Snorkeltur ved Pigeon Island
Efter en masse fantastiske oplevelser på land er du måske klar til at opleve, hvad Sri Lanka har at byde på under havoverfladen?
Din guide henter dig på hotellet og kører dig til Nilaveli Beach, der ligger nord for Uppuveli Beach. Her venter en speedbåd på at sejle dig ud til klippeøen Pigeon Island, der er kendt for at være det bedste sted at snorke i Sri Lanka. Den lille populære ø ligger blot 1 km fra kysten og sejlturen varer derfor ikke længe. Ombord får du udleveret svømmefødder, snorkel og maske og en guide vil gennemgå turens program. I løbet af de næste timer kan du udforske Pigeon Island både til vands og til lands, og du finder ud af hvorfor, Pigeon Island har fået sit navn.
Pigeon Island blev i 2003 udnævnt til nationalpark og byder på smukke koralrev, hvide strande og krystalblåt vand. Under havets overflade venter et spændende dyreliv med 178 tropiske fiskearter, sorttippede revhajer samt havskildpadder herunder karetteskildpadden, suppeskildpadden og den olivenfarvet ridleyskildpadde.
Efter en dejlig dag sejles du tilbage til Nilaveli, og du bliver kørt retur til dit hotel.
Varighed: ca. 3 timer.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestillingen af rejsen.
Pr. person fra: 740 kr. |