Hong Island med speedbåd
Du bliver hentet på hotellet og kørt til molen, hvor en speedbåd venter på at sejle dig til Hong Island, der ligger mellem Krabi og Koh Yao Noi. Øen er en del af Than Bok Khorani Nationalpark og kendt for sin betagende skønhed. Hong Island består af to billedskønne strande med fint, hvidt sand og krystalklart vand, som er omgivet af dramatiske kalkstensklipper. Perfekt til afslapning og svømmeture. Resten af øen er dækket af frodig jungle, hvor forskellige plante- og dyrearter trives. Midt på øen finder du øens trækplaster; en spektakulær azurblå lagune som kun kan nås med båd via en smal passage.
Når du ankommer til Hong Island, er der tid til at slappe af på den ene af øens eksotiske strande, som indbyder til både solbadning og svømmeture. Bag stranden løber en 800 meter lang sti, som giver dig mulighed for at udforske øens indre med dyreliv og smuk natur med bl.a. de betydningsfulde banyan-træer, som spiller en central rolle i buddhismen. Inden du forlader Hong Island skal du naturligvis besøge øens berømte lagune. Her er virkelig smukt, og så minder det lidt om Maya Bay på Phi Phi Leh.
På vej tilbage til Krabi besøger du øen Pak Bia Island, som er et roligt sted at slappe af og snorkle, og naturen er smuk og uspoleret. Beliggenheden tæt på Phang Nga-bugten gør vandet omkring øen mere smaragdgrønt end turkis og sandet er mere gyldent end hvidt.
En sandbanke forbinder Pak Bia Island med øen Lao Lading Island, også kendt som Paradisøen, som er turen sidste stop. Stranden er opdelt; i den ene ende kan du svømme og snorkle blandt de farverige, tropiske fisk og i den anden ende er bådene fint parkeret i sandet. Fra stranden har du en fabelagtig udsigt til de bombastiske kalkstensklipper.
Efter en dejlig dag sejles du tilbage til Krabi, hvor du køres retur til dit hotel.
Varighed: ca. 7 timer
Denne tur kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.
Pr. person fra: 515 kr. |