TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHoliday Ao Nang Beach Resort

Holiday Ao Nang Beach Resort

Krabi

Holiday Ao Nang Beach Resort har fokus på både par og familier. Det ligger i rolige omgivelser og byder på et tropisk hotelmiljø med flotte, frodige haver og rigtig gode faciliteter.

Med sin gode placering få skridt fra den rolige strand Nopphara Thara har du mulighed for at nyde dagen ved stranden og den smukke solnedgang over Andamanhavet. Samtidig kan du hurtigt nå Ao Nangs mere pulserende centrum på gåben.

Holiday Ao Nang Beach Resort byder på 173 velindrettede og rummelige værelser med bekvemmelige faciliteter som aircondition, Wi-Fi adgang, tv, minibar, værdiboks samt elkedel til te og kaffe. På badeværelset finder du både badekåbe, hårtørrer og et udvalg af gratis toiletartikler.

Resortet byder på flere dejlige poolområder. Her kan du nyde solen og tage en forfriskende dukkert i den tropiske varme. Samtidig har børnene mulighed for at boltre sig i de forskellige børnepools med tilhørende vandrutsjebaner.

Ønsker du at være aktiv under dit ophold, tilbyder hotellet gode fitnessfaciliteter, mens børnene kan få nye venner i hotellets børneklub.

Resortets tre restauranter har hvert deres fokusområde med både retter fra det thailandske og indiske køkken samt internationale favoritter. Trænger du til en drink i løbet af dagen, tilbyder de to poolbarer alt fra farverige drinks og cocktails til kolde vand og is – alt sammen for at slukke tørsten i den tropiske varme.

Tag børnene i hånden og brug dine dage i Krabi på det familievenlige Holiday Ao Nang Beach Resort.

Pris for opgradering fra Tup Kaek Sunset Beach Resort, pr. nat:
Family Garden View Pr. person fra:  150 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14