TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideHval- og delfinsafari ved Trincomalee (maj til oktober)

Hval- og delfinsafari ved Trincomalee (maj til oktober)


Tidlig morgen bliver du hentet på hotellet og kørt til Trincomalee Havn. Her venter en båd på at sejle dig ud i bølgen blå for at spotte hvaler og delfiner, som bedst kan opleves i perioden maj til oktober, hvor juli siges at være den allerbedste måned.

Ombord på båden får du udleveret redningsvest og får serveret en morgenmadspakke, som kan nydes undervejs.

De næste timer sejler du rundt i de mørkeblå bølger for at spotte havets kæmper. Der er mulighed for at opleve både blåhvaler, bardehvaler, kaskelothvaler samt forskellige delfinarter, som ofte svømmer legesyge rundt i havet.

Kaptajnen og besætningen kender området rigtig godt og ved oftest, hvor hvalerne færdes. Hold godt øje med de store sprøjt, og måske er du heldig at opleve et ægte hvalspring, så husk kamera og kikkert!

Vi anbefaler, at du tager søsygemedicin, inden turen, hvis du ikke er søstærk.

Varighed: ca. 4 timer

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestillingen af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  610 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14