TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Roadtrip i Australien

Australien er et land fyldt med spektakulære seværdigheder og sceniske landskaber.

Vil du gerne udnytte hver en dyrebar time af din drømmerejse? Sæt dig bag rattet og kør selv gennem Australien, hvor du kan udforske landets seværdigheder i dit eget tempo.

Se vores rejser med roadtrip i Australien herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på  89 93 43 89.

Roadtrip i Australien
Roadtrip i Australien
ForsideRoadtrip i Australien

Roadtrip i Australien

Australien er et land fyldt med spektakulære seværdigheder og sceniske landskaber.

Vil du gerne udnytte hver en dyrebar time af din drømmerejse? Sæt dig bag rattet og kør selv gennem Australien, hvor du kan udforske landets seværdigheder i dit eget tempo.

Se vores rejser med roadtrip i Australien herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på  89 93 43 89.

ForsideRoadtrip i Australien
Se vores rejser med roadtrip i Australien

Hvorfor tage på roadtrip i Australien?

Australien er et fantastisk kør selv-land, og landet byder på nogle af de mest unikke og mindeværdige strækninger i verden.

En rejse til Australien, hvor du er din egen chauffør, giver dig friheden til at udforske landet i dit eget tempo, hvor det eneste, du skal nå, er dine planlagte overnatningssteder eller udflugter, der er booket hjemmefra.

Samtidig giver en kør selv-rejse dig muligheden for at få store oplevelser direkte fra bilruden, mens du transporterer dig fra A til B. Sæt dig godt til rette og lad dig betage af de unikke udsigter langs de australske veje.

Vores rejser med kør selv-ferie

Vi tilbyder rundrejser i Australien, hvor dele af rejsen er med kør selv på nogle af Australiens smukke og ikoniske strækninger, f.eks. Great Ocean Road.

Kør selv på Great Ocean Road

Ikoniske Great Ocean Road strækker sig over 243 kilometer og slanger sig langs Australiens betagende sydøstkyst. Vejen blev oprindeligt bygget af hjemvendte soldater fra 1. Verdenskrig og er verdens største krigsmindesmærke.

Udover at byde på smukke udsigter over den australske bugt tager Great Ocean Road dig også forbi nogle af Australiens unikke seværdigheder.

  • De 12 apostle: Oplev de verdenskendte kalkstensformationer, hvoraf der nu kun er otte tilbage. Disse 45 meter høje formationer er mange millioner år gamle og er et must see.
  • Charmerende kystbyer: Udforsk kystbyer som Warrnambool, Port Campbell og Apollo Bay, som byder på maritim historie og smukke udsigter.
  • Det australske dyreliv: Lad dig betage af Australiens fascinerende dyreliv på “The Kenneth River Koala Walk” og Griffiths Island, hvor du kan spotte koalabjørne og sump-wallabyer.

Kør selv op ad Australiens østkyst

Australiens østkyst rummer farverig flora, fantastisk fauna og fascinerende landskaber. Her får du virkelig mulighed for at opleve landets enorme størrelse, mens du får indblik i, hvordan de lokale australske landmænd, fiskere og andre arbejdere levet livet uden for storbyerne.

  • Strand- og kystbyer: Oplev hyggelige byer som Noosa, Hervey Bay og Port Douglas, hvor du kan slænge dig på smukke sandstrande eller spotte hvaler.
  • Naturoplevelser: Glæd dig til naturoplevelser som Great Barrier Reef, Whitsundays-øgruppen og verdens største sand-ø K’gari.
  • Dyrelivet: Udforsk Eungella eller Girringun Nationalpark, hvor du kan være heldig at se det sjældne næbdyr eller den farverige fugl, kasuar.

Oftest stillede spørgsmål om at være på roadtrip

En kør selv-rejse er en fantastisk måde at udforske Australien på, men det kan føre nogle ubesvarede spørgsmål med sig. Hvilken side af vejen kører man i? Kan jeg bruge mit danske kørekort? Og hvilke ting skal jeg ellers være opmærksom på, når jeg skal køre i Australien.

Kan jeg køre i Australien med dansk kørekort?

Nej. Det er påkrævet at få lavet et internationalt kørekort, hvis du skal på roadtrip i Australien.

Det internationale kørekort er et tillæg til dit danske, og derfor skal du medbringe begge dele, når du skal køre i Australien.

Du kan få lavet internationalt kørekort hos Borgerservice.

Er der venstrekørsel i Australien?

Ja. I Australien kører man i venstre side af vejen.

Det kan tage noget tid at vænne sig til, men det er helt lovligt og ufarligt at køre i Australien, selvom du ikke er vant til venstrekørsel hjemmefra.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Vær opmærksom på de lokale fartgrænser, som kan variere mellem staterne. Generelt forholder det sig dog sådan, at hvis ikke der er angivet andet, må du køre 50 km/t i byerne og 100 km/t uden for bygrænserne. Hold dog altid øje med vejskiltene.

Der er også flere betalingsveje i Australien, f.eks. ved større byer som Sydney, Melbourne og Brisbane. De betales elektronisk via det, der kaldes et E-tag, som du bliver tilkoblet, når du afhenter din lejebil. Så bliver pengene automatisk trukket via dit kreditkort, som er tilknyttet dit E-tag.

Har du spørgsmål om vores roadtrips i Australien?

Mangler du stadig svar på dit spørgsmål?

Vi sidder klar til at besvare alle de spørgsmål, du måtte have omkring at tage på kør selv-rejse til Australien.

Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14