forlystelsesparkerne med den gratis shuttlebus, der kører på faste tidspunkter til henholdsvis Walt Disney World Resort, Universal Orlando Resort og SeaWorld Orlando.

Når du ikke er ude og opdage byens mange muligheder, kan du slappe af ved resortets store pool. Her er der særskilt børneområde med mulighed for at tilmelde sig børneklub mod betaling (periodisk lukket). Der er god plads til, at du kan finde en rolig spot i solen eller i de skyggefulde cabanaer, mens du nyder en god bog eller en forfriskning. Du kan også slænge dig i liggestolene ved det anlagte strandområde, eller blot slentre en tur i området, der grænser smukt op til en sø. Skal du fuldende dit ophold med ekstra afslapning og selvforkælelse, kan du booke en tid i resortets spa.

Resortet tilbyder i alt 265 værelser, der alle er indrettet i tråd med den øvrige caribiske stil i lyse farver og farverige detaljer. Her kan du glæde dig til at slutte dagene på altanen, hvor du kan fordøje dagens indtryk i den lune aftenbrise. Alle værelser er udstyret med aircondition, køleskab, gratis Wi-Fi, te- og kaffefaciliteter, værdiboks og eget badeværelse.

Der er rig mulighed for at stille sulten på en af resortets spisesteder. På restauranten Euphoria Fish House kan du nyde alle dagens måltider, der har alt fra pandekager til skaldyr, steak og salater på menuen. I poolområdets spisested kan du købe lette anretninger og snacks, samt friske drinks.

Resortet tilbyder parkering mod betaling.

Pris for opgradering fra Doubletree by Hilton, pr. nat:
Deluxe Room Pr. person fra:  530 kr.

Rosen Shingle Creek

Orlando, Florida

Rosen Shingle Creek er et resort beliggende i Orlando tæt på byens verdensberømte temaparker og shoppingmuligheder. Dette er et hotel for dig, der ønsker lidt ekstra på alle fronter, herunder et bredt udvalg af faciliteter og let adgang til større udearealer med mulighed for at være aktiv.

På Rosen Shingle Creek tilbydes et væld af faciliteter, der imødekommer behovet for både afslapning og aktivitet. Stræk kroppen igennem i en af de fire opvarmede pools og to jacuzzis efterfulgt af en rolig stund med en bog i en af resortets skyggefulde oaser. Trænger kroppen til ekstra forkælelse, bør du besøge hotellets spa (mod betaling). Resortet har desuden golfbane med 18 huller, og råder over alt fra tennis-, basket-, og volleyballbaner, så der er rigeligt at give sig til. Du kan også nyde de smukke naturomgivelser med vandrestier, der er ideelle til både gå- og løbeture.

Resortet har hele 1.500 værelser indrettet i spanskinspireret stil, og som alle har en behagelig og hjemlig stemning over sig. Hvert værelse er udstyret med moderne faciliteter, herunder TV, gratis Wi-Fi, mini-køleskab, kaffemaskine, strygejern og strygebræt, samt badeværelse med et udvalg af gratis toiletartikler, badekåber og hårtørrer. Værelsernes store vinduer sikrer en vidunderlig udsigt over resortets store, smukke udearealer.

Hotellet sørger for spisemuligheder, der dækker ethvert behov. Restauranterne spænder fra fine dining oplevelser til mere afslappede spisesteder. Prøv den prisbelønnede A Land Remembered, der serverer steaks af højeste kvalitet, eller nyd italienske specialiteter på Cala Bella. For en mere afslappet atmosfære kan du besøge Café Osceola eller Mi Casa Tequila Taqueria. Hotellet byder på en verden af kulinariske oplevelser, der venter på at blive udforsket, og der er med garanti noget at finde for enhver smag.

Shuttleservice er tilgængelig mod betaling, og der er gode muligheder for offentlig transport til og fra diverse nærliggende attraktioner. Resortet tilbyder parkering mod gebyr.

Pris for opgradering fra Doubletree by Hilton, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  1.250 kr.

Loews Sapphire Falls Resort

Orlando, Florida

Loews Sapphire Falls Resort ligger i gåafstand til forlystelsesparken, Universal Studios, som du nemt kommer til via den anlagte sti, eller du kan benytte resortets gratis vandtaxi, der sejler dig tæt til indgangen af parken. Skal du i Disney World, kan du komme hertil med en overskuelig køretur på ca. 20 min.

Resortet har noget for enhver, både som par og som familie. Loews Sapphire Falls Resort er beliggende ud til vidstrakt sø, og der er derfor smuk udsigt til vandet fra hotellets små oaser og poolområdet. Du kan slænge dig ved den store pool, der er designet som en tropisk oase med palmer og en lille strand. Har du børn med, vil de utvivlsomt elske vandrutsjebanen og en tur i spillerummet. Eller du kan nyde en hyggestund foran bålet, mens der laves S’more – den velkendte amerikanske dessert bestående af ristede smukfiduser, kiks og chokolade.

De tropiske omgivelser mærkes ude, såvel som inde på resortets værelser, der er indrettet i moderne, caribisk stil. Her finder du faciliteter som aircondition, Wi-Fi, TV, te- og kaffefaciliteter, minikøleskab, værdiboks og eget badeværelse med hårtørrer, samt et udvalg af gratis toiletartikler.

Ønsker du at spise på hotellet, er der rig mulighed for at stille sulten på en af resortets 3 spisesteder, der har serveringer til alle dagens måltider. Her finder du alt fra velkendte morgenmadsklassikere til pastaretter og tapas. Det kan varmt anbefales at besøge en af de mange temarestauranter i området Universal Citywalk, der ligger i forlængelse af Universal Studios (entré til Universal er ikke påkrævet her).

Resortet tilbyder parkering mod betaling.

Pris for opgradering fra Doubletree by Hilton, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  850 kr.

Lake Powell Resort

Page, Lake Powell, Arizona

Lake Powell Resort har en af områdets bedste beliggenheder lige ved Wahweap Marina i første parket til smukke Lake Powell. Her får man en placering midt i det utrolige landskab, som findes omkring den knap 300 km lange sø, der er en stor attraktion for både lokale og turister.

Lake Powell Resort tilbyder i alt 348 værelser, der er indrettet med aircondition, minikøleskab, gratis wi-fi, TV og eget badeværelse med gratis toiletartikler og hårtørrer. Du kan se frem til at nyde de lune aftener på værelsets balkon eller terrasse.

Glæd dig til at besøge hotellets restaurant, der tilbyder serveringer både morgen, middag og aften med fantastisk panoramisk udsigt over søen (mod betaling). Du kan desuden nyde en dejlig drink på en af de to barer, eller medbringe din forfriskning til den udendørs fælles terrasse, hvorfra du kan nyde synet af stjernehimlen åbne sig over dig.

Også ved den udendørs swimmingpool og jacuzzi kan du nyde en afslappende stund med udsigt til Lake Powell, hvor man kan følge med i bådlivet på søen. Har du selv lyst til at udforske Lake Powell til vands, kan hotellet være behjælpeligt med at arrangere alverdens bådture (skal bestilles direkte igennem hotellet).

Pris for værelsesopgradering, pr. nat:
Fra Traditional Room til Deluxe View Room Pr. person fra:  185 kr.

The Arco powered by Sonder

Philadelphia, Pennsylvania

Opdag Philadelphias hyggelige og historiske gader, der ligger i kort gåafstand fra boutiquehotellet, The Arco. Med en placering i det livlige Midtown Village har du ikke bare nem adgang til byens attraktioner som Rocky Steps ved Museum of Art eller Independence Hall, du får tilmed områdets hyggelige stemning at mærke med det samme du træder ud på gaden.

The Arco er et smukt boutiquehotel, der tilbyder lyse værelser indrettet i tråd med hotellets charmerende stil. Værelserne har smukke trægulve, samt fine detaljer i indretningen, der giver en varm og hjemlig følelse. Af faciliteter finder du mikrobølgeovn, minikøleskab, TV med Chromecast, aircondition, gratis Wi-Fi, kaffemaskine samt eget badeværelse med tilhørende gratis toiletartikler.

Når sulten melder sig, er det bare at begive sig udenfor hotellet, hvor du finder både caféer og restauranter, der har noget for enhver smag. På denne måde får du bedst den autentiske ”Philly” stemning under huden.


Handlery Hotel

San Diego, Californien

Handlery Hotel San Diego ligger centralt placeret i forhold til byens mange seværdigheder. I fornuftig afstand fra hotellet findes én af Californiens mest eftertragtede strande, Pacific Beach og ikke mindst smukke Balboa park, hyggelige Little Italy med et væld af restauranter, historiske Old Town, shopping området Fashion Valley, Gaslamp Quarter, samt havneområdet med hangarskibet USS Midway.

Når du ikke er på opdagelse i fantastiske San Diego, kan du nyde afslapning ved hotellets dejlige pool og udendørs spa, der ligger som en hyggelig oase med svajende palmetræer og med lille poolbar. Der findes desuden fitnesslokale og en dejlig have med kæmpe Cypress-træer, hvor man kan sætte sig med en kop kaffe og en god bog.

Hotellet er bygget i 1954 og blev renoveret i 2010. Hotellets 217 værelser er simpelt indrettet i moderne stil og tilbyder wi-fi, mini køleskab, aircondition, te- og kaffefaciliteter, værdiboks samt et skrivebord. De er desuden udstyret med eget badeværelse med hårtørrer.

På hotellets restaurant, Postcards American Bistro, kan der købes morgen- og aftensmad. Der tilbydes en række af forskellige klassiske retter fra det amerikanske og mexicanske køkken. Men når du nu er i San Diego, bør du udforske de mange gastronomiske muligheder byen har at byde på.


Bahia Resort

San Diego, Californien

Tæt ved San Diegos smukke kystlinje, finder du det charmerende Bahia Resort. Her får du en ideel beliggenhed lige mellem stranden, Mission Beach, og ikke mindst den smukke bugt, Mission Bay.

Værelserne på Bahia Resort er designet med komfort i tankerne, og indrettet i en stil der emmer af tropisk charme. Fra din balkon eller terrasse kan du nyde udsigten til grønne haver eller over bugten. Hvert værelse er indrettet med faciliteter, der sikrer et behageligt ophold. Herunder gratis Wi-Fi, TV, minibar, kaffe- og tefaciliteter, værdiboks, samt tilhørende badeværelse med hårtørrer og diverse gratis toiletartikler.

Faciliteterne på hotellet omfatter alt, hvad man kan få brug for under sit ophold. Du kan vælge at slappe af ved hotellets udendørs pool eller suge den californiske sol til dig i hotellets have. Hvis du ønsker mere aktivitet, kan du vælge at deltage i vandsportsaktiviteter på stranden, tage et spil tennis på den tilhørende tennisbane eller tage en træning i hotellets veludstyrede fitnesscenter.

Når sulten melder sig, er Bahia Resort klar til at imødekomme enhver smag (mod betaling). Start dagen med en hurtig kop kaffe eller et let måltid fra hotellets Grab ‘N Go café, perfekt til at tage med på stranden eller på opdagelse rundt i byen. Står den på tid ved poolen, kan du forkæle dig selv med forfriskende drinks og lette snacks fra poolbaren. Du kan også nyde en dejlig middag på hotellets restaurant, Dockside 1953, hvor du kan sætte dig til rette på terrassen med udsigt over stranden.

Pris for opgradering fra Handlery Hotel, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  640 kr.

Catamaran Resort & Spa

San Diego, Californien

Catamaran Resort & Spa har en af områdets bedste placeringer. Hotellet ligger lige ved bredden af den smukke og rolige bugt, Mission Bay, hvor der både er mulighed for at trække sig med en dejlig gå- eller cykeltur rundt i bugten, stå på paddleboard eller tage på sejlture. Samtidig er du tæt på havet lige hvor Mission og Pacific Beach mødes, og hvor du kan nyde en gåtur på boardwalken.

Catamaran Resort & Spa er omsluttet af palmer og store planter og har en tropisk stemning over sig. Dette udtryk går igen på mange af de 310 moderne værelser, der er indrettet med eksotiske print og farver med inspiration fra polynesisk stil. Hvert værelse er udstyret med moderne faciliteter såsom TV, Wi-Fi, værdiboks, mini-køleskab, samt strygejern og strygebræt. Badeværelserne er udstyret med hårtørrer, badekåber og en række af gratis toiletartikler. Værelserne har alle egen balkon eller terrasse, hvor det er skønt at slutte dagen i aftenbrisen fra Stillehavet.

På Catamaran Resort & Spa finder du et bredt udvalg af faciliteter og aktiviteter. Slap af i The Catamaran Spa, hvor der tilbydes en række luksuriøse behandlinger inspireret af traditionelle polynesiske ritualer. Du kan også tage en forfriskende dukkert i den udendørs pool eller nyde solen i resortets grønne områder eller på stranden. Uanset om du er til vandsport, cykelture eller fitnessfaciliteter, er der noget for enhver smag.

Tag på en kulinarisk rejse i Catamaran Resort & Spa’s restauranter. Forkæl dig selv med kystkøkkenet på Oceana Coastal Kitchen, hvor frisk fisk, skaldyr og lokale ingredienser er i fokus. For en mere afslappet spiseoplevelse kan du besøge Moray’s Lounge, hvor der serveres lækre cocktails og lette snacks med panoramisk udsigt over bugten.

Pris for opgradering fra Handlery Hotel, pr. nat:
Standard Room Pr. person fra:  800 kr.

Tower23

San Diego, Californien

Tower23 er et vidunderligt boutiquehotel beliggende midt i det livlige strandmiljø ved Pacific Beach. Inspireret af Californiens afslappende livsstil danner hotellet de ideelle rammer for et uforglemmeligt ophold ved havet.

Indretningen på Tower23’s værelser er lys og moderne. Alle værelser har en privat terrasse eller balkon, hvor du kan trække dig tilbage og slappe af. Udstyret med en række af faciliteter, herunder wi-fi, aircondition, minibar, værdiboks samt fjernsyn, vil du finde alt, hvad du behøver for et behageligt ophold. Badeværelserne har desuden badekåber, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Fra hotellet har du direkte adgang til stranden, hvor du kan hoppe en tur i bølgerne og mærke det varme sand mellem træerne. Ønsker du at udforske området, kan du med fordel udnytte hotellets placering til at tage på en cykeltur langs kysten, lære at surfe, eller tage på en spadseretur langs strandpromenaden og det livlige havnemiljø. Du kan også vælge at blive på Tower23 og nyde en forfriskende drink på hotellets fælles terrasse med den enestående udsigt over havet.

På Tower23 er der også mulighed for at forkæle dine smagsløg på den prisvindende restaurant, JRDN. Menuen er fyldt med friske og lokale råvarer, der danner grundlaget for innovative retter. Her kan du nyde den afslappende stemning sammen med den fantastiske udsigt over havet, mens hotellets dygtige kokke står for fremragende smagsoplevelser.

Pris for opgradering fra Handlery Hotel, pr. nat:
Spirit Pad Pr. person fra:  1.000 kr.

Hotel Abri San Francisco

San Francisco, Californien

Velkommen til det historiske og charmerende boutiquehotel fra 1907, Abri Hotel, der ligger blot få minutters gang fra Union Square. Med andre ord i hjertet af San Francisco. Her skal man blot træde udenfor lobbyen for at være omgivet af liv, butikker og restauranter.  Skal man prøve den populære kabelbane, Hyde-Powell linjen, så findes den ene vendeplads kun ca. 100 meter fra hotellet.

Hotellet blev moderniseret i 2015 og tilbyder i alt 91 stilfulde værelser med enkel og moderne indretning. Alle værelser tilbyder TV, kaffemaskine, skrivebord, værdiboks og eget badeværelse med hårtørrer, toiletartikler og badekåbe.

Blot få minutters gang fra hotellet findes små hyggelige caféer, der serverer morgenmad og sørger for at du er tanket godt op, inden dagens eventyr for alvor begynder. Det er en god mulighed for at komme ud og opleve den amerikanske kultur med morgenmad udenfor hjemmet. Og tænker du at dagen gerne må byde på lidt selvforkælelse, så kan en flaske bobler og en lille kurv arrangeres af hotellet.


Hotel Focus SFO

San Francisco, Californien

Hotel Focus SFO er et lufthavnshotel beliggende tæt på San Francisco International Airport, og herfra er der ikke mere end ca. 15 minutters kørsel til hjertet af San Francisco. Der er derfor rig mulighed for at tage et smut forbi centrum, hvis tiden tillader det.

Hotellet tilbyder gode opholdsrum og et dejligt udendørs område. Desuden tilbyder hotellet et lille fitness rum, så du kan holde dig i gang før eller efter din flyvning. Hotellets værelser er simpelt indrettet med faciliteter aircondition, TV, kaffe – og tefaciliteter, samt gratis Wi-Fi.

I det fælles opholdsrum kan du starte dagen med en kop kaffe og let kontinental morgenmad.

Når det kommer til aftensmad, findes flere restauranter og fastfoodkæder inden for overskuelig afstand fra hotellet.


Argonaut Hotel

San Francisco, Californien

Argonaut Hotel er smukt beliggende ved San Francisco-bugten blot få skridt fra havnefronten, hvorfra du har smuk udsigt til ikoniske Golden Gate Bridge.

Placeringen giver ikke kun en spektakulær udsigt over bugten, men også adgang til nogle af byens mest berømte attraktioner. Tag en spadseretur langs kajen til Fisherman’s Wharf, hvor du kan opleve den livlige atmosfære, de brølende søløver ved Pier 39 og forkæle dine smagsløg med lækker seafood på en af områdets mange spisesteder. Besøg også det charmerende Ghirardelli Square, hvor du både kan nyde lækre spisemuligheder og shopping.

Når sulten melder sig, behøver du ikke at lede længe. Hotellets egen restaurant, Blue Mermaid, tilbyder både morgen- og aftensmad tilberedt med friske lokale råvarer. Maden kan nydes til en betagende udsigt over bugten.

Efter en oplevelsesrig dag i San Francisco kan du slappe af og lade op på de komfortable værelser, som alle er stilfuldt indrettede og udstyret med moderne bekvemmeligheder. Værelserne inkluderer kaffe- og tefaciliteter, gratis Wi-Fi, TV og minibar. Hotellet tilbyder desuden daglig levering aviser, moderne fitnessfaciliteter, en times gratis cykeludlejning samt muligheden for at låne brætspil og legefaciliteter til børn.

Pris for opgradering fra Abri Hotel Union Square, pr. nat:
Courtyard Room Pr. person fra:  645 kr.

Beacon Grand Hotel

San Francisco, Californien

I hjertet af San Francisco ved Union Square finder du stilfulde og historiske Beacon Grand Hotel. Lige udenfor døren findes alt fra shopping, spisesteder, caféer, samt de smukke gamle kabelsporvogne Hyde-Powell og Hyde-Mason, der har vendestation forenden af gaden. Det er også ved Union Square, at du finder et af de populære Hop-On Hop-Off busstop, så beliggenheden bliver ikke meget bedre.

Allerede ved indgangen af hotellet inviteres du ind i en fortælling fra et stykke autentisk San Fran-style hotel fra 1928, der afsluttede en totalrenovering i 2022. Den autentiske stil er bevaret og sjælen mærkes i alt fra sildebensparketgulvene og de håndskårne trappeafsatser til stuklofterne.

Hotellets hjerte findes i den berømte lounge, hvor du træder ind i det smukkeste rum indrettet med møbler fra ”dengang” – blot i en nyere udgave. Farverige stofbeklædte loungemøbler med frynser og kvaster drager parallel til 30’ernes storhedstid. Men indretningen er én ting – udsigten er en anden. Loungen giver panoramiske udsigter til byen, og der findes ikke meget bedre steder at nyde en ”afternoon tea”, en cocktail eller deltage i vinsmagning.

Værelserne er indrettet i stilren boutique stil, hvor det oprindelige pompøse udtryk er foreviget i en nymoderne fortolkning i lyse farver. I forbindelse med hotellets renovering, fik hotellet produceret et specialdesignet San Francisco-tapet med byens ikoniske vartegn, der fuldender charmen i værelserne. Værelserne er indrettet med faciliteter som TV, Wi-Fi, mini-køleskab, te- og kaffemaskine, mørklægningsgardiner, samt eget badeværelse med et mindre udvalg af gratis toiletartikler.

Beacon Grand Hotel har desuden egen restaurant, der serverer alt fra velkendte amerikanske retter til osteanretninger. Start dagen med en skøn morgenmad, eller benyt den centrale beliggenhed til at undersøge områdets små spisesteder.

Pris for opgradering fra Abri Hotel Union Square, pr. nat:
Classic Room Pr. person fra:  100 kr.

Best Western Plus Santa Barbara

Santa Barbara, Californien

I et roligt område i charmerende Santa Barbara findes Best Western Plus Santa Barbara. Her er du ikke mere end et par kilometer fra ”downtown”, hvor de spansk-inspirerede huse skaber den hyggeligste oase for de små restauranter, caféer, gallerier og butikker som findes her.

Hotellet er opført i samme stil som et af byens karakteristiske huse – nemlig i spansk stil med lys facade med klatreplanter, der også pryder de hyggelige svalegange. Der findes desuden fitness, udendørs spabad og pool i haven, hvor det er skønt at svømme et par baner efterfulgt af en snack eller kaffe, der kan købes på stedet.

Hotellets 191 værelser er simpelt indrettet i lyse farver og med et strejf af romantiske detaljer i bl.a. lamper, puder og tapet, der skaber en rød tråd med hotellet samlede udtryk. Værelserne er udstyret med aircondition, gratis wi-fi, kaffemaskine, mini køleskab, TV, samt eget badeværelse med hårtørrer.

I forlængelse af hotellet findes det hyggelige sted, ”Live Oak Café”, der serverer morgen-, middag- og aftensmad (mod betaling) og ikke mindst snacks og drinks. Maden er frisklavet og gerne med råvarer fra lokale producenter – herunder lokalt fanget fisk og grøntsager.


Holiday Inn Express Springdale

Springdale, Utah

Midt i Utahs orangerøde natur og blot få kilometer fra indgangen til Zion Nationalpark, findes den hyggelige lodge, Holiday Inn Express Springdale. Lodgen ligger i hovedbyen, Springdale, der har beliggenhed i første parket til en af USA’s mest storslåede nationalparker, og her har du mulighed for at gøre lette indkøb eller besøge en af de små spisesteder og caféer, der ligger langs hovedvejen.

Den moderne lodge byder på i alt 117 værelser, der er indrettet i typisk, rustik lodgestil med træmøbler, gulvtæpper og hyggelig udsmykning fra den omkringliggende natur. Alle værelser er udstyret med faciliteter som TV, gratis WiFi, minikøleskab, mikrobølgeovn, kaffemaskine, aircondition, samt eget badeværelse med hårtørrer og et udvalg af gratis toiletartikler.

Lodgen tilbyder smukke udeområder, og skal du strække kroppen godt igennem ovenpå en dag i Zion, er en tur i den udendørs pool et oplagt valg (lukket i vinterhalvåret). Fra poolområdet har du udsigt til de omkringliggende bjerge, og du bør ikke snyde dig selv for en aftenstund i jacuzzien, mens stjernerne funkler over dig. Du kan også afslutte dagen med en forfriskning i det hyggelige loungeområde med bålfad, mens du fordøjer dagens indtryk.

I lokalområdet findes desuden mulighed for at leje mountainbikes og at afprøve zipline.

På lodgens spisested kan du starte dagen med en continental breakfast, der typisk består af brød, marmelade, yoghurt og kaffe.

Der er mulighed for at parkere på stedet (mod betaling).


The Lodge at Zion Country

Springdale, Utah

På kanten af Zion Nationalpark findes den lille by Springdale, der er smukt omkranset af bjerge i rødlige nuancer. Hotel La Quinta Inn & Suites by Wyndham at Zion/Springdale befinder sig midt i dette utrolige landskab, så her mærker man virkelig naturen på tæt hånd.

Hotellet er opført i typisk lodgestil og tilbyder 132 værelser. Værelserne er indrettet i moderne stil i varme og jordnære nuancer, der tilføjer opholdet en hyggelig stemning. Foruden skrivebord, TV, minikøleskab, mikrobølgeovn og kaffemaskine er der eget badeværelse med hårtørrer. Der er desuden aircondition og gratis wi-fi.

Hotellet har udendørs pool og boblebad, hvor du kan glæde dig til en udsigt af den mere særlige slags til Zion-områdets smukke bjergvægge. Poolen kan være lukket i perioder med sne.

Hotellet tilbyder gratis kontinental morgenmad. Ønsker du en mere fyldestgørende morgenmad, findes der flere muligheder for at besøge restaurant eller caféer i området.


Holiday Inn Washington Capitol – Natl Mall

Washington D.C., Maryland

I hjertet af Washington D.C. finder du hotel Holiday Inn Washington Capitol – Natl Mall. Hotellet har fantastisk beliggenhed i gåafstand til det store område, National Mall, hvor du finder de historiske bygninger og berømte attraktioner som Kongressen, Lincoln Memorial og et utal af museer som bl.a. Smithsonian National Air & Space Museum, der ligger blot 250 meter fra hotellet. Ønsker du at udforske byens øvrige områder er det nemt gjort fra det nærliggende metrostop, L’Enfant Plaza, der har forbindelse med både Washington D.C.s’ internationale lufthavn og byens populære attraktioner som Arlington Cemetery og Pentagon.

Hotellet er opført i enkel og moderne stil, og tilbyder foruden den gode beliggenhed en skøn tagterrasse med udsigt til Kongressen, U.S. Capitol. Den sæsonåbne tagterrasse byder ikke bare på god udsigt, men også en dejlig pool, der giver mulighed for et dejligt afbræk fra storbyen og ikke mindst at blive kølet ned i de varme sommermåneder.

Stedets værelser er simpelt indrettet og tilbyder faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, minikøleskab, aircondition, værdiboks og kaffemaskine. Du har desuden eget badeværelse med tilhørende gratis toiletartikler.

På hotellet finder du en Starbucks, så morgenkaffen og den lette sult kan stilles, inden dagens eventyr begynder. Der er desuden mulighed for at nyde en dejlig aftensmad på hotellets restaurant, der serverer velkendte amerikanske retter.


Yosemite View Lodge

El Portal, Yosemite Nationalpark

Lyden fra bjergvand, der risler ubesværet igennem landskabet, er ét af de første indtryk, der rammer dig på Yosemite View Lodge. Det er den i alt 233 km smukke Merced River, der løber lige ved siden af hotellet. Hotellet ligger i byen El Portal, blot 5 minutters kørsel fra indgangen til Yosemite National Park.

Hotellet er af ældre karakter, men er takket væk sin suveræne beliggenhed et førstevalg for mange, da udvalget af overnatningssteder i området er indskrænket. Værelserne er simpelt indrettet med gulvtæppe og med træmøbler i typisk lodge-stil. Alle er udstyret med TV, loftsfane, aircondition og eget badeværelse med gratis toiletartikler og hårtørrer. Desuden er alle værelser indrettet med et tekøkken med et par kogeblus, et lille køleskab, mikrobølgeovn, brødrister samt kaffemaskine. Det er muligt at tilkøbe wi-fi, men det er med meget begrænset forbindelse.

På hotellets område findes 2 restauranter, hvor du blandt andet kan købe morgenmad og aftensmad. Her serveres klassiske retter fra det amerikanske køkken, samt pizza til aften.

Yosemite View Lodge har både inden- og udendørs pool (indendørspool har begrænsede åbningstider), samt en udendørs spa. Forestil dig at hoppe i spabadet efter en aktiv dag i naturen, Merced River summer i baggrunden og nattehimlens stjerner lyser over dig. Det er en god måde at slutte dagen på.

Eller hvad med at prøve en ægte amerikansk natur-tradition: S’more. Køb en pose skumfiduser, samt kiks og rist dem over ilden ved et af de udendørs bålborde til udsigten af Sierra Nevada bjergkæden.

Hotellet råder desuden over fitnessrum, spillerum og en udendørs legeplads for de allermindste.

Pris for værelsesopgradering, pr. nat:
Fra Classic Mountain View til Deluxe River View Pr. person fra:  240 kr.

Tenaya Lodge

Yosemite, Fish Camp, Californien

Kendt for sin helt utrolige vilde natur med kaskadevandfald, kæmpetræer og imponerende bjergsider, er Yosemite et helt særligt sted. Cirka en times kørsel fra Yosemite-dalen, finder du Tenaya Lodge, der ligger smukt omgivet af skov.

På Tenaya Lodge er de i alt 302 værelser indrettet i varme nuancer og med brug af naturmaterialer, der skaber en hyggelig og hjemlig stemning. Hvert værelse er udstyret med moderne bekvemmeligheder som skrivebord, Wi-Fi adgang, minikøleskab, kaffemaskine, TV, værdiboks, strygejern og strygebræt, og aircondition.

Fra Tenaya Lodge er der rig mulighed for at udforske Yosemites vidunderlige natur. Du kan tage på guidede vandre- eller mountainbiketure eller udforske området på snesko, ski, skøjter eller snowboard i snesæsonen. Det nærliggende, Mariposa Grove, hjemsted for nogle af verdens mest imponerende Sequoiatræer, er helt sikkert også et besøg værd. Gå en tur gennem de majestætiske skove og lad dig forbløffe af træernes enorme størrelser og skønhed, der står som et vidnesbyrd om naturens storhed.

Tenaya Lodge er desuden ideelt for familier, da det er spækket med sjove aktiviteter året rundt. Fra børnevenlige udendørs legeområder til spændende guidede ture og workshops, er der noget for enhver smag og alder. På resortet kan du benytte de moderne fitness faciliteter, eller nyde godt af resortets lækre udendørs og indendørs poolområde. Efter en dag i naturen kan det varmt anbefales at booke en massage eller andre selvforkælende behandlinger i lodgens spa.

Spisemulighederne er også mange på Tenaya Lodge. Fra en 7-retters middag hos Embers til lækre hjemmelavede pizzaer på Timberloft Pizzeria og traditionel amerikansk barbecue på Gold Rush BBQ er der noget for enhver smag.

Pris for opgradering fra Yosemite View Lodge, pr. nat:
Cottage Room Pr. person fra:  500 kr.
Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14