TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideLe Grand

Le Grand

Galle

Det luksuriøse hotel Le Grand har en skøn beliggenhed i hjertet af Galle by på en klippe med udsigt over det glitrende Indiske Ocean og det historiske Galle Fort.

Det er moderne indrettet i rolige nuancer og der er en fin, rød tråd gennem hele hotellet.

Le Grand består af 57 rummelige og lækre værelser, der er indrettet med et strejf af naturen i form af gedigent træhåndværk, der giver værelserne et flot og rustikt look. Alle værelser vender ud mod havet, dog har deluxe værelserne udsigt til poolområdet, mens de andre værelser har udsigt til de høje svajende palmer og det beroligende hav.

Samtlige værelser er udstyret med wi-fi, aircondition, loftvifte, sikkerhedsboks, minibar, gratis vand på flaske, tv, telefon, strygejern/strygebræt og elkedel så du om morgenen kan lave dig en kop dampende srilankansk te, som du kan nyde på din private balkon eller terrasse. Værelserne har desuden siddeområde og skrivebord og så er der en suite badeværelse med bruser og/eller badekar, gratis toiletartikler, badekåbe, slippers og hårtørrer.

I haven finder du hotellets dejlige infinity pool med tilhørende liggestole og parasoller. Her kan du nyde en kold drink fra baren Dip, mens du slapper af til lyden af bølgerne, der stille slår ind mod land.

Efter en dag med oplevelser kan du besøge hotellets wellness faciliteter med damp- og saunarum samt forskellige balinesiske behandlinger.

Til dig der gerne vil holde formen ved lige under din ferie, har hotellet også fitnessrum med personlig træner til rådighed.

Blue og Taste er navnene på hotellets smukt dekorerede restauranter, hvor du for alvor kommer til at forkæle dine smagsløg. Den eksklusive restaurant Blue byder på udsøgte fisk- og skaldyrsretter, mens Taste serverer internationale specialiteter og lokale delikatesser i en mere afslappet atmosfære.

Hvis du, som os, heller ikke kan få nok af solnedgange kan du nyde et glas vin på Taste’s terrasse og se solen farve himlen i de flotteste, varme farver, inden den forsvinder ude i horisonten.

Pris for opgradering fra Parawa House, pr. nat:
Deluxe room Pr. person fra:  705 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14