TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideUforglemmeligt besøg til elefanthjemmet Following Giants

Uforglemmeligt besøg til elefanthjemmet Following Giants


Mød elefanterne Jahn og Mae Thongsuk.

Begge elefanter er vokset op i en elefantlejr og har arbejdet i Koh Lantas skov- og underholdningsindustri. I 2017 besluttede ejeren, Charae “Ray” Sangkaow, at omdanne elefantlejren til et autentisk, bæredygtigt og elefantvenligt sted. Derfor fik han hjælp af World Animal Protection til at opnå sin drøm om at skabe et så naturligt og trygt fristed for elefanterne som overhovedet muligt. Jahn og Mae Thongsuk har dermed givet deres sidste ridetur og løftet deres sidste træstamme. Following Giant samarbejder stadig aktivt med World Animal Protection ifht. træning, udvikling og forbedring af elefanternes velfærd og omgivelser.

Following Giants er 100% elefantvenlig, hvilket bl.a. betyder, at du som besøgende iagttager elefanterne på afstand, mens de frit går rundt og gladeligt viser vejen i deres naturlige miljø. Ved at iagttage elefanterne på afstand og ved at lade elefanterne føre an, giver du dem frihed til at opføre sig som elefanter.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til den sydlige del af Koh Lanta til Following Giants. Dagen starter med en introduktion til selve projektet og her møder du din guide og ejeren Ray. Herefter vil din guide gennemgå stedets sikkerhedsprocedure og du får udleveret et par gummistøvler. Du følger med guiden ind i junglen, hvor du kan opleve elefanterne græsse, socialisere, bade og sågar mudderbade – noget de elsker på varme dage! Du lærer om elefanters meget forskellige personligheder og individuelle barske historier. Guiden vil også fortælle om junglens generelle dyreliv, træer og urter og hvordan disse bruges som medicin til både elefanter og mennesker.

Turen slutter ved observationsdækket, hvor en sjov og anderledes aktivitet venter. Du skal rulle kugler ud af ler, elefantgødning og frø. Fra dækket kan du skyde dine ”frøkugler” afsted ved hjælp af en slangebøsse og et par måneder senere vil disse spire og blive til elefantmad.

Derefter er det blevet tid til frokost. Der venter en lækker vegetarisk buffet, som er inkluderet i prisen.

Til slut vil guiden svare på eventuelle spørgsmål og gøre dig klogere på den asiatiske elefant.

En fantastisk dag hos de tre glade elefanter er nu slut, og du bliver kørt tilbage til hotellet, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Varighed: ca. 4-5 timer

Fotos: Following Giants og World Animal Protection

Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  985 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14