Slut Sydafrika-rejsen af med manér på det 5-stjernede Erinvale Hotel & Spa. Hygge, charme og eksklusivitet forenes på fineste vin på Erinvale!
Hotellet ligger smukt omgivet af Hottentot Holland-bjergene godt 45 minutters kørsel fra Cape Town og byder gode muligheder for afslapning, god mad og spabehandlinger På den anden side af vejen ligger nabo-vingården, Vergelegen, hvor du kan deltage i vinsmagninger, tage på guidede rundvisninger i haven eller høre om stedets mange bæredygtighedsprojekter.
Erinvale støtter ECHO, (Erinvale Care and help Organisation), hvor man bl.a. arbejder med at hjælpe mindre bemidlede familier i lokalområdet. Skoleelever kan søge om stipendier fra organisationen, der er støtte til lokale sportsbegivenheder, mulighed for ekstra lektiehjælp, der er oprettet et suppekøkken osv.
På Erinvale er der 56 værelser i forskellige størrelser, som alle er smukt og hyggeligt indrettet med bløde tæpper på gulvene, lækre produkter på badeværelset, Nespresso-maskine, badetøfler og gratis Wi-Fi.
Du befinder dig i vinlandet, så de tre restauranter på hotellet byder naturligvis på overdådige menukort – og her er noget for enhver smag.
Forkæl dig selv i spaen, læs en god bog i skyggen ved en af poolene eller besøg vingården lige overfor, hvor du også finder flere restauranter og naturligvis mulighed for (flere) vinsmagninger.
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.