TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideCasa Andina Select Arequipa Plaza

Casa Andina Select Arequipa Plaza

Arequipa

Som navnet antyder ligger dette hotel lige ud til byens plaza, også kaldet Plaza del Armas, og kun få skridt fra hotellet finder du byens vigtigste seværdigheder og fremragende spisesteder.

Hotellet har 58 komfortable og moderne indrettede værelser, som alle er udstyret med aircondition, loftvifte, wi-fi, tv, værdiboks, minibar, te- og kaffefaciliteter samt badeværelse med hårtørrer.

På tagterrassen finder du poolen, hvor du kan tage en forfriskende dukkert og efterfølgende lægge dig på en solvogn og slukke tørsten med en lækker friskpresset juice. Nyd udsigten over byen og de storslåede vulkaner, som imponerende hæver sig op over horisonten, og som en gang imellem sender en lille røgsky op.

I Arequipa er der normalt en behagelig temperatur året rundt, men trænger du alligevel til lidt ekstra varme, kan du hoppe en tur i saunaen på tagterrassen.

Der er desuden et træningsrum, så du kan holde formen ved lige.

Har du lyst til lidt selvforkælelse, har hotellet en spa, som tilbyder massage og et udvalg af forskellige wellnessbehandlinger.

Vågn op og iagttag livet ved byens plaza, mens du nyder din inkluderede morgenmad på terrassen på hotellets restaurant, La Plaza Bar & Grill Arequipa. De tilbyder en fusion af lokale peruvianske og internationale retter, og her kan du også bestille frokost og aftensmad.

Casa Andina Select Arequipa Plaza er et godt udgangspunkt for dig, som ønsker at være tæt på byens attraktioner og samtidig have et sted, hvor du kan trække dig tilbage og lade batterierne op.

Pris for opgradering fra Maison du Soleil, pr. nat:
Superior Room Pr. person fra:  299 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14