Hollywood, Beverly Hills & kendissernes nabolag
Tilbring et par spændende timer i kendissernes tegn på denne guidede tur i Hollywood og Beverly Hills. Læn dig tilbage i sædet i den åbne minibus og sug indtrykkene til dig, når du sammen med de øvrige deltagere kører forbi alt fra shoppinggaden Rodeo Drive til det stjernespækkede fortov Walk of Fame og fødested for L.A.’s musikscene på The Sunset Strip. Her kommer du bl.a. forbi den berømte natklub, Whisky a Go Go, der har huset store kunstnere som Led Zeppelin, Jimi Hendrix og the Doors.
Glæd dig også til en smuk tur i højderne i Hollywood-bjergene, hvor turen går via den berømte vej Mulholland Drive, der giver panoramiske udsigter over downtown L.A., Griffith Observatory, Universal og Warner Bros studierne og ikke mindst Hollywood-skiltet.
Undervejs bliver du underholdt med historier fra det glamourøse Hollywood, der for alvor kom på landkortet med filmindustriens opblomstring i starten af 1900-tallet. Måske du er heldig at spotte en kendis, når du kommer forbi nogle af de store berømtheders huse.
Vi anbefaler, at du booker tilkøbsture i forbindelse med bestilling af din rejse.
Varighed: ca. 2 timer
Turen inkluderer: Guide (engelsktalende), transport i åben minibus
Turen inkluderer ikke: drikkepenge, transport til/fra mødested, udgifter til parkering.
Godt at vide: Ankom til mødestedet 30 min før turens afgang* (mødested og turens afgangstid fremgår på din voucher). Du kan parkere i det nærliggende center, Ovation Hollywood (mod betaling). Sørg altid for at lægge en tidsmæssig buffer ind i din planlægning, når du kører i Los Angeles, da der kan forekomme meget forsinkelse pga. trafik.
*Dette er vejledende – opdateret information findes på din voucher.
Pr. person fra: 500 kr. |