TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideAonang Princeville Resort & Spa

Aonang Princeville Resort & Spa

Krabi

Aonang Princeville Resort & Spa ligger som en rolig, grøn oase langs den livlige strandpromenade og hovedgade, der bugner af butikker og restauranter.

Stranden ligger blot et stenkast væk og her kan du opleve de mange longtail både sejle i pendulfart mellem Aonang og Railey. Fra stranden er der en flot udsigt over Andamanhavet og de lodrette kalkstensbjerge.

Resortet har 50 rummelige værelser der er traditionelt indrettet. Alle værelser er udstyret med gratis wi-fi, aircondition, sikkerhedsboks, minibar, kaffe- og tefaciliteter, strygejern- og bræt, TV, telefon, skrivebord, hårtørrer samt badeværelse med separat bad og brus. Fra balkonen er der udsigt til den tropiske have.

Omkring den tropiske have ligger swimmingpoolen og børnepoolen, hvor der også findes solvogne.

Trænger du til forkælelse kan du booke tid i resortets spaafdeling til en dejlig afslappende massage.

Resortet har desuden café og restaurant, hvor der serveres thailandske og internationale retter.

Afslut din dag med en spadseretur langs stranden for at fange den storslåede solnedgang.

Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14