På kanten af et frodigt klippelandskab ligger det smukke Santhiya Koh Phangan Resort. Resortet er som skåret ind i klippen og blender smukt ind i den omkringliggende natur. Det ligger på den nordøstlige side af Koh Phangan i en bugt med flere dejlige strande.
Med en beliggenhed i højderne, kommer der også enestående udsigter. Og det er præcis, hvad der møder dig rundt om ethvert hjørne, hvor der er udsigt til bugten, grønklædte bjerge og frodig vegetation. Men herlighederne stopper ikke her. Santhiya er et sandt stykke thailandsk kultur, der har gjort sit indtog i resortets arkitektur. Sirligt udskårne træflader, -facader og -møblementer står som smuk kulisse for den oplevelse, der rent faktisk er at være her.
Fortvivl ej når bakkerne på resortets 18 hektar skal besejres – her kan du blot hoppe på en servicebil, der kan fragte dig rundt i alle døgnets timer, hvis ikke du ønsker at gå.
Heller ikke på resortets 99 værelser er der tvivl om, at man er i Thailand. Teaktræ med udskæringer går igen i møblement og vægbeklædning og fortsætter ud på den hyggelige veranda. Fælles for alle værelser er, at de har både wi-fi, aircondition, minibar, værdiboks, kaffe og tefaciliteter og gratis mineralvand på flaske. Badeværelserne er udstyret med både bruser og badekar, hårtørrer, badekåbe, slippers og toiletartikler.
Dagene på resortet kan byde på både dase-tid ved en af de to pools, selvforkælelse i Ayuvana Spa, fitness eller måske en strandtur. I den ene pool findes en sjov detalje, hvor du kan ligge i små fastgjorte piskerisbåde og bare nyde udsigten. Desuden kan du glæde dig til måltiderne, hvor friske thailandske og internationale retter er på menuen, og som tilberedes med råvarer fra resortets egen køkkenhave og den friskfangede fisk er leveret af lokale.
Supreme Deluxe Room | Pr. person fra: 180 kr. |
Supreme Deluxe Pool Access | Pr. person fra: 285 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.