TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideThe Anam Mui Ne Hotel

The Anam Mui Ne Hotel

Mui Ne

The Anam Mui Ne Hotel ligger direkte på stranden med udsigt til det glitrende azurblå hav i det sydlige Vietnam. Med Mui Nes berømte sandklitter på den ene side og Mui Nes honningfarvede sandstrand på den anden bliver beliggenheden næppe meget bedre.

Dette enestående hotel er konstrueret i æstetisk inspireret kolonistil og når du træder ind i lobbyen, bliver du straks ført tilbage til det gamle Indokina. Stilen er romantisk og charmerende med et moderne touch. Lokale kunstnere har kreeret 250 unikke oliemalerier, som pryder de lyse vægge rundt omkring på hotellet.

The Anam byder på 127 yderst stilfulde værelser, som fører dig tilbage til en svunden tid. Værelserne er indrettet med flot detaljeret klinkegulv, stuklofter og de fineste udskåret træmøbler. De har alle aircondition, wi-fi, minibar, TV, værdiboks, te- og kaffefaciliteter samt badeværelse med regnbruser, badekar, hårtørrer og diverse toiletartikler. Fra din private balkon kan du nyde din eftermiddagskaffe, mens du suger dagens indtryk til dig.

Udover at have direkte adgang til stranden og byder hotellet også på to dejlige swimmingpools, den ene med saltvand og den anden med ferskvand. Her kan du slænge dig på en solvogn under en palme, mens du nyder en lille forfriskning eller en god bog.

På stranden findes der diverse vandsportsaktiviteter, så du skal ikke lede længe, hvis du trænger til et lille adrenalinkick. Foretrækker du noget mere roligt, har du mulighed for at starte dagen med en yogatime på hotellet. Efterfølgende kan du forkæle dig selv med en omgang afslappende massage i den luksuriøse spa-afdeling.

Når sulten melder sig, kan du vække dine sanser til live med en kulinarisk oplevelse på én af hotellets to restauranter. Restaurant Indochine byder på internationale gourmetretter og hos Lang Viet kan du nyde traditionelle specialiteter med opskrifter, som er gået i arv gennem flere generationer. Efter middagen kan du slutte aftenen af med en drink i Saigon Bar, som tilbyder et bredt udvalg af cocktails, vine, whiskeys m.m.

Pris for opgradering fra Blue Ocean Resort, pr. nat:
Deluxe Room Pr. person fra:  500 kr.
Premium Ocean View Room Pr. person fra:  770 kr.
Grand Premium Room Pr. person fra:  945 kr.
Pris for værelsesopgradering, pr. nat:
Premium Ocean View Room Pr. person fra:  285 kr.
Grand Premium Room Pr. person fra:  470 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14