TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideRiver Kwai Jungle Rafts

River Kwai Jungle Rafts

River Kwai

Det unikke River Kwai Jungle Rafts er et flotel – et hotel bygget på en tømmerflåde – der flytter på din opfattelse af luksus. Flotellet ligger fast forankret på floden Kwai med en gangbro ind til bredden.

I baglandet i kort afstand fra flotellet ligger en etnisk Mon-landsby, som du kan besøge. Mon-folket stammer oprindelig fra Myanmar, og du har mulighed for at opleve deres kultur og traditioner tæt på. Mange mon-mænd arbejder som mahout’er, og derfor finder du også elefanter i landsbyen.

Flotellet har to sektioner med i alt 100 bambushytter. Værelserne er enkelt indrettet med komfortable senge og myggenet, håndholdt vifte, lommelygte, make- up bord, mineralvand på flaske samt redningsvest. Værelserne har ingen elektricitet og derfor heller ingen minibar eller wi-fi. På din private veranda kan du slappe af i en hængekøje, mens du nyder udsigten over den stille flod med kæmpestore bambus på bredden og vilde orkidéer i træernes grene. Du kan også tage en forfriskende dukkert direkte fra verandaen eller sejle i kano. Hvert værelse har desuden eget badeværelse med toilet, toiletartikler og koldt vand i bruseren.

Når den tropiske nats fløjlsmørke sænker sig, bliver lydene magiske og den romantiske stemning sætter ind. Cikaderne sætter i gang, Mon-folket spiller musik et sted i landsbyen, og vandet klukker under flotellet, der udelukkende oplyses af olielamper.

Maden serveres som lækre thailandske retter i en hyggelig, åben restaurant med udsigt over floden. Når mørket falder på, bliver stedet oplyst af lanterner, hvilket giver en magisk stemning.

Et ophold på River Kwai Jungle Rafts er en oplevelse for livet!

Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14