Riverhouse Resort er et charmerende resort beliggende ved bredden af Yuam-floden med udsigt til de omkringliggende bjerge i den lille by Mae Sariang. I gåafstand fra resortet finder du små familiedrevne butikker, gode lokale spisesteder, hyggelige barer og fine templer.
Resortet har 42 komfortable værelser, som er indrettet i traditionel thailandsk stil med teaktræmøbler. De er alle indrettet med behagelige senge, aircondition, wi-fi, værdiboks, elkedel til te og kaffe samt garderobeskab og skrivebord. Badeværelset er fint og enkelt med bruser og toiletartikler. Fra din balkon kan du sidde med en kop kaffe og nyde roen og udsigten over den velplejede have og Yuam-floden, mens resortets havemand er i gang med at vande havens planter.
Resortet har egen restaurant, og her serveres lokale retter tilberedt med friske råvarer fra området, som du kan nyde med udsigt over floden.
Efter en dag med opdagelser kan du hoppe i badetøjet og nyde en forfriskende dukkert i den udendørs swimmingpool.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.