TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideStreetfood, Phuket Old Town og solnedgang fra Khao Rang Hill

Streetfood, Phuket Old Town og solnedgang fra Khao Rang Hill


Tag med på denne kulinarisk rejse gennem Phukets madgader og smag på forskellige delikatesser fra det sydlige Thailand. Få samtidig en forståelse for den kinesiske indflydelse på Phuket og nyd solnedgangen fra øens nok mest populære udsigtspunkt.

Du bliver hentet på hotellet af en guide og en chauffør. Første stop er hos en donationsbaseret barbershop, hvor de lokale regelmæssigt kommer og får trimmet lokkerne, mens de diskuterer stort og småt – få selv en hurtig trimning, hvis du har lyst! Dernæst lægger du vejen forbi det fine og farverige thai-kinesiske tempel Kio Thian Keng Saphan Hin Shrine. Du hører om templets historie, dets betydning for lokalbefolkningen og dets rolle under den årlige Vegetarian Festival.

Er maven så småt ved at knurre? Turen går videre til det første ”mad-stop”, hvor du smager ”khanom chin”, som er friske, tynde risnudler og en absolut must-try ret, når du er i Sydthailand. De lokale nyder at spise denne ret med en karrypasta efter eget valg. Top den med friske krydderier og grøntsager. Det er helt op til dig, hvad du ønsker at putte i og hvor stærk, du ønsker den.

Med fyldte maver, går turen nu til Phukets berømte udsigtspunkt Khao Rang Hills for at nyde den storslåede udsigt over Phuket ved solnedgang.

Du besøger herefter Phuket Old Town for at smage den populære isdessert ”oh aew”, en lokal specialitet på Phuket, hvor hovedingrediensen er en gelé lavet af frø fra o-aew-planten. Slentr herefter langs Thalang Road, hvor du kan beundre de smukke, farverige huse og udforske de mange hyggelige butikker.

Afslut aftenen på det travle natmarked, hvor du kan nyde lokale lækkerier til lyden af levende musik.

Varighed: ca. 5 timer

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  515 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14