Går du med en drøm om at tage på luksussafari i Afrika?
Afrika byder på masser af safari med fantastiske dyre- og naturoplevelser. Skal det hele være lidt ekstra lækkert, kan du vælge at tage på en decideret luksussafari. Her går du ikke på kompromis med hverken komfort, indkvartering eller forplejning.
Se vores rejser med luksussafari i Afrika herunder.
Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.
Går du med en drøm om at tage på luksussafari i Afrika?
Afrika byder på masser af safari med fantastiske dyre- og naturoplevelser. Skal det hele være lidt ekstra lækkert, kan du vælge at tage på en decideret luksussafari. Her går du ikke på kompromis med hverken komfort, indkvartering eller forplejning.
Se vores rejser med luksussafari i Afrika herunder.
Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.
En safarirejse i Afrika byder på et eventyr, du sent vil glemme. På en luksussafari i Afrika får du også masser af enestående oplevelser, og så endda i kombination med luksuriøse elementer.
Forestil dig at vågne op til lyden af Serengetis vilde dyreliv, mens du nyder bekvemmelighederne ved en førsteklasses lodge eller camp.
Med luksuriøse safarioplevelser som fly in-safari, der minimerer rejsetiden og maksimerer komforten, eller private vildtreservater, hvor du kan opleve dyrelivet tæt på i eksklusive omgivelser, er det den ultimative måde at opleve Afrikas naturlige skønhed og vildtlevende dyr på.
En luksussafari kombinerer det eventyrlige med det behagelige, hvilket gør din rejse både mindeværdig og luksuriøs.
De rejser, du ser på denne side, er for dig, der ønsker lidt mere luksus på din safarirejse.
Der er forskellige elementer, som kan være med til at gøre en rejse lidt mere luksuriøs end andre. Det er ikke altid guldvandhaner, der skal til. Et luksuselement kan f.eks. være, at man flyver direkte ind til safaristedet fremfor at køre. Det kan være adgang til private vildtreservater, overnatning på helt særlige lokationer eller eksempelvis all inclusive.
Herunder har vi samlet en oversigt over, hvilke luksuriøse elementer rejserne kan indeholde. Bemærk, at rejserne ikke nødvendigvis indeholder alle elementer.
En fly in-safari giver dig en unik mulighed for at opleve afrikansk dyreliv og natur med ekstra komfort og effektivitet.
Normalvis kører du fra lufthavnen eller dit hotel til det safariområde, hvor du skal på game drives, hvilket i nogle tilfælde kan tage 4-6 timer.
På en fly in-safari undgår du at køre noget af vejen. I stedet flyver du direkte til safariområdet, hvilket maksimerer tiden i naturen og minimerer transporttiden i bilen.
At tage på safari i et privat vildtreservat er ofte en mere luksuriøs oplevelse end i de offentlige naturparker.
Private vildtreservater er nemlig ikke underlagt de samme regler, hvilket giver mulighed for f.eks. at køre off road eller tage på bushwalk.
Og så er det mere eksklusivt. Her er færre besøgende, hvilket giver en mere intim oplevelse og mulighed for at opleve dyrene på tætteste hold i længere tid, fordi du ikke skal gøre plads til andre besøgende.
Overnatningen på en luksussafari kan foregå i luksuriøse omgivelser, f.eks. på 5-stjernede lodges eller camps, hvor du kan nyde moderne bekvemmeligheder midt i vildnisset.
Disse indkvarteringssteder tilbyder ofte rummelige værelser med udsigt over naturen, gourmetmåltider og private terrasser.
Nogle steder har desuden faciliteter som swimmingpools, spa og privat guide. For eksempel kan du i Kapama Private Game Reserve i Sydafrika bo i elegante suiter og deltage i eksklusive safariture, mens du i malariafri områder som Kariega Game Reserve kan opleve en all inclusive-safari med ekstra aktiviteter som bushwalks og flodsejlads.
Nogle af rejserne er med all inclusive.
All inclusive giver dig mulighed for at nyde en rejse, hvor alt er inkluderet. Det vil sige, at alle måltider, snacks og drikkevarer er med i prisen. Hvis du derudover vælger eller opgraderer til et privat vildtreservat, så er alle game drives og eventuelle andre aktiviteter, f.eks. bushwalks eller flodsejlads, også inkluderet.
All inclusive sikrer en stressfri og luksuriøs oplevelse, hvor du kan fokusere på at nyde naturen og dyrelivet.
Foruden de rejser vi har her på siden, er det desuden muligt at opgradere på de enkelte rejser.
Vil du eksempelvis gerne have en mere luksuriøs overnatning, end den lodge/camp, der er i programmet, så er det muligt på de fleste af vores rejser.
Det vil sige, at du her har mulighed for at tilvælge større værelser, en mere luksuriøs lodge/camp og nogle steder også all inclusive, hvis ikke det allerede indgår i rejsen.
Hvis du har spørgsmål til opgradering af din rejse, kan du altid kontakte vores rejsespecialister.
Skal vi hjælpe dig med at tage på en luksuriøs rejse til Afrika?
Uanset om du vil på en af vores almindelige safarirejser eller en luksussafari, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vores rejsespecialister har stor erfaring med at hjælpe vores gæster på den helt rigtige rejse, så kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.