TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 14 | Se åbningstider
ForsideRedwoods & Wine Country – dagstur inkl. transport

Redwoods & Wine Country – dagstur inkl. transport


Oplev verdens højeste træer i Muir Woods og smag på saften fra de californiske druer i Sonoma og Napa Valley.

Du bliver hentet i bus om morgenen på et centralt beliggende hotel i San Francisco (se specifikationer på din voucher), og forude venter en formiddag i Redwood Sequoia lundene i Muir Woods National Monument. Dimensionerne er slet ikke til at forstå, før man selv står foran ”kæmperne” og kigger op. Og der er langt op. Et af de højeste træer rækker hele 76 meter over jorden. Efter et besøg i skoven, går turen videre til det californiske ”Wine Country” – et sandt paradis for vinentusiaster.

Smagen af et godt glas californisk vin tages til nye højder, når den nydes i omgivelserne, hvor den er plukket og produceret, og i dag skal du besøge 2 vingårde. Først gøres stop i Sonoma, hvor du kan nyde en frokost ved det historiske Sonoma Plaza. Et område med små hyggelige caféer, restauranter og delikatesseforretninger til enhver livsnyders glæde. Turen fortsætter i roligt tempo til Napa Valley, hvor du kan se frem til en afslappende eftermiddag i druernes tegn.

Du vender retur til Downtown San Francisco ved aftenstid, hvor du passende kan gå på udkig efter en restaurant, hvis du har lyst.

Vi anbefaler, at du booker tilkøbsture i forbindelse med bestilling af din rejse.

Varighed: ca. 10 timer.

Husk at medbringe: gyldigt ID med foto

Turen inkluderer: Afhentning og aflevering ved centralt beliggende hotel i Downtown San Francisco, Vinsmagninger ved i alt 3 stop i henholdsvis Sonoma & Napa Valley, lokal guide, skatter og afgifter.

Turen inkluderer ikke: frokost ved Sonoma Plaza, Muir Woods indgangsbillet (ca. USD 15), eventuelle drikkepenge.

Børn er velkomne, men venligst bemærk at aldersgrænsen for indtagelse af alkohol er 21 år i USA.

Pris:
Pr. person fra:  1.725 kr.
Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14