TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideHotel Hikka Tranz by Cinnamon

Hotel Hikka Tranz by Cinnamon

Hikkaduwa

Hikka Tranz har en enestående beliggenhed på Sri Lankas smukke sydkyst med udsigt over Hikkaduwa Beach og Turtle Beach, hvor du kan opleve havskildpadder og snorkle blandt farverige fisk.

Hotellets 150 værelser er rustikt indrettet med klinkegulv, traditionelle mørke træmøbler og farverige tekstiler. De er alle udstyret med aircondition, wi-fi, loftsvifte, værdiboks, minibar, telefon, tv, elkedel til te og kaffe samt badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

Hvert værelse har balkon, der vender ud mod haven og det bølgende hav, hvor høje slanke palmer vajer i vinden. Her er komfortable siddemøbler, hvor du kan sidde og nyde din morgenkaffe eller en god bog til lyden af bølgerne.

I haven finder du hotellets dejlige swimmingpool inkl. børnepool samt poolbaren Tranzfuse, hvor du kan bestille drikkevarer og lette retter.

Hikka Tranz har også to restauranter. Hovedrestauranten, Tranzfusion, har åbent dagen lang og tilbyder både buffet og a la carte bestående af srilankanske og vestlige retter, mens aftenrestauranten, Crab Shack, serverer lækre fisk og skaldyrsretter. Ønsker du at spise ude, ligger der flere gode restauranter i nærheden.

Hotellet har desuden eget fitness- og dykkercenter samt spaafdeling, hvor du kan koble af og forkæle dig selv medmassage og forskellige ansigtsbehandlinger.

Når dagen er ved at gå på hæld, kan du nyde den flotte solnedgang fra din balkon med et glas vin eller en cocktail fra baren Tropiz @ Tranz.

Pris for ekstra nat:
Superior Room Pr. person fra:  800 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14