TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideI varmluftballon over Den Kulturelle Trekant

I varmluftballon over Den Kulturelle Trekant


Du bliver hentet meget tidlig morgen, så du er ved opstigningsstedet i Kandalama nær Dambulla omkring kl. 5.30. Ballonen bliver fyldt med varm luft og rejser sig stille mod himlen, mens teamet giver en sikkerhedsbriefing.

Du er nu klar til at gå ombord og stige til vejrs sammen med solen, der farver landskabet i de flotteste, varme farver. Luften er stadig kølig og vinden rolig.

I den ene retning kan du se den store, gyldne Buddha ved Dambulla-templet og i den anden retning den imponerende løveklippe i Sigiriya. Vinden bestemmer herefter, hvorhen varmluftballonen bevæger sig hen. Ofte skifter vindretningen efter højden, så den erfarne pilot har dog også noget at skulle have sagt.

Du svæver lydløst hen over Den Gyldne Trekant i 300-600 meters højde. Kun lyden af brænderen bryder af og til stilheden. Området er spækket med smuk natur, Unesco-attraktioner i alle retninger og små lokale landsbyer, hvor beboere, i alle aldre, råber godmorgen og vinker. Måske er du heldig også at se elefanter eller andre vilde dyr, der slentrer afsted i det betagende landskab.

Når du efter ca. 1 time lander sikkert på jorden, står teamet klar med champagne, juice, vand og frisk frugt.

Kan dagen starte meget bedre?

Du bliver kørt retur til dit hotel, hvor morgenmaden venter.

Generelt information:

– Turen er mulig fra november til april

– Ombord er der plads til op til 16 personer

– Du skal oplyse din vægt ved bestilling

– Vi anbefaler, at du medbringer en varm trøje og lukkede sko

– Turen er ikke mulig for børn under 7 år. Kurven er 120 cm høj, så børn skal samtidig være høje nok til at kunne se og nyde udsigten, da det ikke er tilladt at løfte dem op

– Piloten, Justin, har fløjet varmluftballon i Sri Lanka siden 2006. Han har fløjet i mere end 42 lande og har i alt 40 års erfaring

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestillingen af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  2.580 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14