TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideRiver-safari på Zambezi-floden

River-safari på Zambezi-floden


Vores partner i Zambia er blandt de få selskaber, der har tilladelse til at sejle på den del af Zambezi-floden, man kalder ”Lower Zambezi” – dvs. den del af floden, som er tættest på Victoria Falls. Med specialdesignede både er det muligt at sejle helt hen til de små øer, som ligger ovenover vandfaldet og få et godt udsyn til ”Røgen, der tordner” og de mange regnbuer, som vanddråberne laver på himlen.

Indimellem kan du være heldig at se flodheste ligge i vandet og mest af alt selv ligne små øer, eller måske en elefant, som er kommet ned til flodbredden for at bade. Fuglene er som altid draget af vandet. De sidder på grenene, som rækker ud over vandet, og holder udkig efter insekter, mens krokodillerne ligger i skjul og varmer sig i solens stråler.

Der er flod-safari flere gange om dagen, men vi kan varmt anbefale en sejltur i solnedgangen, hvor der serveres en solnedgangsdrink ombord på båden.

Turen varer ca. to timer.

Turen gennemføres ved min. 2 personer.

Pris:
Pr. person fra:  1.075 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14