Her har du mulighed for at læse mere om hotellerne som vi bruger under vores safarirejser til Namibia.
Omgivet af bjerge og med udsigt til røde sandklitter finder man – 35 km sydøst for Sesriem – A Little Sossus Lodge. Lodgen er en ombygget farm, og både stemning og den hjemlige hygge er velbevaret i den fælles lounge i hovedbygningen. Nyd din morgenmad og aftensmad på den store veranda – hvorfra du har udsigt til lodgens have, der forsyner køkkenet med de lokale ingredienser. Efter en lang dag med oplevelser, kan du blive kølet af i lodgens lille swimmingpool.
Værelserne består af 20 hytter, som alle har eget bad og toilet. Loftsviften og lyset i værelserne kører i øvrigt på sol- og vindenergi, ligesom sæbe og shampoo er miljøvenligt. Bemærk, at der ikke er TV på værelserne.
I hjertet af Swakopmund og omgivet af historiske bygninger finder du dette moderne hotel med 66 værelser i forskellige størrelser. Fælles for alle værelser er, at der er eget badeværelse, hårtørrer, aircondition, fladskærms-TV, minibar, værdiboks samt te-og kaffefaciliteter.
Morgenmaden nydes i den lille bistro i stueetagen, som også serverer en let frokost, og sidst på dagen kan vi varmt anbefale, at du tager en tur op på hotellets tagterrasse, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen, sandklitterne og havet.
Der er gratis Wi-Fi overalt på hotellet.
I en rolig forstad tæt på Windhoeks centrum, finder du dette udmærkede 3-stjernede guesthouse.
Her er 62 værelser i forskellige størrelser, som alle har eget badeværelse, aircondition, TV, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter samt gratis Wi-Fi.
Det er muligt at få et dyb i hotellets lille pool efter endt sightseeing, og her er ligeledes bar og restaurant, hvis ikke du har lyst til at bevæge dig ind til byen ved spisetid.
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.