Ved bredden af Mae Rampan-kanalen i skønne omgivelser ligger Legendha Sukhothai Resort. Kun en kort gåtur herfra finder du tilmed det gamle elefanttempel Wat Chang Lom og Sukhothai Historical Park.
Resortet er bygget som en traditionel landsby og oser af hygge. Her er i alt 62 værelser indrettet i klassisk thailandsk stil med mørke teaktræmøbler og farverige vægge og tekstiler. Samtlige værelser har wi-fi, aircondition, minibar, mineralvand på flaske, kaffe/te faciliteter, tv, telefon samt paraply. Badeværelset er udstyret med hårtørrer og toiletartikler. Fra balkonen kan du nyde udsigten til enten haven eller kanalen.
Efter en dag i Sukhothai Historical Park kan du slænge dig på en liggestol og tage en dukkert i poolen, der også tæller børnepool. Eller måske frister en traditionel thailandsk massage?
Resortets restaurant, Nam Khang Restaurant, ligger med en smuk udsigt over kanalen og har åbent morgen, middag og aften.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.