TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsidePanviman Resort Koh Phangan

Panviman Resort Koh Phangan

Koh Phangan

Panviman Resort Koh Phangan ligger som en skjult perle i et roligt område ved den uspolerede strand Thong Nai Pan på den nordøstlige side af Koh Phangan. Thong Nai Pan-stranden ligger i en smuk bugt omgivet af klipper og frodig, tropisk vegetation.

Resortet ligger højt og i flere niveauer op ad de grønklædte klipper, og man får et flot udsyn over bugtens glinsende vand.  Bliver benene for tunge, kan du benytte dig af resortets golfvogne, der kan fragte dig omkring.

Læg dig ved kanten af infinity-poolen og lad dig forføre af den fuldstændig bjergtagende udsigt over bugten, mens den totale ro omslutter dig. Og hvis du skal tage selvforkælelsen til nye højder, skal du overveje at besøge hotellets spa og købe en ”spa buffet”, hvor alle spændinger masseres godt igennem fordelt over flere dage.

Panviman har i alt 91 flotte og stilfulde værelser med mørke træmøbler og lyse vægge. Værelserne har alle wi-fi, aircondition, minibar, kaffe- og tefaciliteter, TV, værdiboks, og så har du mulighed for at vælge din egen hovedpude. Badeværelset har både bruser og badekar samt hårtørrer, badekåbe, slippers og toiletartikler. Der er endda sørget for strandsandaler, -taske og -håndklæder. Glæd dig til at afslutte en skøn dag på den hyggelige balkon, mens roen stille falder på.

Morgenmad nydes i Pan Sea-restauranten, som tilbyder en storslået panoramaudsigt over havet. Frokost og aftensmad serveres i Stone Beach-restauranten, der ligger direkte på stranden. Her findes thailandske og internationale retter samt BBQ. Der er desuden musik og live show.

Pris for opgradering fra Maehaad Bay Resort, pr. nat:
Superior Room Pr. person fra:  150 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14