TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideBådsafari, cykeltur og madlavningskursus

Bådsafari, cykeltur og madlavningskursus


Du bliver hentet på hotellet og kørt til Mahamodara, som er startstedet for dagens udflugt. Her går du ombord i en lille båd, der sejler dig op ad den menneskeskabte kanal Kepu Ela. Denne blev lavet under det hollandske styre for at fragte varer som bl.a. peber og kanel fra landsbyerne indtil Galle. Med på turen er en lokal guide, som vil hjælpe dig med at spotte det rige fugleliv langs floden.

Båden ligger til kaj ved den lille charmerende landsby Wakwella. Her besøger du det lokale kokosskalværksted og oplever, hvordan kokosskaller bruges til at lave forskellige husholdningsredskaber.

Herefter får du udleveret en cykel, for du skal på en dejlig cykeltur gennem landsbyen. Ruten er flad, så de fleste kan være med. Cykelturen giver et godt indblik i, hvordan livet leves i en traditionel srilankansk landsby. På turen cykler du bl.a. forbi jungle, rismarker og traditionelle huse. Du gør stop ved en lille butik, hvor du køber grøntsager, som skal bruges til dagens frokost.

Fremme ved en traditionel hytte venter et spændende madlavningskursus, som med garanti vil få mundvandet til at løbe. Undervejs fortæller værten om traditionelle madlavningsteknikker, grøntsager, frugter og duftende krydderier.

Udflugten slutter med en dejlig frokost. Du bliver herefter kørt tilbage til hotellet.

Varighed: ca. 3 timer

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestillingen af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  740 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14