På det charmerende økoresort, Our Jungle Camp, kommer du tæt på den fantastiske natur, der omkranser Khao Sok.
Lodgen ligger tæt på selve Sok floden og er omgivet af regnskov. Hele resortet er bygget af naturmaterialer og er designet til at passe ind i den omkringliggende natur. I det hele taget er bæredygtighed tænkt ind mange steder. Man opfodres f.eks. som gæst til selv at tage sin egen vandflaske med, som man kan fylde med renset vand for at minimere brugen af plastik.
Maden i resortets restaurant er økologisk og kommer i videst muligt omfang fra egen produktion.
Stedet er særdeles velegnet til både børn og voksne.
Her er et hav af forskellige aktiviteter og flere forskellige indkvarteringsmuligheder.
De 20 værelser er alle simple, men hyggeligt indrettet. Nogle af værelserne ligger nede ved jorden, mens andre er bygget på pæle mellem trætoppene. Alle værelser har eget bad og egen balkon eller terrasse. Du må leve uden TV på værelset – til gengæld får du den mest fantastiske natur lige udenfor døren. Har du brug for at høre nyt fra omverdenen kan du dog gratis benytte resortets Wi-Fi. Af miljøhensyn er her ingen aircondition, men alle værelser er udstyret med en loftvifte til de varme nætter. Du falder i søvn godt beskyttet af myggenettet, mens du lytter til kakofonien fra den omkringliggende jungle.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.