Det moderne hotel Arawi Miraflores Prime har en central beliggenhed i den hyggelige bydel, Miraflores. Herfra er der kort afstand til kvarterets spisesteder, caféer og ikke mindst den lille grønne park, John F. Kennedy Park, der ligger blot 6 minutters gang væk. Parken er hyggelig og et perfekt sted at slentre igennem med en lokal brygget kaffe i hånden, mens man fornemmer de lokale indtage det grønne fristed midt i byen. Desuden kan en gåtur til byens stenstrand anbefales, hvor man kan opleve de lokale ride på bølgerne på deres surfboards.
Hotellets værelser er simple indrettet og har alle eget badeværelse med gratis toiletartikler og hårtørrer. Værelserne er desuden udstyret med værdiboks, aircondition, kaffemaskine, wi-fi og TV.
På hotellets restaurant kan du starte dagen med din inkluderede morgenmad. Her kan du vælge mellem forskellige morgenmadsprodukter, brød, ost, skinke, juice mm.
Når dagen er gået på hæld, kan det anbefales at tage sig en forfriskende drink i hotellets bar.
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.