TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideCorto Maltes Amazonia

Corto Maltes Amazonia

Amazonas, Puerto Maldonado

Corto Maltes Amazonia lodge er rammen for dit Amazonas-eventyr de næste par dage. Lodgen ligger ca. 7 kilometer op ad floden, Madre de Dios, fra Puerto Maldonado og er omgivet af tropisk regnskov.

Lodgen har 27 komfortable bungalows samt et ”Casa Grande” med 4 separate værelser. Alt er bygget i træ med en simpel indretning, men de har alle seng med myggenet, privat badeværelse med varmt vand, værdiboks og egen terrasse med hængekøjer, hvor du kan ligge og lytte til flodens rislen og junglens eksotiske lyde.

I fællesområdet finder du en bar, en lille butik og lodgens restaurant, hvor dine inkluderede måltider serveres. Maden er en blanding af internationale- og nationale retter med lokalproducerede råvarer.
Der er altid kaffe og te til rådighed – også uden for restaurantens åbningstider.

Trænger du til en forfriskende dukkert efter dagens spændende udflugter, er der en lille swimmingpool i den frodige have. Her er også en pool-bar, hvor du kan købe kolde drikkevarer og lækre drinks.
Mod betaling kan du forkæle dig selv og tilkøbe en massage i lodgens spa.

Lodgen får strøm fra egen generator, som kører fra ca. 07.00-14.00 og 17.00-22.30. Alle bungalows er udstyret med LED lamper, hvis du har brug for lys på tidspunkter, hvor der er slukket for generatoren.

Der er wi-fi i lodgens fællesområder, når der er strøm, men det er meget ustabilt. Men du er forhåbentlig heller ikke taget helt her ud i junglen for at være online – snarere tværtimod.

Glæd dig til uforglemmelige jungle-oplevelser i verdens største regnskov – Amazonas!

Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14